Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole v/ afdelingsleder Peter Brandt, Antvorskov skole September 2014 Antvorskov skole – lidt under gennemsnittet rent socioøkonomisk 1050 elever Sad og arbejdede og var i tvivl om hvad I skulle have ud af det her oplæg Jeg håber I i hvert fald kan bruge vores erfaringer med unge og teknologi og at I vil høre vores invitation til sidst…

Hvorfor teknologier i undervisningen? Studier har vist, at den traditionelle bogbaserede undervisningsform ikke er velegnet til at udvikle kompetencer, som bliver vigtige i det 21. århundrede, og at digitale læremidler i sig selv heller ikke skaber denne læring.

Antvorskov Skoles overordnede mål og ambitioner med EduTechLab Fremtidsorienteret kompetenceudvikling Udvikling af didaktik i samspillet mellem forskning, praksis og uddannelse Udvikle alle elevers talenter

Fordi: Fremtiden er baseret på teknologi Teknologier gør noget ved vores elever og os som undervisere Vi har set ”noget” særligt ske, når eleverne dykker ned i f.eks. Lego eller i andre projekter - Og det ”noget” er vi nysgerrige på!!! Hvorfor ved vi noget om unge og teknologi

Hm?!? Skal eleverne passe til skolen eller skal skolen passe til eleverne? Skal vi tvinge eleverne til at være i skole, eller skal vi lave en skole eleverne ikke vil hjem fra? Hvad er det egentlig vi skal lære eleverne, og hvem skal lære hvad på hvilket niveau? I jeres stol – vi har kunderne – the next generation– hvordan får vi åbnet døren op og gjort opmærksom på os selv.

Læring tænkes systemisk Læring og viden 1.0 → 2.0 Læring tænkes systemisk En anden didaktik En anden lærerrolle En anden elevrolle Hvis man inddrager teknologi sker der noget andet

EdutechLab er under tilrettelæggelse EdutechLab er under tilrettelæggelse. Arbejdet med pilot-undersøgelserne startede i skoleåret 13/14 og i januar 2014 blev lærerne introduceret.

Teknologi og digitale værktøjer som supplement Teknologi og digitale værktøjer som integration Teknologi og digitale værktøjer som udfordring Teknolgi og digitale værktøjer som kultur

Eksempel mobilen Tekst og billeder flyder sammen på snapchat Man tager et billede af lektierne på tavlen Man optager lyden af interviewofret Man slår op på fag-appen Man scanner QR-koden Man fildeler Den kan for øvrigt også bruges til at telefonere

App-shed Bambuser Prezi Google-docs eller andre onlinesamarbejde Apps på mobilen f.eks. Ordbogen.com eller regneregler.dk Legoprogrammering Scratch Tinkercad NAO Google Hangout Dataopsamling med PASS-PORT

’Fremtidens hus – et eksempel’ Eleverne skulle gennem en eller flere cases forholde sig til, hvordan vi som borgerne i fremtiden vil stille krav om smartere og mere teknologiske hjem. Eleverne blev opfordret til at tænke innovativt, opstille projektbeskrivelser og skitsere mulige veje at gå. De undersøgte, hvilke teknologier, der allerede er tilgængelige på markedet og lavede konkrete projektbeskrivelser af funktioner i hjemmet, de ønskede at løse på en smartere måde, end det findes i dag. Efterfølgende skulle de i mindre målestok udføre konkrete projekter med brug af teknologier som ’Humming Birds’ og ’Makey Makey’.

Kursusforløb Introduktion i brug af ”Væksthjulet” Kursus ”logbog” Kursus ”Google docs” Kursus ”Interview/kommunikation” Introduktion/øvelser i ”Stop motion” Design kursus Øvelser i brug af ”Hummingbird” Øvelse i brug af ”3D printere” og let modellering. Kursus i målestoksforhold samt arkitektur Kursus i rapportskrivning

Erfaringer med teknologiprojekter Eleverne inddrog teknologi, arbejde projektorganiseret og deltog aktivt i højere grad end normalt. Nogle elever oplevede, at de hurtigt blev eksperter i dele af projektet og derfor kunne fungere som sådan – en for nogle elever ganske ændret rolle i forhold til hverdagen. Vi har oplevet, at eleverne ser hinanden som ressourcer og ofte spørger andre ”eksperter” til råds, før de går til læreren. Da projekterne har været overvejende ”åbne” problemstillinger, har eleverne oplevet, at læreren ikke har været den primære ressource, men i højere grad projektleder, og at de har måttet søge flere andre kilder til hjælp og information. Undervisningsformen synliggjorde overfor både elever og lærere, hvem der var aktive og hvad de bidrog med, hvilket har givet gode refleksioner om læringsprocesser. Flere lærere giver også i interviews udtryk for, at elever er blevet mere bevidste om den styring, der ligger bag en vellykket undervisningslektion – flere elever giver udtryk for, at det er hårdt selv at skulle styre og planlægge – og endda i mange dage.  

Projekternes kvalitet Tog de fat i jer? Ved de I er der? Kan I give dem noget ? Og kan I gøre det på kort tid?

Et 3D-eksempel Løven i Halkevad (udenfor Slagelse) Hvorfor står den der? Hvad er historien bag?

Det er vores skole – hvad drømmer vi om? "At turde vove er at miste fodfæstet for en stund - ikke at turde vove er at miste livet." Vi har haft alle lærere ude at svømme – med den viden at vi som ledelse vidste at de ikke vidste hvad de gjorde…- Syndsforladelse på forhånd – men gør noget.. Og lærerne var fagpersoner og det lykkes!!!

Hvad skal der til: Vi skal stole på vores faglighed Vi skal turde arbejde sammen om udviklingen af den didaktiske og faglige praksis –og blotte os. Vi skal turde og være parat til at svømme på dybt vand

Hjælp os – og vi hjælper jer! Hvilke opgaver kan vi løse for jer? Hvilke elevprojekter kunne I bruge? Hvordan vil I gøre opmærksom på jer selv? Er I klar til næste projekt?