SDT – self determination theori Oplæg af: Kasper FP

SDT - intro GRUNDIDÉ: Hvad er det der gør, at langt flertallet af mennesker er proaktive og engagerede? Og hvad er det modsat der gør, at andre er apatiske, fremmedgjorte, og fralægger sig ansvar? Hvad er det for nogle mekanismer, der henholdsvis fremmer kontra underminerer de positive menneskelige egenskaber? Det er det SDT forsøger at give svar på.

SDT - intro KORT OPRIDS AF RES.: Det der styrker de indre pos. ressourcer for udvikling: Opfyldelse af 3 grundbehov: KOMPTENCE RELATERETHED = ”Forbundethed” ”AUTONOMI = *selvbestemmelse Dette medfører: Vækst og integration Social udvikling TRIVSEL *Dem ser vi nærmere på senere.

SDT - intro KORT OPRIDS AF RES.: Det der underminerer Selvmotivation Social funktionsevne Trivsel Er IKKE at tilgodese de 3 grundbehov

SDT - 3 grundbehov Når de ikke opfyldes = dårligere trivsel Afviser vækst og ansvar, bliver uansvarlige og fremmedgjorte. I yderste konsekvens psykopatologi, når accept og anerkendelse fra omgivelserne udebliver. Institutionalisering: Fremmedgjorte, Fralæggelse af ansvar (Her kan man især forestille sig at det er kompetence og autonomi der er sat ud af drift).

SDT - intro Metode: Fokus på: Eksperimenter Hvad fremmer/hæmmer: intrinsisk motivation *Hvor det man gør er tilfredsstillende i sig selv Selvregulation (Hvor værdier udefra integreres til at blive personlige værdier)

SDT - Motivationsformer Hvor mange motivationsformer er der? Hvilke konsekvenser har de forskellige motivationsformer for: Indlæring, Udførelse Personlig erfaring Trivsel Hvad er mere positive motivationsformer kontra negative?

SDT - Motivationsformer Def. Af motivation: Energi, retning, vedholdenhed. Forskellige årsager til motivation: Bestikkelse, interesse, personligt behov for at være god, frygt for at være dårlig. Motivation pga. interesse og værdier? ELLER omstændigheder udenfor en selv? Sammenligning mellem sine egne og andres motivation under handling: ”Hvorfor gør du det ikke for pengene?” *”Jeg kan ikke forstå du ikke vil i bad, jeg bliver selv så frisk af det”.

SDT - Motivationsformer Autentisk motivation/relativt til ydre (extrinsisk) motivation: Begejstring, interesse og selvtillid. MEDFØRER: Bedre funktion, udholdenhed og kreativitet. + Selvtillid og trivsel. SELVOM folk har samme kompetence som udgangspunkt!

SDT – Indre motivation Indre (intrinsisk) motivation: Motivation hvor aktiviteten er tilfredsstillende i sig selv. Søge udfordringer og udvide vores kapacitet, udforske og lære Indre motivation er medfødt – men den kan undermineres eller vedligeholdes af faktorer.

SDT – Indre motivation Cognitive Evaluation Theori (CET) Forklare variabler i indre motivation Kan katalyseres af de rigtige omstændigheder Vil blomstre hvis de rigtige omstændigheder er der. Lavet for at forklare laboratorie forsøg, med både belønninger, feedback og andre udefrakommende hændelsers indflydelse på indremotivation.

SDT - laboratorieforsøg ”Social psykologisk forskning har indikeret at ydre belønninger kan føre til for meget motivation og en deraf følgende reduktion i indre motivation. I et studie der demonstrerer denne effekt, blev børn der forventede at blive (og blev) belønnet med et bånd og en guld stjerne for at tegne, brugte mindre tid på at lege med tegne-materialerne i efterfølgende observationer, end børn der blev tildelt et uventet belønningsvilkår.[8] For de børn der ikke modtog en ydre belønning, foreslår selvdeterminationsteorien at ydre motivation kan blive internaliseret af den individuelle hvis opgaven passer med deres værdier og overbevisninger og derfor hjælper med at opfylde deres basale psykologiske behov.”

SDT – Forsøg Edward Deci gennemførte i begyndelsen af 1970'erne nogle eksperimenter, der viste, at hvis man aflønner forsøgspersoner med nogle få dollars for at udføre en aktivitet, udviser de mindre interesse for aktiviteten, når belønningen hører op, end personer, der bare bliver bedt om at udføre aktiviteten uden betaling. De belønnede personers motivation for aktiviteten er altså dalet, ikke steget, som den dengang så populære behavioristiske betingningsteori ellers forudsatte.

