- et udviklings- og dialogværktøj Appreciative Inquiry - et udviklings- og dialogværktøj Kompetencerejsen 2002-2003

2 samtaleformer Spørgende/ Lyttende Talende/ Forberedende Aktivitet Ikke-vidende Ukendt kontekst Udforskning – Ny viden Talende/ Forberedende Vidende ’Kendt’ kontekst Udveksling – Bekræftelse Aktivitet Position Mål

Appreciative Inquiry Cooperrider & Srivastva, 1987 Anerkendende Værdsættende Inquiry Udforskning Undersøgelse

Hvad kan man bruge AI til? Formulering af visioner og strategier Udviklingsprocesser i institutionen Forbedre sammenhæng mellem drift og udvikling Øge institutionens innovationskraft Udvikling af arbejdsklimaet, samarbejdet og kommunikationen Teamdannelse og etablering af forskningsgrupper MUS/GRUS

Teoretisk inspirationsgrundlag Systemisk teori (bl.a. Maturana, Milanoskolen) Socialkonstruktivisme ( bl.a. Luhmann) Antropologisk (bl.a. Bateson) Organisationspsykologi (bl.a. Schein)

Teoretiske nøglebegreber i AI Organisationer er en social konstruktion – et system – bestemt af sin funktion gennem kommunikation og handling. Handlinger kan ikke alene forstås ud fra aktørens egne præmisser, men må altid også forstås ud fra de forventninger aktøren har til omgivelserne. Systemer er kendetegnet ved at være autopoetiske –selvskabende og selvreferentielle. Alle deltagere i et system opfatter/oplever hændelser forskelligt – ud fra deres position (multivers) Den fælles forståelsesramme i organisationen – konteksten – skabes gennem sprog og interaktion.

Kommunikationssystem

4 Grundlæggende antagelser i AI I enhver organisation eller gruppe er der noget der virker, og som udgør fundamentet og evnen til at udvikle sig og dermed overleve. Ved at tage udgangspunkt i det der virker –ressourcerne fremfor manglerne – skabes et positivt fokus, hvor deltagernes ressourcer, kreativitet og engagement anerkendes.

4 Grundlæggende antagelser i AI forts. 3. Forudsætningen for fælles handling er at kunne skabe fælles forestillinger om fremtiden. Udvikling kan derfor kun foregå i et samarbejde. 4. Da organisationer er menneskeskabte, vil undersøgelser altid være starten på forandringsprocesser.

2 tilgange Anerkendende fokus: Undersøge de bedste erfaringer Formulere visioner for fremtiden Dele værdier og visioner via dialog Skabe fremtiden Når man studerer successer, bliver man god til at skabe dem Problemorienteret fokus: Identifikation af problemer/mangler Analyse af årsager Analyse af mulige løsninger Opstille en handlingsplan Når man studerer problemer, bliver man klog på det der ikke virker

Fokusområder i AI Man leder efter mønstre af relationer, tanker og handlinger, som alle implicerede parter bidrager til, og derfor har ansvar for. Man anerkender den enkeltes oplevelse og vurdering som fuldt gyldig. Man forbinder fortid, nutid og fremtid ved at formulere: – ’det bedste af det der er’ (udforskning) – ’hvordan kunne det være’(utopi) – ’sådan kunne vi tænke os det’ (retning) – ’hvad skal vi så gøre’ (indsats)

Fordele og ulemper + – Skaber energi, engagement og optimisme hjælper til at klargøre mål og forventninger Forbinder individuelle og organisatoriske niveauer Skaber øget viden og effektiviserer vidensdeling Anerkender og respekterer den enkeltes bidrag og kompetencer – Kan medvirke til at skabe falske forhåbninger AI er ikke ’et teknisk fix’, men hænger uløseligt sammen med at ville noget sammen. Det kræver omhu og tid at arbejde med det anerkendende udgangspunkt.

Samtaleværktøjet i AI Fælles udpegning af væsentlige temaer for deltagerne og organisationen Anerkendende og understøttende spørgsmål Aktiv lytning Positiv reformulering Aktiv skelnen og brug af forskellige spørgsmålstyper m.h.p. at udforske sammenhænge, mønstre, relationer, refleksioner (metaposition), forventninger til fremtiden osv.

Kom godt i gang med samtalen Kontekstafklaring – tidsramme og mål Hvad er væsentligt at få talt om? Interviewguide: – Hvad er den bedste oplevelse du har haft…( i forhold til emnet) – Hvorfor? Og hvem var medvirkende til det? – Hvad kunne du ønske kunne lade sig gøre? Inddrag forhold til arbejde, kolleger, ledelse, andre institutter, eksterne samarbejdspartnere, andres syn på emnet, oplevelsen eller den adspurgte osv.