I praksis Odense 27. oktober 2014 Husgerning Hjemkundskab Madkundskab I praksis Odense 27. oktober 2014

Annemarie Sneholm Skolelærer på N. Zahles Seminarieskole Uddannet på Zahles Seminarium 2007 Aktiv del af Smagens Dag Opvokset på en bondegård på Sydsjælland Omgivet af madkundskab livet igennem Selvproducerede madvarer I opvæksten Glæde for mad og råvarer og fremstillingen deraf både hjemme og ude (venner og venners familier) Færøerne + Ærø

Særlige omstændigheder Underviser på privatskole Kollega med Helle Brønnum Carlsen, medforfatter af Forenklede Fælles Mål 2014

Ét års obligatorisk undervisning Opbakning oppefra Timer + penge Ildsjæle nedefra Engagement og handling 4.+5.+6. = 3x22 = 66 elever pr. år á 40 gange. Årsbudget = 33.000 kr. Altså 12,5 kr. pr. elev pr. gang.

Hjemkundskab på N.Z.Sem.skole 2006-2014 2006: Nyt og for første gang eget køkken 2 lektioner i ét semester i 5. kl. + 3 lektioner i ét semester I 6. kl. 2009: Gastronomi og Sundhed Valgfag i 8. klasse Meget stort ejerskab til køkkenet, selv valgt + indrettet Mangel: hæve-sænke borde

2010: Faget udvides til 2 lektioner i ét semester i 4. kl.

Hvordan? Hvad ønsker vi, at eleverne skal lære Hvad står der I Nye Fælles Mål Vores professionelle, faglige ekspertise er med helt fremme. Vi er jo uddannet til dette her.

Grovskitse til hjemkundskab i 3-årigt forløb

Forenklede Fælles Mål Hvad vurderer vi, at eleverne skal lære Hvad står der i de nye mål Nu er vi endnu mere professionelle

Læseplan 4. kl. (1. år)

Læseplan 5. kl. (2. år)

Læseplan 6. kl. (3. år)

Den treårige læseplan og Forenklede Fælles Mål 2014

Velkommen i køkkenet - Skattejagt Praksis I Velkommen i køkkenet - Skattejagt

Planlægning Hvad skal eleverne lære, kunne og vide Hvor er eleverne i forhold til mål Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene Disse spørgsmål stillede min kollega og jeg hinanden allerede, da vi lavede den treårige plan I 2010, og det er for os kun naturlige overvejelser i forberedelserne af undervisningen

Forklæde Rivejern  Tallerken viskestykke og karklude Vægt Drikkeglas dl-målebæger  Bestik Skærebrætter  Litermål  Urteknive  Kasserolle  Køleskab Skarpe knive  Wok Fryser Skræller  Stegepande Måleskeer  Kagerulle Spiseske og teske  Glasskål Blender Dejskraber, blød  Jordbær Dejskraber, hård  Banan Si/sigte  Yoghurt Elpisker  Stavblender 

Kompetenceområder og mål Madlavning Anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Mad og sundhed Træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Færdigheds- og vidensmål Madlavning Madlavningens mål og struktur Lave mad efter en opskrift Viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Mad og sundhed Hygiejne Anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen

Læringsmål Køkkenregel nr. 1: vask hænder + tag forklæde på Papirer i plastik-lomme og mappe Lære køkkenet at kende Lære, hvor redskaberne bor Lære, hvor råvarerne til dagens opgave skal findes Dette er typiske overvejelser, der normalt aldrig skrives ned.

Undervisningsaktiviteter Lyt til jeres lærer Fortæl om jeres viden Køkkenets abc Fagets abc Læs en ‘opskrift’ Find redskaber Find råvarer Lav smoothies Evaluering Hjælp hinanden med at bestemme og lokalisere redskaber Bliv enige om, hvordan gruppens smoothie skal komponeres og fremstilles Igen – er gennemtænkt men ikke skrevet ned.

Tegn på læring Hænderne vaskes Forklæderne iklædes Mappe med lommer tages i brug Programmet og opgaven læses Køkkenet indtages Redskaber findes i fællesskab Der spørges om hjælp Der udbrydes ‘nå’ Der fremstilles smoothies Typiske observationer, som jeg I mindre omfang noterer I log efterfølgende.

Lærerens mål Lære holdet og eleverne at kende Pejle ind på erfaringsgrundlag Danne grundlag for kommende målsætninger Overvejelser allerede I planlægningen af årsplan og treårs plan

Evaluering Formativ Summativ Hjælp og råd undervejs Afklarende spørgsmål Observationer Summativ I hvilket omfang nåede hver elev læringsmålene? Hvad gik godt/galt? Hvordan skal dagens mål bruges fremadrettet? I læseplanen fra UVM lægges op til disse to udgaver. Begge helt naturlige efter min mening.

