”…regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunale struktur. … Derfor er det meget korte svar …. at regeringen ikke har gjort sig overvejelser om ændringer af den kommunale struktur. (at) jeg faktisk selv tror, at de ændringer, vi vil se i det kommunale landskab i årene fremover, … i høj grad vil basere sig på frivillige strukturtilpasninger i lyset af tidens krav.

”det afgørende afsæt for mig og regeringen, det er de konkrete opgaver. Det er dem, vi skal have i fokus. Hvis opgaverne løses godt nok, så er der jo ingen grund til at begive sig ud i store indviklede strukturovervejelser, der jo med usvigelig sikkerhed i hvert fald vil føre til én ting, nemlig at der går lang tid med at gøre sig overvejelserne, og som givetvis også vil føre til en situation, hvor struktur- overvejelserne vil stjæle opmærksomheden fra det, jeg oplever som centralt, nemlig sikringen af kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen.”

”…tydeliggøre, at jeg og regeringen ønsker at gå en noget anden vej end den som, som f.eks. de økonomiske vismænd har forslået, at vi begav os ind på. De har i deres seneste rapport bl.a. peget på, at … trækker i retning af, at kommunerne skal være større … og at der … kan stilles spørgsmålstegn ved hele det amtskommunale opgaveniveau.” ”…imidlertid et forhold, som jeg synes, at vismændene glemmer at tage højde for. Det kan vel kort omtales som den praktiske virkelighed.”

En strukturdebat vil: ”binde utrolig meget politisk og administrativ energi ind i en debat, som mens den pågår risikerer at – kan man sige – slukke noget af virkelysten både hos det personale, der er ansat i de strukturer, der er til diskussion, men jo også hos de politikere, der har ansvaret for at udvikle opgaveløsningen inden for strukturen.”

”Jeg synes, det er bedst, hvis ønsket om sammenlægning eller forpligtende samarbejde kommer fra dem, der skal deltage fra de berørte kommuner selv, sådan som det jo også har været tilfældet på Bornholm. Man kan jo gøre sig sine overvejelser hver især om, hvordan processen på Bornholm havde været, hvis ikke den var startet på Bornholm, men var et initiativ, der var udsprunget fra lokalet her (kommunaludvalget i Folketinget). Jeg har en fast tro på, at ændringer i kommunestrukturer først og fremmest skal ske som led i en udvikling, der bygger på lokale ønsker og behov.”

”Samlet set er det altså min forventning, at den kommunale struktur vil se anderledes ud om en årrække, men ikke som resultat af en centralt fastsat detaljeret gennemtænkt elitær plan…”

Hvem er han? Forsket i blandt andet kommunal- og amtspolitik siden 1993  Amts- og kommunalvalg  Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer  Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere  Danskernes holdning til demokrati  Danskernes holdning til EU  Danskernes holdning til globalisering Lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense men pr. 1.juli lektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus

”ingen planer” og ”ikke har overvejelser” ”frivillige strukturtilpasninger” ”stjæle opmærksomheden” ”gå en anden vej” ”binde energi” og ”slukke virkelysten” ”bedst hvis ønsket kommer fra dem der skal deltage” ”fast tro på” at ændringer skal ”bygge på lokal ønsker og behov” ikke ”en centralt fastsat detaljeret gennemtænkt elitær plan…”

20. juni 2002:Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i åbent samråd i folketingets kommunaludvalg 1. august 2002:Referat offentliggøres på folketingets netsider 9. august 2002:Efter Venstres sommergruppemøde meddeles det, at strukturkommissionen skal nedsættes 1. oktober 2002:Strukturkommissionen nedsættes 21. oktober 2002:Sidste medlemmer udpeges

Indledende refleksioner ► Forløbet – hastigheden og centraliseringen ► Opgaver eller struktur? ► Følelser eller fornuft? ► Amterne eller kommunerne som vinder? ► Indhold eller proces?  Usikkerheden! ► Det afgørende???

