Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Sparringsklyngebesøg
Præsentation af materialer på personalemøde
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Når lærere samarbejder med forældre
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
DIDAKTIK 2.0 KG/RBC 27/08/2008 metoder problemformulering skelet.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Skolereformen Overordnede mål:
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Sigrid .
Tværfagligt samarbejde
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2009.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Darum skole 4. november 2013.
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
At udforske sin egen praksis
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Kompetencecenter for Hirtshals Skolecenter
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Undersøgelsens omfang
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Præsentation af materialer på personalemøde
Opgaver Forventninger og vejledningsstrategier 1.
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
1. April 2014.
Social- og sundhedshjælper retning
Hvilket arbejde udfører AKT-læreren
Velkommen til forårs SFO på Hunderupskolen
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
AKT på Dybbøl Skolen.
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2008.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Udeskole på Grønhøjskolen
Skolebestyrelsen Havnbjerg Skole Skolens Værdisæt – i korte træk Mål “Skolen skal være et sted, hvor alle trives til glæde og gavn for et godt læringsmiljø.”
Lind Skole Version 2 FYRAFTENSMØDE MED FORÆLDRE D. 8. OG D. 9. JUNI 2015.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Implementering af PALS
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Besøg i praksis Efterår 17.
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
Præsentationens transcript:

Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier -EDP

Hvad er EDP Et observationsredskab Et refleksionsredskab for lærere Bruges på børn i vanskelige læringssammenhænge Det er ikke et koncept Hvorfor er det relevant med observationer? Hvorfor er det vigtigt at det ikke er et koncept?

Hvem er involveret Læreren En observatør (en anden lærer, man er tryg ved) Teamet Kan inddrages i senere faser; Ledelse, PPR, skolekonsulenter, forældre m.v.

Hvad kan EDP bruges til? Generering af information om, hvad der foregår i forhold til den elev, som man er interesseret i Generering af information om, hvad der generelt forgår i klassen Meget hurtig syntetisering af information via et visuelt snapshot af situationen Guidning af problem-identifikation og -løsningsprocesser mod de aspekter, som man ønsker at ændre i forhold til fokuselev, hele klassen eller samspillet mellem fokuselev og hele klassen

Sådan fungerer EDP Alle med pædagogisk baggrund kan være observatør Observationen foregår i undervisningssituationen Observationerne foregår i en lektion i intervaller a’ 5 minutter bilag 1 Observationer prikkes i skemaet ved slutning af hvert interval. Kommentarer indskrives Bilag 2 Se eks.

Spørgsmål der guider observatøren Hvordan er eleverne grupperet? Hvilken slags undervisning foregår der? Hvad foretager sammenligningseleven sig? Matcher det, hvad de andre elever i klassen foretager sig? (se under sammenligning med kammerater, bilag 2) Matcher fokuselevens aktiviteter sammenligningselevens aktiviteter? (se under fokuselev i bilag 2) Hvad karakteriserer fokuselevens læringssituation, sammenlignet med de andre elever? Hvilke grupperinger indgår fokuseleven i? Hvilke undervisningsaktiviteter og socialsamspil er fokuseleven involveret i, og hvordan ser det ud sammenlignet med klassens øvrige elever?

Hvad ellers? Refleksion vedrørende det generelle læringsmiljø og fokuselevens rolle Dette noteres Lige efter endt observation sammenfatter observatøren observationerne i et elevportræt (se bilag 3) Prikkerne i observationerne forbindes til en graf

Efter observationen Snarest efter observationen mødes de involverede professionelle Problemidentifikation og problemløsning i fokus Hvad syntes problemstillingen at handle om? Behøver vi at ændre noget for hele klassen? Behøver vi at ændre noget for fokuseleven? Hvem skal involveres? Hvad skal gøres nu? (se bilag 4)