Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske

Præsentationer af emnet: "Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske"— Præsentationens transcript:

1 Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Formål Emne: Forskellige diabetestyper (mest almindelige) Får kendskab til insulins betydning for kroppen og hvilke faktorer der har betydning for insulinets optagelse. At deltagerne får kendskab til forskellen mellem type 1, type1½ og type 2 diabetes. Fokuspunkter ● forskel på type 1, type 1½ og type 2 diabetes ● fødens vej gennem fordøjelseskanalen ● årsager til sygdommen ● kan man selv gøre noget for at bedre insulinets virkning ● insulinresistens, hvad betyder det og hvilken virkning har det ● hvilke aldersgrupper er hyppigst repræsenteret inden for de enkelte diabetes typer Metode type 2 diabetes. Kan enten benytte Power Point, tavle eller overhead. Tavle hvor man illustrerer forskel på de forskellige diabetestyper og insulinresistens. Tage udgangspunkt i de enkelte deltageres viden og erfaring på området. Vigtigt at få afklaret om nogle af deltagerne føler, at de selv er skyld i, at de har fået Giver ofte bedre forståelse når dette tegnes, frem for visning i Power Point. Eksempler på forklaringer på type 2 diabetes Det kan være en god ide at anvende metaforer for at tydeliggøre insulinets virkning og insulinresistens. Insulin produceres i betacellerne i bugspytkirtlen. Jo mere vi spiser, jo mere insulin producerer vi. Insulin sætter sig fast på en insulinmodtager (insulinreceptor) Herved stiger blodsukkeret. Sukkeret skal blandt andet ind i muskelcellen, da det skal bruges som energi for kroppen. Der kan tages fat på emnet med følgende: ”Når vi spiser, går madens indhold af kulhydrater, overvejende i form af glucose = sukker, fra tyndtarmen ud i blodet. plasma-glucose mellem 3,3-7,7 millimol per liter (mmol/l)”. på overfladen af muskelcellen. Herved bringes sukkeret ind i cellen, og blodsukkeret falder igen. Under normale omstændigheder sørger insulin for at holde Eksempel på formulering til forklaring af insulinresistensen Når du har type 2 diabetes, har insulin svært ved at sætte sig fast på insulinmodtageren. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde, at du er for tyk om maven. Den få dit blodsukker til at falde til det normale. Hos raske personer med bugfedme og insulinresistens sker dette helt automatisk. Det sker derimod ikke i samme mængde insulin virker altså ikke så kraftigt som hos raske personer. Dette kaldes insulinresistens. Bugspytkirtlen skal producere mere insulin for at tilstrækkelig grad hos dig, der har type 2 diabetes, idet bugspytkirtlen ikke kan producere den mængde insulin, du har behov for. Problemet forstærkes desuden af, at dit insulin produceres forsinket i forhold til den stigning i blodsukkeret, som ses efter et måltid”. mekanismen ved at anvende hænderne som vægtskåle for henholdsvis sukker og insulin og fokusere på ligevægt. I den første tid med sygdommen forsøger kroppen at holde blodsukkeret normalt ved at lave mere insulin. Det kan være en god idé at anskueliggøre Rids herefter op: Der er altså to defekter ved type 2 diabetes der produceres for lidt af det insulinet virker dårligt Disse to defekter forstærkes af for fed mad, for lidt motion og dermed for meget fedt på maven. ”Når du har type 2 diabetes, er det derfor vigtigt at du taber dig. holdes normalt. Med tiden vil presset på bugspytkirtlen ikke kunne indfries, insulinproduktionen vil falde, og dit blodsukker vil derfor stige yderligere. Denne Insulin vil lettere kunne sætte sig fast på sin modtager, således at den mængde insulin, der produceres sandsynligvis nu vil være stor nok til, at blodsukkeret proces vil muligvis forsinkes, hvis du ændrer livsstil”. ”Reducering i insulindannelsen er en langsomt fremadskridende proces og årsagen til, at mange med type 2 diabetes må behandles med medicin for at holde Eksempel på formulering til forklaring på udvikling af type 2 diabetes og hvorfor medicinsk behandling er nødvendig 4% pr. år” Pointér, at de høje blodsukre ikke er patientens fejl, men derimod en fejl i betacellerne. du overholder principperne for kosten og dyrker motion. Den naturlige udvikling af type 2 diabetes gør, at der sker en reduktion af betacellefunktionen med blodsukkeret normalt. I første instans prøves med tabletter, men hvis blodsukkeret stadig er for højt, må man med tiden behandle med insulin, også selvom I leveren findes et stort depot af sukker. Ved type 2 diabetes er leverens frisætning af sukker øget med %, og dette er en afgørende faktor for det høje Pædagogiske overvejelser faste-blodsukker om morgenen, også selvom patienten går i seng med et rimeligt blodsukker. ændre kost, få tid til motion, rygeophør og tage optil 10 forskellige tbl. dagligt, foruden insulininjektioner. Kan være svært at håndterer en sygdom, når de fleste i Det er rigtig vigtigt at deltagerne fra begyndelse får kendskab til og forstår årsagen til sygdommen. Således at det giver mening, for den enkelte, eksempelvis at Undervisningsmateriale hverdagen har det godt. ”Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes” Region Hovedstaden KPU 2011. Bogen ”Diabetes” af Jannik Hilsted, Knut Borch-Johnsen og Jens Sandahl Christiansen (red.) Forlag Munksgaard Danmark 2. udgave 2011. For underviseren: Pjece om type 2 diabetes for sygeplejersker og social og sundhedsassistenter pris 25 kr. Materiale fra diabetesforeningen, det der ligger under undervisningsdelen. For deltagerne: Pjecer fra Diabetesforeningen, type 1, type 1½ og type 2. Patientvejledning type II (gratis, men 50 kr i forsendelse), hæfte fra NovoNordisk ”type 2-diabetes” Kan downloades ved at gå ind under publikationer. kundeservice tlf (gratis), På hjemmesiden kan man hvis man går ind under hormoner og stofskifte sygdomme og ser under illustrationer, se animation af Generelt: insulinresistens, og forskel på type 1 og type 2 diabetes.