SDT – Indre motivation Fremmer indre motivation: Optimal udfordring, Feedback der fremmer effektivitet Frihed fra negative evalueringer Følelse af kompetence vil IKKE øge indre motivation, MEDMINDRE den er ledsaget af autonomi. Det skal altså føles som selv –bestemt. Støtte af autonomi i konteksten, ELLER indre ressourcer – baseret på tidligere erfaring af autonomi og kompetence.

SDT – Indre motivation DET DER MINDSKER Belønninger mindsker den indre motivation! Forklaring: Ydre bestemt forløb – mindsker autonomien. Trusler, deadlines, direktiver, pressede evalueringer, og opsatte mål. Forklaring: Ydre bestemt forløb.

SDT – Indre motivation DET DER ØGER Valgmuligheder, anerkendelse af følelser, muligheder for selv af vælge retning Forklaring: Større følelse af autonomi. Gælder også skoler, forældre ifht. børn m.m. Autonomi i skoler: Bedre kreativitet og abstrakt tænkning

SDT – Indre motivation Relaterethed Børn med støttende mødre, større indre motivation. Fremmed voksen der ignorerer tiltag – dårligere indre motivation. Omgivelser af sikkerhed og relaterethed = bedre indre motivation. Hypotese: Dette gælder hele livet, ikke kun barndom. Lærere der virker kolde og ligeglade – lavere indre motivation. Sikker relationel base har en betydning, selvom man kan lave aktiviteter alene.

SDT – Indre motivation OBS: Principperne for at styrke den Indre motivation gælder KUN hvis man I FORVEJEN har en interesse i området, og I FORVEJEN har en indre motivation for en given aktivitet. FOR AT FORSTÅ MOTIVATION FOR ANDRE AKTIVITERER, SKAL VI SE NÆRMERE PÅ YDRE MOTIVATIONSFORMER.

SDT – Ydre motivation. Indre motivation er ikke den eneste form, og ikke engang den eneste form for motivation, som er selv – bestemt *(Self determined). Især som voksen er der mange ansvarsområder og socialt pres for aktiviteter. Hvad er det der giver motivation til ikke – indre motiverede aktiviteter? Hvad betyder denne motivation for vedholdenhed, udførelse og trivsel?

SDT – Ydre motivation. Ved førsøg på motivation, res. Variere fra: De – motivation, Passivitet, ”compliance”, Aktiv personlig forpligtelse Forklaring iflg. SDT: Motivationsformerne varierer alt efter graden Af hvorvidt værdierne og regulationerne af aktiviteten er blevet internaliseret og integreret. Internaliserering = at tage det ind Integration = at tranformere værdierne og reguleringen af aktiviteten til ens egne, så de kommer fra ens selv!

SDT – Ydre motivation. I næsten alle sammenhænge er der værdier og opførsel, som er foreskrevet. A. Hvad er de processer der gør, at disse bliver selv – determinerede? B. Hvordan har det sociale miljø indflydelse på disse processer?

SDT – Ydre motivation. Ydre motivation kan variere meget i autonomi! F.eks. Nogle der studerer for at opnå et mål, Hvilket inkluderer følelsen af et valg. Kontra nogen der gør det pga. forældrenes kontrol. Hvor der kun er tale om tilpasning.

SDT- OIT OIT = Organismic Integration Theory

SDT - Motivationsformer

Introjected regulation refers to doing something in order to maintain self-esteem, pride, avoid guilt, or avoid anxiety. For example, going to school in order to make your parents proud. Introjected behaviors are not fully accepted as part of yourself.

SDT - Motivationsformer Kan springe trin over – (Afhængig af situationer.) - BEVÆGELSEN I DENNE RETNING ØGES MED JEG - UDVIKLING OG KOGNITIV KAPACITET Recovery? Pludselig assimilering til værdier gennem de 3 grundbehov. Dårlig OAS God OAS Graden af autonomi

Def. Af OAS OAS: Oplevelsen af sammenhæng: Forudsigelighed Begribelighed Meningsfuldhed: At man har tilliden til at man har ressourcerne til, at overvinde en given forhindring i livet – og at det giver mening at overvinde denne.