Amter og kommuners udvikling ► Etableringsfasen – kommunalreform I -1960’erne - ultimo 1970’erne -etablering af fysiske institutioner, administration, rutiner og roller ► Konsolideringsfasen -slutningen af 1970’erne – medio 1980’erne -”hvilen på laurbærrene” ► Reformfasen – kommunalreform II -Slutningen af 1980’erne – -Ændring af organisering, roller og rutiner

Reformer – hvad? ► Strukturændringer: færre forvaltninger og udvalg ► Decentralisering til institutioner ► Mål- og rammestyring ► Bruger- og borgerundersøgelser ► Ny løn ► Kvalitetssikring: certificering, benchmarking ► Kontraktstyring: internt og eksternt ► Kommunale samarbejder ► Digitalisering – digital forvaltning ► osv. osv.

Reformer – hvorfor? ► Problemer ► Mediebilledet ► Smitte fra andre lande: USA, UK, NZ ► Smitte fra det private erhvervsliv ► Bevidste aktører: OECD, Staten, KL, moderne embedsmænd og politikere ► Konsulenter ► Forandringens tidsånd – reformitis ► Tilfældigheder ► Hovedstadsproblemet ► IT? ► Regionernes Europa? ► Individualiserede og krævende borgere ► Pendling

Bæredygtighed? ” Æbletræet er allerede bæredygtigt ” (Politikens Nudansk Ordbog) Bæredygtighed Levedygtighed ” Evnen til at udvikles og overleve uafhængigt” Kommuner og amters bæredygtighed? – eller argumenternes bæredygtighed?

Økonomi Demokrati Faglighed Bæredygtighedens dimensioner?

Økonomisk bæredygtighed? ► Hvad handler det om?  Robusthed  Effektivitet ► Hvad siger teorien?  Stordriftsfordele – men også stordriftsulemper  Kapitalintensiv vs. arbejdskraftintensiv  Transaktionsomkostninger ► Hvad siger undersøgelserne?

U-formede kurver Administrationsudgifter indekseret. Regnskabstal 2001

U-formede kurver Administrativt ressourceforbrug 1991, indekseret og korrigeret for udgiftsbehov

De ideelle? ► 17 er større end ► 22 ligger mellem ► 23 ligger mellem ► 213 er mindre end

9 under :13 under :23 under : HvidovreTårnbyThisted FredericiaKøgeAlbertslund GreveHillerødSkive Næstved SlagelseHerlev BallerupRødovreNykøbing-Falster Høje-TaastrupHjørringHørsholm ViborgBrøndbyAllerød SvendborgFrederikshavnIkast HolstebroHolbækMorsø HaderslevAabenraa SøllerødSkanderborg SønderborgBirkerød & Ishøj ! RingstedGræsted-Gilleleje Korsør & Glostrup OdderFrederiksværkVordingborg Varde & Solrød BrønderslevMiddelfart

Skat - udskrivningsprocent Udskrivningsprocenten i kommunerne %

Kommissionen - økonomisk ”Det samlede effektivitetspotentiale for kommuner med under indbyggere kan med betydelig usikkerhed opgøres til 1,5 pct. af de samlede kommunale nettodriftsomkostninger” ”Det skal understeges, at de beregnede resultater ikke giver belæg for at konkludere, at der vil være tilsvarende stordriftsfordele ved samling af de nuværende mindre kommuner i nye større kommuner.” ”Det kan samlet set ikke entydigt konkluderes, at der er en sammenhæng mellem produktivitet og amtsstørrelse.” (1: 355)

By-kommune Land-kommune Statisk analyse

Dynamisk analyse Nutid Fremtid

Reformomkostninger ► Kommissionen kom ikke med bud ► Indenrigs-, økonomi- eller finansministeriet heller ikke givet bud ► Bornholm har ikke givet noget samlet bud ► Men IT er et stort område, hvor der er erfaringer fra Bornholm:  20 mio. kr. til KMD for samordning ► IKKE nyudvikling ► 10 mio. kr. blev betalt af KMD  22 mio. kr. til Told/Skat/CPR og BBR ► CSC er primære virksomhed ► Staten betalte  13 mio. kr. til udstyr (PC’er, telefoner osv)  + mandtimer i de involverede kommuner og amtet. Mandtimer som i høj grad lå weekend og nat for ikke at forstyrre driften om dagen.

