Indledning Indledning, præsentation af vores opgave Valg af emne, problemformulering.. Metodebeskrivelse, hvordan belyser vi emnet, hvordan gør vi i dag.

Motivation foldes ud Motivation i folkeskolen (uddybelse af EVA, Opgaven belyses, og der henvises til vores teori. Motivation og idræt; underviseren skal udvikle og indvie eleverne i de forskellige kompetencer (bilag 3 eller butt s.36) Den indre motivation styrkes ved disse kompetencer, kompetence-motivation fremmer lysten og glæden ved at lære. Fremmer lysten til at være aktiv i forhold til omgivelserne. Det omgivne miljø opfattes som en spændende udfordring som indbyder til handling, leg og nye oplevelser. Det personlige i idrætten, den indre motivation. Den indre glæde og en lykkedes følelse. Et positivt kropsbillede skal udvikles. Hvilke motiver handler mine elever udfra? Maslow behovspyramide(man deltager i undervisning og i gruppeinstallationer med ønsket om at få tilfredsstillet sit behov.Eks. Peter og Mette) En psykologisk indfaldsvinkel til det at dyrke idræt.

Vores praktiske program Vores overvejelser. Ideer og grundtanke; vi har tænkt motivation ind i vores program. Vejlederbåndet, medbestemmelse og planlægning. Målsætning for eleven. Basket; færdigheder, varieret arbejde, forskellige bolde, musikkens betydning, breaks som skal bryde det traditionelle spil. Badminton; indarbejde bevægelser u. ketcher, pararbejde, kobling m. fægtning, fokus væk fra det oprindelige, det legende element rundt om nettet, færdigheder med grundslagene Springgym; elevernes forskellige kompetencer, arbejde alene, arbejde sammen, show shifter, progression, tryghed, tillid, udfordring, det vilde, vejlederbåndet, udvikle utraditionelle muligheder, de elever som ikke kan den færdighedsbaserede øvelse, men kan måske den alternative forøvelse. Model s. 44 motivation og personlighed (læreren må være bevidst om elevernes præstationsmotiv) Udskolingen De didaktiske overvejelser Læreren

Eva rapport Eva-rapport: (der deltager 7 folkeskoler i rapporten.) eva skal identificere og vurdere om idræt i folkeskolen, lever op til de krav der bliver stillet. (trinmål, klare mål mm.) Tendens til at spørge hvad skal vi lave i idræt i dag??? Men udgangspunktet må være hvad skal vi lære i dag? Faglig progression for at faget bliver opprioriteret. Et dannelsesfag og kundskabsfag skal idræt være ifølge idrætslæreren Idrætslæreren skal være fagbevidst og systematisk i arbejdet med mål, progression og evaluering. Hvis de ikke favner denne faglighed er de med til at svække faget idræt. Hvis faget skal udvikles sig er man nødt til at kigge på kvaliteten bag planlægningen, og her bliver ledelsen inddraget og gjort til en afgørende faktor for fagets ry. I tråd med Erling Lars Dale Pubertet: ofte en undskyldning, men planlægning, medbestemmelse og klare mål kan afhjælpe de umotiverede elever. Evarapportens anbefalinger har til formål at få undersøgt, hvad der skal til for at motivere flere elever på de ældste klassetrin til at deltage i idrætsundervisningen, herunder om rammer og krav hænger sammen. (eva side 7) Styrk tænkningen om mål, progression og evaluering. Læringsmål. Uden disse ved ingen hvor undervisningen bærer henad. Skab sammenhæng mellem undervisningsmål fra faghæftet idræt og læringsmål. Trinmål og klare mål.. Eva rapporten påpeger integrationen i idrætten. Vigtigt redskab til at integrere forskellige kulturer og udvikle sociale fællesskaber mellem eleverne i klassen. En idrætsundervisning bør tag udgangspunkt i den elevsammensætning man har med at gøre, og de ressourcer der er tilstede. Man kan tolke fælles mål på mange måder, idet man tolker er man nødt til at spørge sig selv hvordan kan jeg få det til at passe på min undervisning og mine elever!? Fælles mål er gode anbefalinger og gode råd og en rettesnor for en faglighed i faget. Egen tolkning og matchning til eleverne. Den er ikke aktivitetspræget, men derimod dannelsesorienteret og målsætningspræget. Hvorfor kan jeg ikke sætte lærings mål? Idræt er et to timers fag, der er ikke tid til at sætte sig individuelle mål. (Medbestemmelse og fælles mål s. 31-36) (Faget idræt s. 41-50)

Bevægelsesanalyse 1 Hovedspring over redskab,(fra redskabsgymnastik) Beskrivelse af tilløb, afsæt og spring; tilløbsfase, afsætsfase, kipfase og landingsfase. Kip; (s 79) i en kippe bevægelse sætter man en del af kroppen i hurtig bevægelse og stopper derefter denne bevægelse aktivt og pludseligt. Ved bevægelsesstoppet overføres bevægelsesmængden til resten af kroppen. Kippet bruges især når afsættet sker fra en anden støtteflade end benene. Benkippet indledes da med en hurtig hoftebøjning ( eksentrisk arbejde i hoftestrækkerne, derefter eksplosiv udretning) Kip ses også; kraftspring, flikflak, Måske komme ind på kropsspændingens betydning i redskabsgymnastik. Fejlretning, (fejlfinding og formidling 87-97 i redskabsbogen) Hvorfor bevægelsesanalyse i undervisningen? – se sig selv, - en bevidsthedsgørelse omkring egne bevægelser, - en mere præcis og visuel fejlretning, få kendskab til muskler og led, - i talesætte teorien, - det anatomiske aspekt, - god mulighed for at koble teori og praksis, - se egen progression, - seriøsitet, - motiverende, - og helhedsorienterende. (Illeris: s.169 , akkomodation kan kun ske ved tryghed og motivation)

Konkurrencens betydning for motivationen Hvordan kan den integreres i folkeskolen? Styrker og svagheder

Opprioritering af idræt Idræt på trods på mange by-skoler Forsøgsskoler med meget idræt Fx Ballerup og Per Kølle Samfundets indstilling til at dyrke idræt Folkeskolen og idræt i fremtiden