Evaluering - KKK Kærlig Konkret Konstruktiv

Sproglig udvikling Talte Skrevne Samtale Lytte Læse Skrive Kunne typisk være et emne til diskussion på et klassemøde

It og medier Kritisk undersøger Analyserende modtager Målrettet og kreativ producent Ansvarlig deltager Evig stedbarn I et køkkenfag

Innovation og entreprenørskab Handling Kreativitet Personlig indstilling Omverdensforståelse Her er køkkenfaget på hjemmebane

Praksis II Smagens Dag 2014 I min årsplan en del af modulet ’Håndværk og grundteknikker II samt tilsmagning’ Kompetenceområde: Madlavning Færdigheds- og vidensmål: Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsætning Madens æstetik

Fra Smagens Dag: http://smagensdag.dk/materialePDF/Smagensdag2014LaereVejledning.pdf

Planlægning Materiale fra www.smagensdag.dk Indkøbsliste Egne indkøb (div. sild) Læringsmål ud over materialets Evaluering Materiale til praktikant Hos os handler de to 6.kl. til samtlige hold ud fra en vægtning af læringsindholdet I denne opgave. Opgaven blev debatteret på et LRM og et enigt lærerkollegie står bag.

Læringsmål Genopfriske grundsmagene og sidste års arbejde med Smagens Dag Materialet læst og forstået Gruppesamarbejde Pæne præsentationer Alle smager og forholder sig dertil Alle noterer om egne smagsoplevelser Deltagelse i fælles snak om sild og nye smage Færdige indenfor afsat tid

Individuelle mål Er ikke skrevet ned pga. tidsnød, men vil klart være en hjælp for flere, især hvis vi kunne skrive dem i fællesskab. Nogle elever kan tages mere i ed omkring oprydning. Nogle elever vil slappe af ved at kende til mindre udfordringer Nogle elever vil stramme an ved at kende til større udfordringsopgaver

Så er der sild!

Evaluering Godt og mindre godt fra samarbejdet Var opskrifterne til at læse og forstå, og blev de brugt? Hvordan blev der arbejdet med præsentationen, og blev den tilfredsstillende? Hvordan gik det med at notere undervejs? Hvad synes I selv, I har fået med fra dagens undervisning? Det kan være et problem at have papir og blyant I nærheden, når der fremstilles mad I den praktiske afdeling.

Fødevarer og madkemi, Protein Praksis III Fødevarer og madkemi, Protein Æg og protein som væskebinder: tærter Protein som jævnemiddel: creme brûlée Protein som emulgator: fisk flås og fileteres, lærer laver hollandaise Protein som bindemiddel og emulgator: frikadeller (fisk/lam) + mayonnaise/remoulade-sauce Protein et kemisk mirakel i madlavning: teori www.madkundskab.dk http://madkundskab.dk/wp-content/uploads/2014/08/Modul-2-1.-underv.år-–-Fødevarer-og-madfunktionelle-egenskaber-1.pdf

Kompetenceområder og Færdigheds- og vidensområder Fødevarebevidsthed Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Madlavning Grundmetoder og madteknik Madlavningens fysik og kemi

Praksis IV Historisk mad Syltning efterår/forår Fra viking til barok Nationalromantik, industrialisme og mormor Frokostbordet: dansk smørrebrød Fremtidens mad: Noma, Molekylær gastronomi og Nordens mad Opsamling og oversigter: teori

Madkundskab fra 1. år 0.klasserne ælsgo at arbejde I køkkenet Mælkesmagning Tante grøn Pebernødder Boller Smagens Dag

Smagens Dag 45 elever, 6-8 år 1 lærer 12 smagsprøver 1 time PLANLÆGNING og lige rækker MÅL: at lære hvor køkkenet ligger + smage

Julebag 23 6-årige 1 lærer Pebernødder 1 time Venteopgaver Forberedelse – alt klar forud Mål: Smag, hvad vi selv kan!

Knækbrød 23 6-7 årige 1 lærer Knækbrød 1 time Vis tillid Del ansvar Mål: Med-ejerskab til forældremødet

Hvordan kan vi nå det? Et styrket madkundskab Hvad Hvordan Hvorfor

Fagformål Madvalg i forhold til sundhed kvalitet, smag og bæredygtighed Anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår Altså at vælge praktisk producere perspektivere Sat på spidsen: Hvad: vælge praktisk Hvordan: producere Hvorfor: perspektivere