Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune

Krisen og den kommunale økonomi Mia kr. R07R08R09R10B ? 4-5 mia. kr.

De kommende års rammer Vilkår: Færre penge til folkeskolen Målsætning: En bedre folkeskole Redskab: Uddannelsesøkonomi  Hvad får din kommune for pengene, og hvordan kan I få mere for dem?

Temaer Områder med stor økonomisk betydning Områder med stor kommunal forskellighed Special- under- visning Skole- struktur Digitali- sering Lærernes arbejdstid Hvad får din kommune for pengene?

Specialundervisning Fra eksklusion til inklusion

Hvorfor øget inklusion? Udgifter til specialunder- visning stiger stærkt Specialundervisningen udhuler almenunder- visningen Det skaber bedre faglige og sociale resultater  De faglige og økonomiske anbefalinger peger altså i samme retning!

Hvad er udfordringen? Elever der modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009

Hvad gør forskellen?

Styringsmodellen gør en forskel I NKLUSIONS - MODELLEN : 1.K LARE POLITISKE MÅLSÆTNINGER 2.O PGAVER OG ØKONOMI FØLGES AD 3.D ET KAN BETALE SIG AT INKLUDERE 4.B ÆREDYGTIG SKOLESTRUKTUR E KSKLUSIONS - MODELLEN : 1.L ØSE POLITISKE MÅLSÆTNINGER 2.C ENTRALE PULJER TIL SPECIALUNDERVISNING 3.D ET KAN BETALE SIG AT EKSKLUDERE 4.S MÅ SKOLER UDEN SPECIALFAGLIGHED

Skolestruktur

Mange justerer i skolestruktur - Hvorfor egentlig? Flere undervisningstimer til børnene Større fleksibilitet i timeplanlægning Bedre faglige miljøer på skolerne Forskningen: Store skoler skaber bedre resultater Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov Det giver en bedre uddannelsesøkonomi!

Skolestruktur – hvordan ser det ud? 80 folkeskoler lukker i 2011 Flere planlægges lukket i 2012 Hvor mange skoler bør nedlægges inden 2015?

Store forskelle i klassekvotienten

…Et lille tankeeksperiment Gns. klassekvotient i en kommune med ca elever øges fra 20,4-22,4  Mulighed for 25 færre klasser  ….eller ca flere undervisningstimer  Svarer til 2,5 ekstra ugentlig lektion pr. klasse

Bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid

Store forskelle mellem kommuner 668 timer i gennemsnit i kommune A 615 timer i gennemsnit i kommune B Forskel: 53 timer pr. lærer Kommune B har 600 lærere: Ca. 20 mio. kr. Eller ca flere undervisningstimer

Store forskelle mellem skoler i samme kommune 680 timer i gennemsnit på skole A 606 timer i gennemsnit på skole B Forskel: 74 timer pr. lærer Hvis alle skoler effektiviserer op til 656 timer (realistisk niveau): Ca. 7 mio. kr. Eller flere undervisningstimer

Hvordan prioriterer man lærernes arbejdstid i din kommune? Direkte undervisningstid Opgaver tilknyttet undervisningen Opgaver der ikke er tilknyttet undervisningen Lav MiddelHøj

Den digitale folkeskole

Investér i den digitale folkeskole Klar investerings- og udviklingsstrategi Den digitale infrastruktur De digitale læremidler De kvalifikationsmæssige forudsætninger

Digital status i din kommune Fuld netadgang på alle skoler Digital forældrekommunikation Digital undervisning og læring Lærerkorpsets kvalifikationer I top Medium svag Top MediumBund

Konklusion Kend din uddannelsesøkonomi Der er mange penge at hente Omprioritér til fordel for elevernes læring Investér i fremtidens skole