Vidensbasering – ovenover og nedenunder Knud Ramian knudramian.pbwiki.com

2 ▪ Indhold  Hvad er der gang I  I den store verden  Rammer for succes  Etik og realiteter

3 ▪ Hvad er der gang i? Academia Industria New Public Management TQM Meta-analyser Akkreditering -standarder -kvalitetssikring SIP NIP God Social praksis MTV Guidelines Referenceprogrammer EBP- modeller og manualer Program-fidelity Practice guides Forskningsudnyttelse Ressourceudnyttelse Den danske kvalitetsmodel Caseformuleringer - programteori Outcome- resultater Produktivitet Vidensbaseret praksis -metode Best practice

Vidensbasering og alt det andet

5 ▪ Hvad er FoU?  " Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser” OECD's Frascati manual 1993.

6 ▪ Hvad er hovedopgaven? Brugerforskning Praksisforskning Beslutningstager forskning Disciplinforskning

7 ▪ Professionelle videnskulturer  Generaliseret viden  Procesviden  Personlig viden  Værdi-baseret viden

8 ▪ Praksisforskning i den store verden  Practitioner research  Practice research  Scientist practitioner  Real world research  Insider research  Practice based enquiry  Collaborative action research network

Vidensbaseret arbejde er et godt samtalekøkken  En beslutning om at afsætte ressourcer til planlagt og systematisk videnskabelse.  Indret et køkken  En løbende produktion, hvor nogen kan metoderne, kan igangsætte og vedligeholde.  Find en kok  Et engagement så alle deltager i planlægning og tilberedelse af retterne.  Skærp appetiten  En anvendelse til læring, dialoger og udvikling  Nyd hyppigt maden med forskellige gæster

Niveuaer for vidensbasering  Research light – de rapportfrie undersøgelser  Kvalitetsudvikling – den løbende undersøgelse  Intern evaluering  Praksisudvikling  Praksisforskning – de nærgående studier  Research pro – når man går i byen

11 ▪ Hvad er praksisforskning? ”Anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder i almindelig praksis for at kunne svare på spørgsmål som udspringer af praksis på måder, der informerer praksis” (Epstein, 2001)

12 ▪ Projekter lykkes bedst, når der er  Personale nok - helst mindst 2  Aftaler om tid og ressourcer  Deltagelse i netværk /ekstern støtte  Aftale om organisering  Aftale om ledelsens opbakning  Aftale om opmærksomhed fra andre  Aftale om projektets synlighed i organisationen

13 ▪ Planlægninger  Faseplaner  Milepælsplaner

14 ▪ Projekt databasen 1.Protokol 2.Dagbog 3.Kildeoversigt 4.Dataoversigt 5.Datamatrix 6.Datasamlingen 7.Notesamlingen 8.Tekstskitser

15 ▪ Matrixskrivning Undersøgelsespørgsmål Hypoteser/Delspø rgsmål Datakilde 1Datakilde 2ArgumenterSvar Konklusioner

16 ▪ Patton: anvendelsesorienteret tænkning - tænk implementeringen ind fra start.  Interessentengagement i planlægning  Anvendelsestænkning fra start  Anvendelse af den personlige faktor  Interessent-analyse er vigtig  Anvendelsesfokusering  Brugerinddragelse i design  Anvendelse er ikke rapportering

17 ▪ Etiske overvejelser  Lov om retsikkerhed, off. forvaltning, persondataloven  De usynlige forudindtagelser?  Ståstedsbias - Engagement - Interesser- Konflikter - Prioriteringer  Generelle etiske retningslinjer  Utilsigtede virkninger -skæve magtforhold - anonymisering  God videnskabelig praksis  Redelighed - God skik - Kollegial adfærd

18 ▪ Insider positionen  Vil forskerens relation til informanterne få informanten til at opføre sig anderledes?  Vil forskerens forhåndsviden føre til misfortolkning af data eller til fejlagtige slutninger?  Vil insider viden indebære antagelser, som gør at forskeren mister vigtig viden.  Vil forskerens politik,loyalitet eller skjulte dagsorden føre til misfortolkninger.  Vil forskerens moralske, kulturelle, eller politiske synspunkter føre til ubevidst datamanipulation?