OIT og sammenhæng med OAS Ydre motivation og dårlig OAS: Jo mere man mener aktiviteten/(hændelser i livet) er styret udefra, jo mere fremmedgjort og jo mindre følelse af kontrol. Man føler ikke man har kompetencerne, mener ikke at aktiviteten/(udfordringen i livet) giver et ønsket udfald. Og det giver heller ikke mening at løse opgaven

OIT og sammenhæng med OAS Indre motivation og god OAS: Jo mere man mener aktiviteten/(hændelser i livet) er noget man selv har kontrol over eller selv bestemmer, og man selv kan gøre noget ved, jo bedre OAS. [Tilliden til at man kan overvinde udfordringen] Man føler man har kompetencerne, mener at aktiviteten/[udfordringen i livet] giver et ønsket udfald/[kan overvindes], og giver mening, fordi den/[livet] er tilfredsstillende I SIG SELV.

OIT og sammenhæng med OAS Idet en højere grad af sund motivation også skaber trivsel, vil det altså også pga. de nævnte lighedstræk, styrke oplevelsen af sammenhæng! /Følelsen af at det kan betale sig og giver mening. /Følelsen af autonomi/at man selv bestemmer. Opskriften på at forbedre motivationsformerne, er altså også opskriften på en styrket OAS!

SDT - OIT Graden af autonomi´s indflydelse på motivation: Externe regulationer: Ved elever: Mindre interesse, vil ikke tage ansvar for et dårligt resultat osv. Introjektet regulation: Mere engagement og arbejdsomhed, Men også nervøsitet og dårlig håndtering af nederlag Identificeret regulation: Større interesse og nydelse af at gå i skole, Bedre håndterings metoder ved nederlag, Mere arbejdsomhed *DET KAN OVERFØRES TIL TILGANGEN TIL LIVET I DET HELE TAGET!

SDT - OIT Andre studier i uddannelser: Mere autonom ”ydre motivation”: Mere engagement Bedre resultater Lavere frafald Højere kvalitet af læring Bedre lærer – bedømmelser M.m.

Internalisering Internalisation (or internalization) in sociology and other social sciences is the process of acceptance of a set of norms and values established by people or groups which are influential to the individual through the process of socialisation.

Internalisering - Sundhedsfremme Større internalisering er associeret med: Større gavn af medicin hos folk med kronisk sygdom Bedre langtidsholdbart vægttab hos dødeligt overvægtige patienter Forbedret glukose kontrol blandt folk med sukkersyge Større involvering i afhængigheds – behandlings - programmer

Internalisering Mere internaliseret motivation Bedre udfald indenfor: Religion Fysisk aktivitet Politisk aktivitet Miljø mæssig aktivisme Intime relationer Bedre trivsel Bedre tilpasning i gruppe - sammenhæng *Og de intime relationer skaber bedre internalisering…..

Fremme integration af ydre motivation Ydre reguleret adfærd er ikke interessant – Årsagen til det er at den er fremmet eller værdsat af betydningsfulde andre, hvor man er relateret til. Positiv skole – opførsel bedre integreret ved følelse af relaterethed og tryghed ved lærere og forældre.

Fremme integration af ydre motivation Internalisationen af ydre regulationer, hænger også sammen med opfattelsen af sin egen kompetence. I grupper, mere tilbøjelige til at adoptere aktiviteter som man føler sig god til. Børn der bliver dikteret til adfærd før de er udviklingsmæssigt klar til at klare den, eller forstå dens rationale, får sandsynligvis kun en delvis internalisere adfærden, og forbliver enten eksternt reguleret eller introjektet.

Fremme integration af ydre motivation Det sidste og vigtigste element: Autonomi. Er kritisk for integration af en regulering. En kontekst kan skabe extern regulation, med trusler og belønninger, hvor man føler sig kompetent nok til at deltage. En kontekst kan skabe introjectet regulation, hvis en relevant reference gruppe ønsker det, og man føler sig relateret og kompetent. EN KONTEKST KAN KUN SKABE AUTONOM REGULATION, HVIS DEN STØTTER AUTONOMI! OG DERVED TILLADER PERSONEN AT FØLE SIG KOMPETENT, RELATERET OG AUTONOM.

Fremme integration af ydre motivation For at integrere en regulation, skal folk forstå dens mening, og transformere den til at passe i ens egen mening og værdier. ”Sådan en dyb hollistisk proces, facilliteres af en følelse af valg, frivillighed, og frihed fra konstant ydre pres mod at tænke og opføre sig på en bestemt måde”.