IT ► IT på Bornholm svarer til 1-2 mia. kr. på landsplan. ► ”Den samlede opstilling vil i hvert fald være mindst en Storebæltsbro eller omkring 20 milliarder værd for vores branche over de fem-syv år, den vil tage.” (Jakob Lyngsø, direktør i IT-Brancheforeningen) (Jakob Lyngsø, direktør i IT-Brancheforeningen) ► ”IT var den mest undervurderede opgave ved denne sammenlægning. ”Man kan godt glemme at nå at sammenkøre og konvertere flere kommuners systemer på mindre end 2 år. På Bornholm har man lige akkurat nået det, men der har ikke været tid til nyudvikling” (Jørgen Kvist, direktør for Bornholms Regionskommune) (Jørgen Kvist, direktør for Bornholms Regionskommune) - kan kommunerne og amterne nå det? - kan IT-virksomhederne? - Udbudsrunderne? - Hvad betyder hastværket for prisen? - Hvem skal betale gildet?

Andre omkostninger ► Hamstringsomkostninger? ► Konsulentbistand? ► Flytteomkostninger? ► Produktionstabet? ► Er prisen eller 100 mia. kr.?  Borgmester Uffe Thorndahl Hørsholm Kommune ► Hvem skal betale gildet?  Pengene skal passe fra år 1.  Skattestop  Økonomiske råderum uændret  Arbejdsløsheden

Faglig bæredygtighed? ► Ingen gode teorier og kun sparsomme undersøgelser, som viser:  Der er faglige ulemper i små kommuner: ÷ råd, rekruttering, karrierer, specialisering  Men der er også faglige fordele: + korpsånd, helhedstænkning, fleksibilitet  Og der kan findes løsninger på problemerne  Problemerne er undtagelsen ikke reglen

Variabel opgavekompleksitet De få vanskelige opgaver De mange enkle opgaver Hjertetransplantationer Tvangsfjernelser af børn Forstuvede fod Hjemmehjælpen Døve-blinde skoler Integration Gymnasier Folkeskoler

Tab og vind - Specialisering – øget faglighed - Fællesskab om det faglige - Fra uformel til formel styring - Karrieremuligheder - Afvekslende arbejde - Direkte kontakt med frontpersonale - Fællesskab om opgaveløsningen - Lokal- og detaljekendskab - Monopolisering af offentlige arbejdspladser eller pendlingsomkostninger - Rockwool-laget

Faglig kvalitet? Sammenlægningerne i 1980’erne af forvaltninger:  Centralisering  Tværfaglighed Sammenlægningerne i 2003:  Centralisering  Specialisering - Rendyrkning

Folkeskolen 9. klasses eksamen I

Folkeskolen 9. klasses eksamen II

Service Serviceindeks %

Skat/service Skat/service indeks %

Kommissionen - fagligt ”På en række sektorområder er der identificeret væsentlige svagheder, der knytter sig til den nuværende struktur. Disse svagheder er af en karakter, så de nedsætter niveauet for eller fordyrer den service borgeren modtager, og omfatter områder af stor betydning for de berørte borgere, herunder sundhed, beskæftigelse, grupper med særlige behov, specialundervisning og skatteområdet. ”På en række sektorområder er der identificeret væsentlige svagheder, der knytter sig til den nuværende struktur. Disse svagheder er af en karakter, så de nedsætter niveauet for eller fordyrer den service borgeren modtager, og omfatter områder af stor betydning for de berørte borgere, herunder sundhed, beskæftigelse, grupper med særlige behov, specialundervisning og skatteområdet. På andre områder er der indikationer på svagheder, der også til en vis grad fører til et lavere serviceniveau eller fordyrelse, men ikke isoleret set har en karakter eller vægt, der kan begrunde ændringer i den offentlige sektors struktur. Det gælder psykiatri, ungdomsuddannelser, integration, planområdet, miljø, planlægning og drift af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og øvrige udvalgte driftsopgaver.” ”Der er ligeledes vurderingen, at de strukturmæssige rammer for opgaveløsningen på nogle områder, herunder den almindelige folkeskole- undervisning og daginstitutionsområdet, generelt må betragtes som rimeligt velfungerende, om end den givne struktur ikke giver mulighed for fuldt ud at indhøste stordriftsfordele og ikke sikrer optimale vilkår for at give borgerne bredde i valgmulighederne.” (S: 13)

Demokratisk bæredygtighed Hvad siger teorierne? ”Small is beautiful” Hvad siger undersøgelserne?