19 ▪ Kilder til bias  Beskriv det engagement, der hænger sammen med denne undersøgelse. Er der usagte antagelser knyttet til køn, alder, race, status, politik?  Hvor er magten placeret i relation til projektet, og hvor hører du til i magthierakiet?  Tænk over dit personlige værdisystem og find områder, hvor du ved, at du er subjektiv i dine vurderinger, og hvor der er mulighed for at få resultater, du ikke bryder dig om.  Beskriv mulige områder af rollekonflikt.  Er der særlige situationer eller særlige mennesker som får dig til at føle dig usikker eller ængstelig? Vil undersøgelsen give dig vanskeligheder med særlige grupper eller personer?  Hvem er “gate-keepers” i projektet. Hvad er deres interesser? Hvordan er deres indstilling til projektet.  Det kan også handle om at du vil undgå situationer som er ubehagelige og søge situationer som vækker positive følelser.  Zeni 2001

20 ▪ Skyggeorganisationen  Det tildækkede, det udiskuterede, det indiskutable og det unævnelige. (Insiderens styrke?)  Forskningskulturen  Personlig stil  Hvad er hot og hvad er not? Hvad er du?  Politik: Hvem har magt til at fremme eller stoppe projektet?  Er der en usynlig organisation? (Fox, Martin & Green, 2007)

21 ▪ Skyggeprojektet:Motivblandingen  Ritual - Det må vi hellere, det plejer vi  Taktik - Lad os nu se om hundred år  Legitimering - det skal vi jo, det pynter  Behov - vi har brug for viden

22 ▪ Er viden magt?  Ressourcekontrol (penge, ry,kontakter, færdigheder, teknologi)  Ekspertise (metodisk kunnen, framing)  Positionsmagt (skabe interne og eksterne successer, alliancer)  Magtkampe mellem paradigmerne.

23 ▪ Sundhedsskadelige virkninger og tilsætningsstoffer  Ved overspisning kan man se følgende skader:  Problem fiksering  Metode fiksering  Resultat fiksering  Indikator dressur  Fokus flytter  Ressourcerøver  Dekvalificering  Politificering  Ved underernæring kan man se følgende:  Dødsfald  Rutinisering, udbrændthed

Fire typer gryder til vidensbasering I  Research light – de rapportfrie undersøgelser  Kvalitetsudvikling – den løbende undersøgelse  Praksisforskning – de nærgående studier  Research pro – når man går i byen

25 ▪ Hvilken projekttype?  Beskrive: Udredninger  Udforske: Behovs vurdering  Vurdere:Evalueringer/ projektevalueringer  Forklare: Resultat måling  Forandre:Metode udvikling/implementering

Fire typer gryder til vidensbasering II  Research light  CIA-analyser*  Audits*  KRIF-analyser  Termostatmålinger  Kvalitetsudvikling  Integreret dokumentation*  Indikatormåling  Praksisforskning  Casestudier* Virkningsevaluering  Survey-undersøgelser  Research pro  Ekstern evaluering - Brugerundersøgelser  Storskalaforsøg*  Kontrollerede forsøg

27 ▪ Videnskabelig dokumentation  Erkendelse  fremlæggelse af udsagn om virkeligheden,  Troværdighed  der argumenterer for en (eller flere) påstand(e) om et fagligt problem  med det formål at overbevise andre om at man har ret –  ud fra de spilleregler og normer for overbevisende argumentation  som paradigmet i fællesskabet anerkender som forpligtende. (Leif Becker Jensen, 2004 )

28 ▪ Indsider forskning som aktionsforskning  Rationelle forandringsprocesser  Deltagende aktionsforskning  Emanciperende aktionsforskning

29 ▪ Metodeviden er hovedretten  Metodeviden  gør personlig, tavs, indforstået, utilgængelig og usynlig til fælles viden  En metodebeskrivelse et nodesystem, der formidler musikken i et kendt sprog  Forskrifter  instrukser, vejledninger, referenceprogrammer, standarder, certificering, fidelity-scaling, handleplaner- og programteori*  Efterskrifter: journaler, dagbog, cardex, checklister, virkningsevaluering*.

Dokumenterende viden er dessertbordet I  Dokumenterende viden  viser resultater, der retfærdiggører indsatsen  Dækkes behovet?  Opnåes målene? Formålet?*  Hvilken funktion opnåes?  Hvordan er situationen ændret?  Hvilke ydelser ændres?  Hvem er tilfreds med hvad?