Fremme integration af ydre motivation Beviser: Forsøg hvor uinteressant opførsel blev integreret gennem meningsfuld rationale, støtte til autonomi og relaterethed. Kontrollerende omstændigheder gav minde integration. Større integration af skole – relaterede værdier, hos børn der får støtte af deres forældre til autonomi og relaterethed

Def. af autonomi Oprindelig betegnelse: Def. i SDT: Ikke relateret til kulturelle værdier, i samme betydning som uafhængighed og egoisme. Def. i SDT: Snarere forbundet til følelsen af frivillighed, Som kan ledsage enhver handling, både uafhængig og afhængig, og ifbm. både kollektive og individuelle handlinger. Større positiv sammenhæng mellem autonomi og kollektive holdninger, end mellem autonomi og individuelle holdninger. Større positiv sammenhæng mellem relaterethed til forældre og autonomi i teenage - årene.

SDT – def. Af autonomi: Autonomi er ikke uafhængighed ”---Men autonomi er ikke det samme som uafhængighed, selvberoenhed eller individualisme. Deci og Ryan definerer det således: Man er autonom, når man er i stand til godkende sine handlinger på det højeste refleksive niveau. Det vil sige: Når man tænker sig grundigt om, evt. bagefter handlingen, ville man så have udført den? Eller lå man under for uønskede ydre påvirkninger? Blev man drevet af egne uskønne motiver? Blev man styret af impulser, man hellere var foruden? Så var handlingen ikke autonom. Hvis man derimod accepterer at være under indflydelse af andre omkring en, fordi man respekterer eller sætter pris på dem, er ens handlinger fint autonome, selv om man handler præcis som gruppenormen siger det. At være autonom er således ikke at gøre sig uafhængig af andre. Det er at være klar over deres indflydelse og acceptere den eller afvise den. Autonomi og tilhørsforhold er derfor uafhængige (ortogonale) dimensioner: Man kan være autonom, uanset om man er vævet ind i tætte sociale relationer eller ej, og vice versa. ”

Forebyggelse af fremmedgørelse Fremmedgørelse og u-autentisitet, Sker gennem IKKE at tilgodese de 3 fundamentale behov: Autonomi, relaterethed og kompetence De 3 behov: Er medfødte, essentielle og universelle! Miljøer der skaber konflikter mellem de 3 behov: Eks. Børn der må opgive autonomi for at føle sig elskede – genererer psykopatologi.

De 3 behov Udtrykker sig ikke ens. Hvis de tilgodeses har de et forskelligt udtryk for hver enkelt kultur. Mål der ikke giver personlig mening, men andre mål så som rigdom/berømmelse: Negativt resultat for trivsel Mål der giver personlig mening (Og opnås): Pos. Res. På trivsel

De 3 behov Ydre mål såsom rigdom, kan fremmes af kolde mødre, hvorimod teenagere der trives, kan drives af mål imod realtioner, personlig vækst og samfund. Sammenhæng mellem daglig tilfredsstillelse af behovet autonomi og kompetence, forudsiger humør, fysiske symptomer, vitalitet og selvværd - på daglig basis. Viser at optimal oplevelse og trivsel i dagligdagen er afhængige af opfyldelsen af de grundlæggende behov.

*KOBLING MELLEM SDT OG RECOVERY: Selvbestemmelse og autonomi! Når vi tænker hvad der er bedst, går det ud over trivsel! Bedre med tålelige nederlag og trivsel, end ingen nederlag men heller ingen trivsel! + OAS! /Stærkere psyke – det er nødvendigt med udfordringer man selv har valgt! Personinvolvering Vækstpotentiale og kompetence Hvis man ikke bliver spejlet i at man godt kan mister man følelsen af kompetence! + Vi skal lave pos. feedback Relaterethed og personorientering: Man bliver set som et menneske – vigtigt for relationen! DET MAN KAN TILFØJE FRA SDT: En der er med - engageret i de aktiviteter bruger gerne vil/har værdi.

Jeg – styrkende/ Jeg støttende kontra SDT Forudsigelighed og struktur. Jeg styrkende: Selv træffe beslutninger/strukturere forløbet – styrker autonomien! = trivsel! Hvor der er muligt er Jeg styrkende at foretrække! Dvs. behov for autonomi > behov for forudsigelighed – mht. trivsel

Jeg – styrkende/ Jeg støttende kontra SDT Oversat til OAS: Forudsigelighed, begribelighed og meningsfuldhed Meningsfuldhed > Forudsigelighed

Test af OAS Skema besvar – indikation for trivsel