Www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - Potentiale for biologisk nedbrydning Morten Bondgaard, Region Midtjylland 21. april. 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Midtjyske virksomheder om behovet for arbejdskraft Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
April 2011 Dias 1 Arktisk Sikkerhedspolitik: Danmark og Grønland Seniorforsker, Ph.d. Kristian Søby Kristensen Centre for Military Studies.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Udfordringer ved implementeringen af SAP hos Region Midtjylland
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
Dias nr. 1 JAGG med ”face lift” og større motor, ATV 2010 Hvad med nedbrydning i JAGG 2.0? Per Loll - Dansk Miljørådgivning A/S Anders G. Christensen og.
Christian Bruhn Rieper Kontorchef Fornyelsesfondens sekretariat
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Teststrategi Engrosmodellen
Effekt af nye virkemidler
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Fundraising i Favrskov Kommune Møde i Grønt Råd 14. november 2013.
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Fra klima og vand til … Rolf Johnsen
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Økonomi 2 Indhold Økonomisk vækst Visionen: bæredygtig udvikling
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (1)
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
EPJ Messedag den 9. april 2013 Koncerndirektør Ole Thomsen.
Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Møde i ATV Jord og Grundvand 28
Erfaringer med biologisk nedbrydning af kulbrinter i jord og grundvand
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Lægefaglig prioritering og driftsøkonomiske hensyn
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
1 Projekterings- parametre til afværge Jens Peter Nielsen - Rambøll Christian Andersen – VJ ATV Vintermødet Vingsted 2009.
SÅR- KOMMUNIKATIONSREDSKAB I REGION HOVEDSTADEN
Sygefravær RMU temadrøftelse den 17. juni 2010.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Region Midtjylland i Shanghai.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Resultatet af økonomiaftalen Per Grønbech
Offentlige legepladser Status til Miljøstyrelsen og det videre arbejde Jord-ERFA-Midt, , Per Novrup.
Lovgivning om håndtering af boligers indeklimaproblemer hidrørende fra jordforurening.
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Bæredygtige indkøb i Region Midtjylland v. Bjarne Schmidt Nielsen (formand for det midlertidige udvalg om indkøbspolitikken)
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Teknologiudvikling på jordforureningsområdet
Spildevand fra hospitaler Henrik R. Andersen & Benedek Plotz.
Præsentationens transcript:

Høfde 42 - Potentiale for biologisk nedbrydning Morten Bondgaard, Region Midtjylland 21. april. 2010

2 ▪ Indhold  Lokaliteten  Historien  Metodevalg – teknologi screening  Pilotforsøg  Biologiske forsøg  Perspektivering / strategi

3 ▪ Høfde 42 Cheminova

4 ▪

5 ▪ Historie  Cheminova udleder kemikalieaffald i klitgryden  1960 Staten deponerer 40 t kemikalieaffald  1981 Fjerner affald over grundvandsspejlet  2000 Det lugter ved Høfde 42  Nye undersøgelser  Juridisk udredning. Beslutning om indkapsling.  2006 Etablering af spuns  2006 Afværge metode udvælges (6 kandidater)  Pilotforsøg med ny metode  Demonstrations projekt (LIFE+ projekt?)  2014-?? Fuldskala oprensning af Høfde 42?

6 ▪ Høfde 42 - spunsvæg

7 ▪ Tværsnit af Høfde 42 i dag

8 ▪ : teknologi screening  Spunsen etableres = foreningen stoppes i min. 15 år!!  6 forskellige afværgemetoder undersøges (TUP- projekter sammen med Miljøstyrelsen) 1.AfgravningCowi 2.Kemisk OxidationCowi 3.Termisk behandlingNiras 4.Nul valent jernDTU 5.Basisk hydrolyseDGE/Watertech 6.Biologisk nedbrydningDHI

9 ▪ Hvorfor - teknologi screening?  Forureningen er svært tilgængelig (immobil)  Stort areal med ”vanskelig” forurening => ingen standard løsninger.  Kendte løsninger er lovende, men effektivitet og omkostninger er usikre.  Måske findes der innovative løsninger.  Behov for systematisk og progressiv søgning efter den rette ”bæredygtige” metode.