Valgdeltagelsen 1997

Andre demokratiske sammenhænge Jo større kommuner: ► Des mindre aktive borgere i valgkampe ► Des mindre personlige kontakter fra borgerne ► Des flere kontakter fra interesseorganisationer ► Des mere aktive partiorganisationer ► Des mere politikerlede

Borgere pr. politiker

Kommissionen - demokratisk ”Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at store kommuner ikke er mindre demokratiske end små.” ”Undersøgelsen belyser imidlertid ikke om geografiske forhold – f.eks. Kommunens arealmæssige udstrækning – har nogen betydning for opfattelsen af politisk nærhed og demokrati, ligesom det selvsagt ikke er muligt at vurdere, om det forhold at kommunestørrelse ifølge undersøgelsen generelt ikke har betydning for borgernes opfattelse af det lokale demokrati, vil kunne overføres til nye sammenlagte kommuner. (S: 17) (S: 17)

Dynamisk analyse Nutid Fremtid

Dynamisk demokratisk analyse 1) Lokalområdernes faldende relative vægt 2) Interesse-, parti- og frivillige organisationer samt græsrodsbevægelsers tilpasning: - overbygning eller sammenlægning? - fjernhed til møder, aktiviteter o.l. 3) Fællesskabsfølelsen, helheden, viden og sammenhængen for borgere, politikere og embedsmænd 4) Fravær af sammenbindende medier: - før for store - nu for små

Konklusioner Økonomi:- U-formede kurver - Bymæssighed ikke indbyggertal - Besparelser på ½-1½ procent – nok? Faglighed:- Specifikke ikke generelle problemer - Fordele men også ulemper - Specifikke eller generelle løsninger? Demokrati:- Faldende og stigende kurver - Demografi ikke indbyggertal - Individuelt vs. organiseret demokrati? ??? Argumenternes bæredygtighed ???

Eller var det konklusionen?

Følelsen af tilknytning? I hvilken grad føler du tilknytning til følgende geografiske områder? Byen, landsbyen, området hvor du bor KommuneAmtetLandsdelenDanmarkNordenEuropaVerden

Følelsen af tilknytning? IngenNogenStor I alt Danmark Byen/landsbyen/stedet du bor Kommunen Landsdelen Norden Europa Verden Amtet

Skift i perspektiv

Økonomi Demokrati Faglighed Bæredygtigheden til hvad? Service Problemløsning Lokalsamfund

Opgavefordeling: Opgavefordeling: Små ændringer Små ændringer Store ændringer Store ændringer Struktur-StørrelseÆndret Amtsmode l - lidt færre amter og kommuner og kommuner - justeringer ved opgaver ved opgaverKommunemodel regioner - Større kommuner + gymnasier, sociale, + gymnasier, sociale, beskæftigelse ÷ skat beskæftigelse ÷ skatStatsmodel - ÷ politiske regioner, - sundhed efter uni-model - resten af opgaverne deles mellem stat og kommuner mellem stat og kommuner Uændret Udelukket Udelukket

Det kommer - Dilemmaerne Det kommer - Dilemmaerne ► Effektivitet og stordrift ► Kvalitet og faglighed ► Lokalsamfundene ► Demokrati og lokalt selvstyre ► Skattestop ► Arbejdsløshed ► Meningsmålingerne ► Valget på vej Hvordan afvejes de fire mål? Når det skal ske i denne ramme?

Strukturer er intet – det er indretningen indenfor strukturen, som er afgørende: - medarbejdere: færre, nye opgaver, nye arbejdssteder, kultursammenstød nye arbejdssteder, kultursammenstød - borgere: stor utilfredshed i starten - politikere: færre, nivelleringsøvelsen

Bornholm Var det en god ide, at lægge amtet og de fem kommuner sammen? I altMand Kvinde God ide52 %66 %38 % Dårlig ide37 %25 %49 %

Bornholm Hvad ville du stemme hvis du skulle stemme i dag? I altMand Kvinde Ja53 %65 %40 % Nej42 %31 %53 % I maj 2001 stemte 74 procent af bornholmerne ja til sammenlægning.

Arbejdsløsheden

Arbejdsløsheden - nærbillede

Ledighedens geografiske fordeling