Formidlingsprocesser, identitetsdannelse og hverdagsliv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Digitalisering og medialisering
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Læringscentret og nye vejledningsformer
Lærerprofessionen.
Velkommen til Campus Roskilde
Spiludvikling som didaktisk metode d. 16/ på OTG
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, 20. november 2002 Indledning ved Lone Møller Sørensen, direktør for By og Byg.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Fagenes samspil november 2009
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Inklusion i teori og praksis Inddragelse af studerende i FoU projekter
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Unge og undervisningens medialisering
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Digitalisering og medialisering
Uddannelse mellem skole og praktik -Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken – så godt det kan være i EUD Workshop.
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Digitale biblioteker og web 2.0
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Aktionslæring Niels Grønbæk Nielsen
Om brug af empiri i bachelorprojektet
Design af kulturtræningsforløb for ECCO
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 Velkommen til 2. undervisningsgang Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Introduktion til 4. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
It-støttet religionsundervisning
6. sem. valgkursus Informationsvidenskabens teorier og metoder v./ Martin Thellefsen.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Tom Nyvang Forandring af undervisningsorganisationer.
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Bypolitik, kulturplanlægning og design af kulturelle læreprocesser Præsentation d Underviser: Jan Graulund (og evt. NN)
Forskningsbaseret undervisning Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet.
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
Diskussionsoplæg Didaktik, design og digitalisering.
Entreprenørskab og Performance Design Seminar om entreprenørskabsundervisning RUC Seminaret afvikles med støtte fra Karlbak og projektet EntreNord.
Brugerinddragelse i Kulturhusene af 80 medlemmer har besvaret undersøgelsen Vi ved ikke hvor repræsentative, de er (org.form m.m.) Der findes 3.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Mixed methods.
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
It i folkeskolens matematikundervisning
Baggrund: udstyrsinvesteringspulje skal forvaltes
DELTAGELSE I SAMARBEJDE
Hvem og hvad bestemmer, hvad der udvikles?
Træneruddannelsen Trænerrollen bliver mere kompleks og krævende, efterhånden som spillet udvikler sig, og kvalitetstænkning spiller en stor rolle i dagens.
Underviserne og LMS.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Formidlingsprocesser, identitetsdannelse og hverdagsliv Brugerinddragelse Formidlingsprocesser, identitetsdannelse og hverdagsliv

Motivation Brugerinddragelse indgår ofte som et centralt aspekt i udviklingsarbejde (organisationsudvikling, produktudvikling, formidlingsstrategisk udvikling m.m.) Inddragelse af brugere kan bygge på mange forskelligartede motiver og have forskellige funktioner og former. Fx som middel i produktudvikling, som mål i et demokratisk perspektiv Også i pædagogiske/læringsteoretiske og i forsknings metodologisk tænkning er brugeraspektet kommet i fokus

Kursusindhold (generelt) Indholdet/lektionsplanen kan løbende drejes i.f.t. de genstandsfelter man interesserer sig for og vil skrive projektet indenfor. Kurset vil indledningsvist forsøge at give et overblik over forskellige begrundelser for den stigende interesse i at inddrage brugere og eksemplificere forskellige typer af brugerinddragelse indenfor forskellige domæner (produktudvikling, undervisning, formidling og forskning).

Indhold 1 Hvem/hvad er brugeren? En belysning af brugerbegrebet vil som baggrund have to forskellige almene teoretiske tilgange: teorier om identitetsdannelse teoridannelser om hverdagsliv

Indhold 2 Brugerinddragelse og forskning i brugere Brugeren som forskningsgenstand (a) contra brugeren som deltager i forskningsprocessen (b) a) beskrivende og fortolkende forskning (fx forskning i brugeradfærd) b) aktionsforskning (participative action research), praksisforskning (brugere som medforskere)

Indhold 3 Brugerinddragelse og produktudvikling Brugerdreven innovation Brugerdreven design

Indhold 4 Brugerinddragelse, undervisning og formidling Fra undervisning/uddannelse til læring Fra kvalifikationer til kompetencer Didaktik og metoder Erfaringspædagogik Ansvar for egen læring/livslang læring

Form Holdundervisning, lærer/studenter oplæg Forelæsninger Eventuelt feltarbejde