Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Set i forældreperspektiv
Den 16.august 2010 Regionsgården
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Inkluderende logopædisk praksis
Introduktion til Sprogpakken
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Forældremøde X årgang.
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Jeg støtter barnet ved:
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Hvad render vi rundt og laver?
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
1 Social Networks En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackston, Ph.D Mary.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
VISL – begrænsninger og styrker
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Sprogtilegnelse og sprogpædagogik - at vokse op med mere end et sprog…
Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis
INDSKRIVNINGSMØDE.
Lærerprofessionen.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Den sproglige læreplan
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Inklusion og Specialviden
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Den pædagogiske læreplan
Strategiske pejlemærker
Præsentationens transcript:

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv CFU-Herning/ VIA UC og Dansk Psykologisk Forlag 8.10.2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk 8-10-2012

Oplægget argumenterer for, at inddragelse af skriftsproget i børnehavens hverdag kan forstås som inklusionsfremmende, da samværet om skriftsproget kan øge børnenes deltagelses- muligheder i udviklende fællesskaber. 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Indhold Inkluderende praksis Inkluderende konsekvenser Sprogsyn sprogtilegnelse Emergent literacy – opdagende skriftsprog - sprogpædagogik Et antropologisk perspektiv: Om at udvikle en kultur, hvor sproget følger og følges Inklusionens nøglebegreber Fællesskab, kommunikation og deltagelse Skriftsprog og sprogtilegnelse Righoldige muligheder Deltagelsesmuligheder i arbejdet med skriftsprog Inkluderende praksis Inkluderende konsekvenser Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk 8-10-2012

Sprogsyn Et strukturelt orienteret sprogsyn, hvor sproget ses som et system, der konstitueres af bestemte delelementer, som udtale, ordforråd, morfologi og syntaks. Sprog er i mennesket Et interaktionelt orienteret sprogsyn, der retter sig mod barnets kommunikationskompetencer og sprogbrug i interaktion med andre. Sprog er mellem mennesker 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Sprogtilegnelse i et relationelt sprogsyn Børn lærer sprog, fordi de har brug for det Kommunikationsbehov Fællesskab Fokus på kommunikation Fokus på relationer 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Emergent literacy – opdagende skriftsprog emergent eller opdagende indeholder en lang og sammenhængende udvikling, som kommer indefra, men som samtidig er genstand for og afhængig af stimulation fra det omgivende miljø. indeholder dobbeltheden: det dukker op for barnet – kommer til barnet barnet opdager – barnet går på opdagelse 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Literacy Skrift Med en kommunikations-forståelse af sprogtilegnelse støtter talesprog og skriftsprog hinanden 2 kommunikationsmåder: De kan udvikles parallelt Barnet lærer det i meningsfulde sammenhænge Børn lærer det, fordi voksne bruger det 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Fra sprogstimulation til sprogpædagogik Skabe miljøer hvor sprog bruges meningsfuldt Meningsfulde handlinger – betydningsfulde aktiviteter Sproget vokser, når det giver mening Børn lærer sprog, fordi de har brug for det Børn lærer skriftsprog, fordi det er gavnligt 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Sprogsyn og læringskonsekvenser At lære i relationer Sproget bliver skabt mellem os Sprogmiljøet AFGØRENDE Sproget er en del af aktiviteten, og ikke kun et mål i sig selv 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Om at udvikle en kultur, hvor sproget følger og følges (Et antropologisk perspektiv) Meningsfulde aktiviteter Tale, læse og skrive i aktiviteterne De voksne og de ældre børn er rollemodeller 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

At skabe en skriftsprogskultur i børnehaven Gøre skriftsproget lige så selvfølgeligt og nyttigt som talesproget 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inklusionens nøglebegreber Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: Fysisk tilstedeværelse i ’sin’ lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Fællesskab, kommunikation og deltagelse Skriftsproget og talesproget binder relationerne sammen ved at gøre fælles Skriftsproget og tegning fastholder oplevelse og viden Synliggør en fælles oplevelse Det skrevne sprog kan man være fælles om Bøger, tekster Når man skriver får man mere at tale om 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Fællesskab, kommunikation og deltagelse Øger kommunikationen man taler om det man skriver og læser Øger ordforråd og dybden i det sproglige samvær Den skrivende aktivitet fastholder, så flere børn bliver deltagende 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Fællesskab, kommunikation og deltagelse Skriftsproget inviterer til deltagelse Alle kan være med uanset forudsætninger De kompetente udelukker ikke de mindre kompetente Alle kan give noget til et fællesskab om skriftsprog 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inkluderende praksis Fra individperspektiv med barnets læring i centrum Til relationsperspektiv med læring og deltagelse i centrum 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inkluderende praksis Individperspektivet opretholdes til at identificere det særlige, der gøres alment 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inkluderende praksis Differentieret mediering Følge barnets spor Guidning Scaffolding Nærmeste udviklingszone Følge barnets spor - udvide kommunikationen 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inkluderende konsekvenser Styrker i forhold til skolens undervisning Giver mere lige vilkår Mindsker konsekvenserne af et hjemmemiljø under skriftsprogserfaringer Øger ligeværdige deltagelsesmuligheder i en undervisning 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk

Inkluderende konsekvenser Øger deltagelsesmuligheden i et kultur, hvor det kompetencer i det skrevne sprog er afgørende Øger glæden og lysten til at erobre det skrevne sprog 8-10-2012 Ida Marie Holm, MaSNE, www.sprogtilegnelse.dk