Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet

Præsentationer af emnet: "Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet"— Præsentationens transcript:

1 Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet
Aalborg Trafikdage 23. august 2016 Claus og jeg har fornøjelsen af at præsentere hovedresultaterne af analysen om deleøkonomiens betydning for statsvejnettet. Det er en analyse, som vi igangsatte i efteråret sidste år, og som Incentive gennemført på vegne af Vejdirektoratet.

2 AGENDA Baggrund for analysen Deleøkonomiske transportformer
1 Baggrund for analysen Deleøkonomiske transportformer 2 I løbet af det næste kvarterstid, vil jeg komme ind på, hvorfor Vejdirektoratet har i gangsat analysen. [Klik] Derefter vil Claus tale om, hvad det er for nogle deleøkonomiske transportformer, der er undersøgt i analysen. Og sidst men ikke mindst vil Claus fortælle om, hvordan vi metodisk er gået til værks, og hvilke resultater vi har fået ud af analysen. 3 Metode og resultater

3 1 2 3 BAGGRUND FOR ANALYSEN Lad mig starte med at sætte et par ord på, hvorfor det er interessant for Vejdirektoratet at beskæftige sig med deleøkonomi. 3.

4 To modsatrettede effekter på bilkørsel
… ville eje en bil Effekt på kørselsforbrug ved indmeldelse i delebilsordning Personer der alternativt til delebilsordning … Samlet effekt på kørselsforbrug er uklar Inden vi igangsatte analysen, var vi primært interesseret i én ting. Og det var at undersøge, om trafikken vil falde eller stige som følge af deleøkonomi. Vi blev ret hurtige klar over, at det afhang af to modsatrettede effekter. [klik] 1. Enten vil trafikken falde, hvis brugerne af delebilsordninger alternativt ville have kørt i bil 2. Eller også vil trafikken stige, hvis brugerne alternativt ville have brugt kollektiv transport – eller slet ikke have foretaget turen. 3. Med andre ord vidste vi ikke, hvilken effekt deleøkonomi vil have på trafikken. Hvis vi skulle komme det nærmere, krævede det, at vi igangsatte vores egen analyse, hvor vi kunne komme det et spadestik dybere. … ikke ville eje en bil

5 Rejsetidsbesparelser
Statsvejnettet i 2015 Rejsetidsbesparelser I analysen har vi valgt at fokusere på statsvejnettet. Det vil sige, at vi bl.a. ser bort fra, hvad delebiler i byerne betyder for trafikken. Det skyldes to ting: Den ene er, at det vil være underligt, hvis Vejdirektoratet ikke fokuserede på statsvejnettet. Den anden er, det bl.a. er på motorvejene, hvor trafikken er steget mest.

6 Trafikken stiger mest på motorvejene
Statsveje 1. Det ser vi på denne graf, hvor det er tydeligt at se, at trafikken på motorvejene er steget markant siden Faktisk er det hver tredje kilometer, der bliver kørt på motorvejene, hvilket er til trods for, at de kun udgør 2 pct. af de samlede veje i Danmark. [klik] 2. Hvis vi tager trafikken med på motortrafikveje og øvrige statsveje – så vi ser på hele statsvejnettet - ser kurven ud på denne måde. Trafikken er stadig steget en del siden 2010 men ikke i samme omfang som på motorvejene. 3. Til sammenligning kan vi med den røde kurve se trafikudviklingen på de kommunale veje, som ligger på et noget lavere niveau. Afslutning: Noget andet vi gerne vil undersøge i analysen er, om deleøkonomi vil kunne bidrage til at løse nogle af de trængselsproblemer, der er på statsvejnettet. Beredskab: 2007 er lig med indeks 100. Beredskab: I 1. kvartal 2016 steg trafikken med 3.6 pct. på motorvejene sammenlignet med samme periode sidste år. Kommunale veje

7 Rejsetidsbesparelser
Belastnings- grad på statsvejnettet i 2015 På dette kort ser vi belastningsgraden på statsvejnettet. Det vil sige de strækninger, der har begrænset kapacitet som følge af trafikmængden eller vejens udformning. De steder hvor statsvejene er grønne, er der lav trængsel De gule strækninger, der er moderat trængsel De orange strækninger, er der stor trængsel De røde strækninger, er der kritisk trængsel Som kortet viser, er dele af E45, Fynske Motorvej og Hovedstadsområdet i 2015 ramt af stor eller kritisk trængsel.

8 Rejsetidsbesparelser
Belastnings- grad på statsvejnettet i 2030 Nu ser vi, hvordan situationen vil se ud i På det her tidspunkt, vil store dele af E45 være ramt af kritisk trængsel. Det samme gælder for Fynske Motorvej og for Hovedstadsområdet.