2 Fødens vej gennem fordøjelseskanalen

3 Type 1 diabetes Auto-immun sygdom
Ses som hovedregel hos børn og teenagere Årsag ukendt Behandling altid insulin I Danmark er der ca der har type 1 diabetes

4 Type 1 diabetes Illustrationen viser bugspytkirtlen, som ved type 1- diabetes ikke producerer insulin nok. Insulinen er vist som nøgler, der skal ”åbne” op ind til cellen, så sukkeret kan komme ind og blive til energi. Når kroppen mangler insulin, stiger sukkerindholdet i blodet

5 Skjult autoimmun voksen-diabetes
Type 1½ diabetes Skjult autoimmun voksen-diabetes Auto-immun sygdom, udvikler sig over flere år til forskel fra type 1 Ses sjældent hos personer under 30 år Årsag ukendt Behandling i begyndelsen; sund livsstil og/eller anden medicin end insulin, men på et tidspunkt bliver insulin nødvendig

6 Type 1½ diabetes Ca. 25.000 i Danmark har type 1½ diabetes
Til forskel for personer med type 2 diabetes er personer med type 1½ ofte slanke og lever sundt Kommentar: Der anvendes samme illustration som ved type 1 diabetes (slide 4), ødelæggelsen af betacellerne sker noget langsommere. Der kan ikke sættes år på, hvor lang tid det tager kroppen at nedbryde betacellerne.

7 Type 2 diabetes Insulinresistens. Genetiske og miljømæssige faktorer har stor betydning Øget taljeomfang, kaldet æbleform, og slanke arme og ben øger insulinresistensen Kommentar: Der er også visse medikamenter der kan forårsage insulinresistens. Den mest kendte er kortikosteoroiderne. Der er mange årsager til insulinresistens. Aktuelt er den generelle opfattelse af naturhistorien til type 2 diabetes den at der skal forefindes én eller flere genetiske defekter som kan være medvirkende årsag til overvægt og insulinresistens.

8 Type 2 diabetes Dårlig funktion af insulin og for lille insulin-
produktion i forhold til behov Ses primært hos voksne, men der er også børn i Danmark, der har type 2 diabetes

9 Type 2 diabetes Mangler illustration af insulinresistens ved type 2 diabetes – se bilag s. 3 Illustrationen viser bugspytkirtlen, som ved type 2 diabetes producerer for meget insulin. Insulinen er vist som nøgler, der har svært ved at hjælpe sukkeret ind i cellen. Sukker og insulinniveau i blodbanen stiger.

10 Type 2 diabetes Årsag Skyldes i mange tilfælde, men ikke altid, usund livsstil, som fysisk inaktivitet og usunde madvaner Behandling I begyndelsen omlægning af kost, vægttab hvis nødvendigt og motion hvis påkrævet. Senere i forløbet kan medicinsk behandling blive nødvendig for at opnå acceptabel blodsukkerværdi Kommentar: Stor arvelighed på type 2 diabetes. Hvis man holder sig slank er det ikke sikkert at man får sygdommen selv om man har arven.

11 Type 2 diabetes Der er ca. 220.000 personer med kendt type 2 diabetes
personer med type 2 diabetes, som ikke ved at de har sygdommen

12 Type 2 diabetes Kost og motion har stor betydning for at nedsætte insulinresistensen og derved reducere blodsukkeret og risiko for hjerte-karsygdom Kommentar: Kost: Indhold af mættet fedt øger insulinresistens. Mens indtagelse af flerumættet fedt og monoumættet fedtsyre øger insulinfølsomheden. Fx fisk, plantemargarine, olivenolie, rapsolie, nødder og avocado Motion: Flere undersøgelser har vist at fysisk aktivitet kan øge insulinfølsomheden således at blodsukkeret falder. Avocado + olie spises dog i begrænset mængde pga. fedtindhold. Rygning har også betydning for insulinoptagelsen.

13 Metabolisk syndrom Dette er en ophobning af risikofaktorer for udvikling af både type 2 diabetes og hjerte-karsygdom: Insulinresistens, hvorfor fasteværdien af insulin er øget Abdominal fedme (livvidde for mænd >94 cm og for kvinder >80 cm) Aterielt blodtryk ≥130/85 Plasmakoncentration af triglycerider ≥ 1.7 mmol/L Plasmakoncentration af HDL-kolesterol < 1,0 mmol/L for mænd, og < 1,2 mmol/l for kvinder Kommentar: Metabolisk syndrom er også kaldet syndrom X. Er medtaget hvis nogen spørger, men det er ikke ofte anvendt i klinikken. Men hvis nogle af ovenstående faktorer er til stede er det en god ide at personen får målt blodsukker. Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet – en håndbog om forebyggelse og behandling

14 Metabolisk syndrom Hvis de ovennævnte karakteristika er til stede hos en person, vil der i 20% af tilfældene udvikles type 2 diabetes. DERFOR: Forebyggelse er vigtig. Fysisk træning øger insulinfølsomheden i den trænede muskel og derved nedsættes insulinresistensen