Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI

Formål At kvantificere pesticiders belastning af miljø og natur i perioden

Belastning af miljø og natur Belastningstal for vandlevende organismer (fisk, dafnier, alger) landlevende organismer (bier, regnorme, fugle og pattedyr) Forbrug af pesticider med potentielt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber Forbruget af pesticider med risiko for udvaskning til grundvandet

Belastningstal Belastningstallet for et givet pesticid for en given organisme kombinerer det årlige forbrug (baseret på salgstal) af pesticidet med giftigheden (toksicitet) af pesticidet over for organismen Belastningstallet er ikke et mål for faktiske effekter eller for tilstanden i miljøet, men kan bruges til at vurdere generelle tendenser i udviklingen med hensyn til belastning af miljø og natur

Belastningstal - vandlevende organismer

Belastningstal - landlevende organismer

Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber

Udviklingen i anvendelsen af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber

Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet

Opsamling Generelt et fald gennem halvfemserne, hvorefter udviklingen mere eller mindre stagnerer For nogle tal er der tendens til fald - for andre til stigning de seneste år Samme tendens er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber, og for forbrug af pesticider med stor risiko for udvaskning til grundvandet

Opsamling Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene Dette skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed Skærpede krav til godkendelse af pesticider har derimod haft betydning for miljøbelastningen

Perspektivering Belastningstallene vil fremover kunne: supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner

Perspektivering Belastningstallene vil fremover kunne: supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner

Pesticider og problemstillinger

Grøn Vækst Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion i behandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7. Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest.

Grøn Vækst Målene i den nuværende Pesticidplan er endnu ikke nået. Det gælder både målet om en behandlingshyppighed på 1,7 og målet om frivillig udlægning af ha sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Det skal der rettes op på med Grøn Vækst. Regeringen ønsker at fastholde ambitionsniveauet fra Pesticidplan Der skal ikke sprøjtes mere, end naturen og miljøet kan bære. Regeringen erstatter den hidtidige indikator behandlingshyppighed med en ny indikator for belastningsomfang. Regeringens mål er, at belastningsomfanget nedsættes til 1,4 ved udgangen af Herudover øger regeringen ambitionsniveauet for målet om udlægning af sprøjtefri randzoner. Danmark får næsten alt sit drikkevand fra grundvandet. Regeringen vil fortsat prioritere beskyttelsen af de danske grundvandsreserver højt.