10 ▪ Teknologi screeningsprocedure Fuld-skala oprensning Litteratur- og lab studierKendte teknologier Pilot afprøvning af valgte teknologier ( ) Søgning efter innovative teknologier Forsat immobilisering Politisk beslutning om yderligere handlinger 2014

11 ▪ Udvælgelses kriterier Vigtige kriterier:  Omkostninger  Effektivitet vs. target level  Tid  Risici Andre kriterier:  Miljømæssig ”cost-benefit” analyse  Bidrag til global opvarmining/C0 2 udledning  Politiske hensyn/overvejelser

12 ▪ Mennesker Økonomi Miljø Bæredygtig løsning Løsningen skal være Miljømæssig acceptable Social/samfundsmæssigt acceptable økonomisk mulige Oprensningen af Høfde 42 - Skal være en bæredygtige løsning

13 ▪ Valg af teknologi til pilotforsøg Metode EffektivitetPrisTid  AfgravningHøjHøjLav  Kemisk oxidation MellemMellemMellem  TermiskHøjHøjLav  Nul valent jern MellemMellemMellem  Basisk hydrolyse MellemLavMellem  Biologisk nedbrydning MellemLavLang 2006:

14 ▪ Princip: Basisk hydrolyse / biol. nedb. + mange andre forbindelser

15 ▪ Pilotforsøg  Basisk hydrolyse (Alectia, DGE, Watervision)  Biologisk nedbrydning (DHI, DGE)  PhD studie grundvandsmodel (Århus Universitet)  PhD studie biologisk nedbrydning (Århus Universitet)

16 ▪ Biologisk nedbrydning (DHI 2008) Ludbehandlingens (pH’s) indflydelse på mikrobiel aktivitet. Batchforsøg med sedimentopslæmninger fra Høfde 42 (kimtalsbestemelser + respirationsforsøg). Høj pH (10-11) i sedimentet har en kraftig negativ effekt på bakterie vækst. Enkelte bakterier overlevede høje pH stigninger

17 ▪ Biologisk nedbrydning (DHI 2008) Forsøg med biologisk nedbrydning efter ludbehandling i søjleforsøg Søjleforsøg og nedbrydningsforsøg til simulering af oprensningen ved Høfde 42 Efter ludbehandling og neutralisering findes gode forhold for bakterier, der tilsættes sedimentet. sediment podet med bakterier fra Cheminovas renseanlæg => ingen nedbrydning af restforurening!!

18 ▪ Ventilering (DGE 2008) Ventilering Vakuum-test Det var muligt at fjerne store mængder vand fra formationen ved anvendelse af vakuum. Air-sparging Metoden kan anvendes til at tilsætte atmosfærisk luft (og dermed ilt) til grundvandet på lokaliteten Hvis air-sparging anvendes til iltning af grundvandet, vil det være muligt at fjerne den injicerede luft i den umættede zone ved hjælp af vakuumekstraktion.

19 ▪ Biologisk nedbrydning (Århus Uni ) Isolering, identifikation og karakterisering af bakterier fra Høfde 42 Isolering af to bakterier der kan nedbryde para- nitrofenol (nedbrydningsprodukt af parathion). Især den ene af disse bakterier er blevet karakteriseret og nedbrydningen af para-nitrofenol er blevet undersøgt under forskellige betingelser med fokus på nedbrydning ved højt pH.

20 ▪ Pilotforsøg Basisk hydrolyse:  Lovende resultater – metoden virker in situ!  Effektiviteten er ikke dokumenteret. Biologisk nedbrydning:  Mere udvikling påkrævet (>2013)  Ikke den primære afværgemetode Konklusioner:

21 ▪ : Demonstrations projekt med basisk hydrolyse (Region Midt/MST/EU (LIFE+?))  Metodens effektivitet skal dokumenteres.  ”Stopkriterier” for oprensning og risikovurdering af restforurening skal udarbejdes. Output 2014 => Politisk beslutningsgrundlag