9 Myldretidstrafikken er steget
Morgenmyldretid Eftermiddagsmyldretid Men det er jo ikke trængsel hele døgnet. Det er heldigvis ofte kun begrænset til morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Men også her er der sket en udvikling. 1. Her kan vi se, hvordan trafikken fordele sig ud på døgnet på E45 ved Stilling. [klik] 1. Sådan så det ud i 2005. 2. Det ser noget anderledes ud, hvis vi skruer tiden frem til Så er myldretidstrafikken steget fra køretøjer pr. årsdøgn til omkring køretøjer pr. årsdøgn. [klik ] Opsamling: Disse overvejelser har fået os til at stille følgende spørgsmål………. 2005 2015

10 Kan deleøkonomi få trafikken til at falde i myldretiden på statsvejnettet?

11 1 2 3 TYPER AF DELEØKONOMI 1111.

12 Business-to-consumer
Type af deleøkonomi: two-way billeje Business-to-consumer Two-way billeje (stationsbaseret) (fx Hertz, LetsGo)  1 Ikke selvkørende biler

13

14 Business-to-consumer
Type af deleøkonomi: free-float billeje Business-to-consumer Two-way billeje (stationsbaseret) (fx Hertz, LetsGo)  1 2 Free-float billeje (fx DriveNow, GreenMobility) Ikke selvkørende biler

15 Fredag d. 15. juli kl

16 Business-to-consumer
Type af deleøkonomi: samkørsel Business-to-consumer Two-way billeje (stationsbaseret) (fx Hertz, LetsGo)  Free-float billeje (fx DriveNow, GreenMobility) 2 1 Peer-to-peer 3 Samkørsel (fx GoMore, Ants, Pendlernet) Ikke selvkørende biler

17 Fredag d. 15. juli kl

18 Business-to-consumer
Type af deleøkonomi: privat billeje Business-to-consumer Two-way billeje (stationsbaseret) (fx Hertz, LetsGo)  Free-float billeje (fx DriveNow, GreenMobility) 2 1 Peer-to-peer 3 Samkørsel (fx GoMore, Ants, Pendlernet) 4 Privat billeje (fx GoMore, MinbilDinbil) Ikke selvkørende biler

19

20 Business-to-consumer
Fire forskellige arketyper Business-to-consumer Two-way billeje (stationsbaseret) (fx Hertz, LetsGo)  Free-float billeje (fx DriveNow, GreenMobility) 2 1 Peer-to-peer 3 Samkørsel (fx GoMore, Ants, Pendlernet) Uber… 4 Privat billeje (fx GoMore, SnappCar) Ikke selvkørende biler

21 bliver til en fuldtidsforretning
Eksplosiv stigning i delebilsmedlemmer (samkørsel) (biludlejning) bliver til en fuldtidsforretning 2015: 90% P2P (GoMore), 10% B2C (især DriveNow). B2C andel stigende.

22 1 2 3 METODE OG RESULTATER Når vi sammenligner genberegningerne med resultaterne i analysen fra 2013, kommer vi frem til følgende konklusioner. 2222.

23 Big data til konkurrencefladeanalyse

24 Hvornår er deleøkonomi attraktivt?
- Two-way billeje - Free-float billeje Ture over 100 km - Samkørsel (lift) Én person med lavt årligt kørselsbehov Mellem store kommuner Én person. Højt årligt kørselsbehov Mellem små kommuner To personer, der rejser sammen. Beskrivelse Ture over 100 km - Privat billeje Ture over 50 km Basis-scenarie Scenarie A Scenarie B På statsvejnettet. I praksis på ture mellem landets 98 kommuner. Baseret på GRO. Gennemsnitsbetragtning med lokale og personlige variationer. Scenarie C Scenarie D

25 Hvor meget kan trafikken falde?
Begrænset eller minimal effekt Ikke attraktiv til pendling Mulig spill-over effekt fra reduceret bilejerskab Privat billeje Two-way billeje Free-float billeje Samkørsel Potentiale for på sigt at reducere trafikken på statsvejnettet i myldretiden med mellem 0 og 4 % Estimat behæftet med usikkerhed De 4% er blandt andet baseret på, at halvdelen af alle samkørselslift erstatter en tur i egen bil. Og at der de næste 10 år fortsat er stor vækst i antallet af samkørselsture. Usikkerhed: Effekten afhænger bl.a. af den fremtidige vækst og hvilken transportform brugerne alternativt ville have anvendt. 4 % Potentiale for reduktion i trafik på statsvejnettet i myldretiden 0 %