Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen & Per Kudsk Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg

2 Baggrund  Danmark har haft planer siden 1986  Hvad skal der ske i 2008?  Hvad siger EU?  Hvad kan vi lære fra udlandet?

3 EU’s rammedirektiv om Den Tematiske Strategi  Stadig til diskussion  Indeholdte elementer er:  Etablering af nationale planer for risikoreduktion  Obligatorisk check af sprøjter og standardisering af sprøjter  IPM-standarder defineres  Bedre statistiske opgørelser af forbruget  Mange lande har lavet konkrete handlingsplaner

4 Hollands handlingsplaner - Focus på miljøpåvirkningen  Hvert aktivstof har en værdi = “pollution points” for miljøeffekter på:  Udvaskning til grundvand  Vandorganismer  Jordorganismer  “Pollution points” er beregnet på basis af registreringsdata  Systemet fungerer, så landmanden kan vælge de mindst skadelige midler

5

6

7

8 Udvikling i miljørisikoen 1996-2003 Overfladevand jord mobilitet

9 Målsætninger i den tyske handlingsplan fra 2004 AT reducere risikoen forbundet med brug af pesticider AT reducere intensiteten af pesticider til det nødvendige At reducere andelen af produkter, som har MRL overskridelser, til mindre end 1%

10 German Plant Protection Index (PIX) Behandlings-indeks Risiko-indikatorer Maximum Residue Limits (MRL) Udvikling i forbruget Udvikling i antal prøver med overskridelser af MRL Udvikling i antal prøver med rester Udvikling i risiko Brug af indikatorer i reduktion program

11

12 Behandlingsindekset (BI) for fungicider i hvede i forskellige tyske regioner/2000 (NEPTUN) Region TI  Ostholsteiner-Mecklenburger Küstenland2.00  Oberbayerisches Hügelland1.98  Detmolder-Waldecker Hügelland1.88  Münsterland1.78  Ostbrandenburger Platten0.79  Westbrandenburgische Ebenen0.59  Südbrandenburgische Niederungen0.46  Germany1.39

13 Vurdering af den tyske risiko- indikatormodel SYNOPS Baseret på salgsdata og estimering af sprøjtede arealer SYNOPS-modellen beregner eksponering for hver indikator : Regnorme og bier indgår i det terrestiske miljø, Daphnia, fisk og alger indgår i det aquatiske miljø SYNOPS aggregerer risiko-indeks ved at relatere til en base- line (værdier fra 1987)

14 SYNOPS: Resultater

15 Beregning af risikoindeks i Sverige

16 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xxxxx Tyskland: Hensigtserklæring om 15 % reduktion Frankrig: 50% reduktion af særligt farlige midler

17 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xxxxx Miljømål xxxx Tyskland: Risikoindikatorer fra Synops-system Holland: Reduktion i ”pollution points”, bl.a. 95% reduktion i overfladevand Sverige: Reduktion i miljøindikatorer på mobilitet, persistens bioakkumulering Belgien: 25% reduktion i miljøpåvirkningen

18 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xxxxx Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Tyskland: Reducere overskridelser i restkoncentrationer til < 1% Holland: Reducere overskridelser i restkoncentrationer med 50%

19 Elementer i handlingsplaner aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions mål xxxxx Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx

20 Elementer i handlingsplaner aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions mål xxxxx Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Mange elementer – varsling, rådgivning, etc Italien: 65% af markafgrøder dyrkes som IPM-afgrøder, støttes af EU’s hektarpenge Østrig: Mange IPM-aktiviteter der ligeledes støttes via EU’s hektarpenge

21 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xxxxx Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Sprøjte- journal x(X)xxX x Plus/minus produkter til konsum; hygiejne-direktiv

22 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xxxxx Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Sprøjte- journal x(X)xxX x Uddannelse af sprøjteførere xxxxxxxxx

23 Forbrugsreduktion eller risikoreduktion!  De fleste går efter risikoreduktion ikke forbrugsreduktion  Fokus på direkte målbare parametre  reduktion af rester i afgrøder  færre pesticider i f.eks. overfladevand  Frivillige ordninger dominerer  EU-støtten bruges som IPM-lokkemad i visse lande

24 Opsumering  Mange aktiviteter er sat i gang i flere lande  DK har været brugt som rollemodel  BI god til måling af forbrug  BI ikke som indikator af miljø  Tid til at vi kan lære noget af de andre  Elementer der kunne overvejes  Brug af mere nuancerede miljøindikatorer i stedet for BI  Fokus på minimering af restkoncentrationer  Promovering af IPM-ordninger


Download ppt "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google