31 ▪ Hvilke slags resultater er der til dessert? II Resultater eller effekter? Hvad var målet?  Erkendelse  Forebyggelse  Vedligeholdelse  Udvikling  Lettelse  Anstændighed

Fire typer gryder til vidensbasering II  Research light  CIA-analyser*  Audits*  KRIF-analyser  Termostatmålinger  Kvalitetsudvikling  Integreret dokumentation*  Indikatormåling  Praksisforskning  Casestudier* Virkningsevaluering  Survey-undersøgelser  Research pro  Ekstern evaluering - Brugerundersøgelser  Storskalaforsøg*  Kontrollerede forsøg

Uddrag fra Programteori for bostøtte til anorexi (Århus kommune) Kroppen regulerer ikke følelser ”Anorexi-projektet” Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Stabiliserer vægten ….. Langsig-tede resultater Krops-bevidst- hed …… BrugerMassage ….. …… Krop og Fysik Sygdomser- kendelse Håb …….. brugerUndervisning om spisefor- styrrelser ……….. Psyko-edu- cation Måltid ved hvert besøg …… brugerSamtaler om kost Træning i alm. Spisning ……… Mad og spisning Kort-sigtede resul-tater Mål- gruppe AktiviteterKomponent

Programteori: Bostøtte til senhjerneskadede (Socialpsykiatrien Djursland) Selvværd Forebyggelse af kaos-tilstande Stabilisere livsmønsteret ….. Langsigtede resultater Accept på trods af.. …… BrugerRo i agression ….. …… Særlige samar- bejdsformer Tryghed Hurtig problem- løsning brugerVækning Påmindelser ……….. Telefon- kontakt Genoprette hverdagen …… brugerOprydning i kaos ……… Akut kompen -serende hjælp Kort-sigtede resul-tater Mål- gruppe AktiviteterKomponent

Kvalitetskrav til vidensbasering  Er en integreret del af hverdagens rutiner  Gør nytte for de, der samler og leverer oplysninger  Har fokus på individuelle målsætninger og kerneydelser  Omfatter både behov, metoder og resultater  Benytter anerkendte/afprøvede metoder  Respekterer flere perspektiver  Sker på flere ambitionsniveauer  Når det kan deles med andre

36 ▪ Målbare resultater af vidensbasering?  Et socialfagligt regnskab: Dokumentation af metoder og resultater til rekvirenter  Igangsatte forsøg og udviklingstiltag  Dialoger som fører til kompetenceudvikling og læring mellem aktørerne

37 ▪ Valg af tema-fokus og produkt?  Valg af tema  Hvad ved vi?  Valg af fokus/fænomen  Hvilken betydning har fokus? For hvem?  Hvilken position ser vi fra?  Hvad vil vi bidrage med?  Hvad skal det ende med?

38 ▪ Fordele og ulemper ved praksisforskning  Kort afstand mellem teori og praksis= relevante forskningsspørgsmål  Gennemskuer overflader, kender farbare veje, lettere adgang til relevante data  Nærsynethed og manglende neutralitet  Manglede reliabilitetet og validitet  Mangler tid, rum og penge

39 ▪ Stærk forskning  Stiller klare spørgsmål  Anvender passende metoder i forhold til spørgsm å let  Underst ø tter svaret med evidens  Dokumenterer foruds æ tninger og antagelser, procedurer  Drager konklusioner i overensstemmelse med designet og datakvaliteten. (fra htm)

40 ▪ Kan praksisforskning gøre en forskel?  Er vi blevet mere eller mindre sikre på det, vi troede?  Er vi blevet klogere på det vi vidste?  Har vi opdaget noget, vi ikke vidste?  Har det rejst spørgsmål vi ellers ikke ville have stillet?

41 ▪ Faser i metodeudvikling  Udforskning  Hvad er det, der foregår?  Nyhedsforsøg  Virker det?  Demonstrationsforsøg  Kan det anvendes?  Acceptforsøg  Skal vi indføre det?  Kvalitetssikring  Kan det blive ved?

42 ▪ Forsknings-processen

43 ▪ Valg af legitimerings strategier Extern evaluering/ Storskalforsøg Praksisforskning Kvalitetsudvikling Research Light

44 ▪ Valg af spørgsmål  Beskrivende spørgsmål  Udforskende spørgsmål  Forklarende spørgsmål  Forandrende spørgsmål