Badmintonsportens hjælpetrænerkursus 1

Præsentationer af emnet: "Badmintonsportens hjælpetrænerkursus 1"— Præsentationens transcript:

1 Badmintonsportens hjælpetrænerkursus 1
- Hjælpemateriale til underviserens forberedelse

2 Program – hjælpetrænerkursus 1
Tid Emne Varighed Modul Velkomst og intro 15 min. Lege og justering af dem 40 min. HPP1 Slagteknik (1) 90 min.+ pause 15 min. HTE1 Småspil (1) 20 min. HSS1 Frokost og smalltalk Den gode træning og min rolle 60 min. HPP2 Benarbejdsteknik (1) 70 min. HTE2 Outro og på gensyn 10 min.

3 Aktivitetshjulet

4 Teknik i badminton Benarbejdsteknik Slagteknik
Benarbejdet inddeles i fire faser 1. fase: Benarbejdet omkring spillecentrum. 2. fase: Bevægelsen til slagstedet. 3. fase: Benarbejdet omkring slaget til bolden. 4. fase: Bevægelsen tilbage mod spillecentrum.

5 Fag-ordbog til teknik Centralbevægelse / kropsrotation Overhåndforhånd
Overhåndbaghånd Underhåndforhånd Underhåndbaghånd Udgangsposition Tilbagesvingsfasen Fremsvingsfasen Gennemsvingsfasen Træfpunkt / boldkontakt Indadrotation Udadrotation Fremadføring Bagudføring Forspænding Udgangsgreb Baghåndsgreb Dreje grebet med uret Dreje grebet mod uret Løst greb Bøjning / strækning af håndleddet Højt / lavt tyngdepunkt via knæ og hoftebøjning Forspændingsbevægelse Retningsbestemt afsæt / retningsbestemt tobensafsæt Understøttelsesflade Spillecentrum Slagstedet Transport til og fra slagstedet Blokeringshop Saksning Stemskridt Løbeskridt Krydsbagomskridt Åben chasseløb Lukket chasseløb Korrektionsskridt / hurtig fodflytning / korrektionshop

6 Træningens faser

7 Gode råd til at blive en (endnu) bedre træner - 1/4
Hvad er dit ansvar Sørg for at få klar besked på, hvad der er dit ansvar, og hvad der er den ansvarlige træners ansvar. Motiver Vær med til at motivere. Gør dit for at træningen bliver spændende, så spillerne får lyst til at være med og komme igen. Vis at du har lyst til at hjælpe spillerne. Giv dem udfordringer Spillerene vil gerne lære noget nyt. Hver gang spilleren går hjem fra træning, skal han/hun føle, at der er lykkedes med noget. Sørg for at finde balanden mellem udfordringer og evne. Børn er ikke ens Kig på spilleren. Der kan være stor forskel på spillernes motoriske udvikling, selv om de har samme alder. Kig derfor på hvad de kan fremfor deres alder. Ikke alle på holdet er klar til at lære det samme og i samme tempo. Vær forberedt Er du ansvarlig for noget at træningsindhold – så forberede dig hjemmefra. Hvordan skal det organiseres? Hvilke rekvisitter skal du bruge? Hvor lang tid tager aktiviteten? Kontakt med den enkelte hver gang Giv opmærksomhed til hver enkelt, så alle føler det er vigtigt, at netop han/hun kommer hver gang.

8 Gode råd til at blive en (endnu) bedre træner - 2/4
Vær synlig Man skal kunne se at du er hjælpetræner og fx ikke ”bare” en ældre spiller eller forældre som tilfældigvis er på træningen. Du skal turde bestemme, og ud skal tale så højt at spillerne kan høre dig. Du skal med andre ord turde ”være på”. Mød op i god tid Så du både har tid til at snakke med spillerne – høre hvordan deres dag er gået mv. og til at gøre klar til træningen Ros eller ris Ros øger lysten til at lære mere, mens ris for de fleste vil have den modsatte virkning. Vær altid konkret og præcis i din ros. Det er ikke nok at sige ”flot”. Du skal sige hvad der er godt. Opdel træningen Start i fællesskab – gerne med kort snak om, hvad der skal ske i dag. Derefter opvarmning – gerne legpræget. I selve træningen skal i træne de svære ting først, mens spillerene er friske Slut af i fællesskab. Hvordan er det gået i dag – hvad skal vi næste gang?

9 Gode råd til at blive en (endnu) bedre træner - 3/4
Skab ro Du skal ikke prøve at overdøve spillerne – jo højere du snakker, desto mere larmer de sandsynligvis. Sørg for at de har opmærksomheden rettet mod dig, når du vil give dem instruktion eller beskeder. Vær bevidst om der sker noget andet i hallen, som kan tage opmærksomheden fra dig. Er det tilfældet, så få dem til at stå med ryggen til ”det andet spændende” som sker i hallen. Varier Skift til en anden øvelse for det bliver for kedeligt. Hvis spillerne keder sig bliver der uro. Lad dog altid spillerne få tid til at blive fortrolig med en øvelse, før du skifter – med mindre at øvelsen bare slet ikke fungere. Nogle øvelser og lege kan spillerne lave igen og igen og dem kan du sagtens bruge mange gange. Kig på spillerne – ser de glade ud? Måske skal øvelsen gøres lidt sværere for, at de fortsat kan udvikle sig. Jo mere varieret spillerne træner, jo mere udvikler de et alsidigt bevægelsesmønster.

10 Gode råd til at blive en (endnu) bedre træner - 4/4
Demonstrer mere, forklar mindre DFDT-metoden er et godt undervisningsprincip. Især børn gider ikke lange forklaringer, og de fleste lærer bedre ved at se øvelsen end ved at få den forklaret. Giv korte og præcise forklaringer. Husk, du er rollemodel Hvad du siger og gør er lov. Derfor skal du være meget bevidst om din adfærd og dit sprog. Det gælder ikke kun til træningen, men i det hele taget situationer, hvor dine spillere kan observere dig. Sørg for højt aktivitetsniveau Lang kø og ventetid skaber uro. Planlæg nogle små øvelser spillerne selv kan lave, hvis de har behov for at vente på tur Tænk på dit kropssprog og stemmeføring Glæde, energi og skift i stemmeføringen smitter af på spillerne.

11 HVAD HAR JEG LÆRT, OG HVAD VIL JEG GØRE?