Kvalitetsrapport 2007 BKF januar 2008

Politikernes behov: ”Value for money!” Brugernes/borgernes behov: ”Hvad er bedst for mig?” ”Hvad skal jeg vælge?” De professionelles behov: ”Hvordan kan vi gøre det bedre?” Hvem har udbytte af systematisk evaluering?

Mål for arbejdet med kvalitetsrapporten Den skal blive et nyttigt redskab for politikere, administration og skoler Styring via dialog Skolerne skal involveres i processen, men det er forvaltningen der udarbejder selve rapporten Det skal sikres, at der følges op på anbefalinger Der skal bygges bro mellem tilsyn og kvalitetsrapport Rapporten skal have et omfang så den bliver læst.

Rapportens opbygning Alle kapitler er opbygget efter samme struktur: 1.Lovkrav og nationale og kommunale målsætninger, 2.Status der med tal og fakta beskriver den aktuelle praksis 3.Vurderinger og anbefalinger indeholder en vurdering af status og anbefalinger til det videre arbejde.

Liniefagsdækning FagIshøj Skole Vibeholm - skolen Gildbro- skolen Strandgå rd- skolen Vejlebro- skolen Ishøj 10. Klass Center Da10/ % 8/7 88 % 35/33 94 % 20/15 75 % 25/21 84 % 4/4 100 % Eng5/4 80 % 13/ % 14/12 86 % 11/6 55 % 8/7 88 % 3/2 66 % Ty2/2 100 % 3/3 100 % 5/5 100 % 3/3 100 % 2/1 50 % Hi6/3 50 % 13/ % 15/12 80 % 7/5 71 % 7/6 86 % Kri9/3 33 % 15/11 73 % 20/19 95 % 9/4 44 % 7/6 86 % Samf2/2 100 % 4/3 75 % 5/3 60 % 2/1 50 % 4/3 75 %

Kvalitetsrapport 2007 Overordnede anbefalinger: Øget fokus på processerne i skolerne, herunder den løbende evaluering af såvel elevernes udbytte som selve undervisningen Intensivere indsatsen for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne.

Kvalitetsrapporten Ved at arbejder systematisk med den årlige kvalitets- rapporte og handleplan har vi mulighed for: At arbejde systematisk med mål, dokumentations indsamling og opfølgning At skabe gennemsigtighed i forhold til de krav og forventninger, der stilles fra det politiske- og administra- tive niveau og fra det centrale til det decentrale niveau At sammenligne input, output og outcome for sammenlignelige institutioner og processer At reducere antallet af dokumentations- og evalueringsdokumenter At sikre kvalitet og udvikling

Kvalitetsrapport 2007 Hvilket udbytte fik Ishøj Kommune? - det politiske niveau - det administrative niveau Hvilket udbytte får skolelederne? Hvilket udbytte får lærerne? Hvilket udbytte får eleverne? Hvilket udbytte får forældrene?

Evaluering- et dobbelt formål Politisk dokumentation  dokumentation der skal danne grundlag for politikeres og lederes prioriteringer og beslutninger. Pædagogisk dokumentation  dokumentation der skal danne grundlag for prioriteringer og beslutninger i samspillet mellem elev, forældre og lærer.

Systematisk evaluering Målsætte UdføreAnalysere Revidere Reflektion Krikterier Indsamle dokumentation

Hvis vi vil måle det vi værdsætter må vi først Sætte mål for det Beskrive tegn/indikatorer på at målene er nået vælge egnede målemetoder … og dernæst Beslutte os for aktiviteter der skal føre os frem til målene

Årshjulet oktober juli december april CBU: Udarbejder Kvalitetsrapport 200X på grundlag af dataindsamling og evaluering. august: Kvalitetsrapport 200X til høringer oktober: vedtagelse i Byrådet Handleplaner til høring Møder bestyrelser og Børne- og Undervisningsudvalget om målsætningerne i handlingsplanerne december: Handlingsplaner vedtages i Byrådet Arbejde med handlingsplanerne: Løbende på skole- og institutionsledermøder i CBU, i bestyrelserne, i SU, på personalemøder mv. Møder med bestyrelser og Børne- og Undervisningsudvalget om status på arbejdet med handlingsplanerne CBU udarbejdet forslag til handlingsplaner Politisk behandling i BU-U Her begynder ny en cyklus september august november januar februar marts maj juni

Handlingsplan til kvalitetsrapporten Forslag til handlingsplan som opfølgning på den vedtagne kvalitetsrapport for Handlingsplan 2007/2008 Handlingsplan 2007/2008 beskriver hvordan og hvornår der bliver fulgt op på anbefalingerne i Kvalitetsrapport Oktober 2007 Principper for efter- og videreuddannelse (1) (3) Konsulenter i Center for Børn og Undervisning udarbejder oplæg til debat om principper for fordeling af ressourcer til efter- og videreuddannelse. Oplægget drøftes på et skoleledermøde Sagen drøftes i alle skolebestyrelser, - se under november. Det er målet at alle skoler har skriftlige principper og retningslinier for fordeling af ressourcer til efter- og videreuddannelse. Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne (16) Center for Børn og Undervisning tager kontakt til UU-Center-Syd med henblik på samarbejde om at afdække unges overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Undersøgelsens resultater indgår i kommende års kvalitetsrapporter. Registrering af overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Gennemførelse af en forløbsundersøgelse, der afdækker de unges evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og mønstre for frafald. Det er målet at afdække årsager til frafald, således at der kan etableres en målrettet indsats for at understøtte de unge i gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Retningslinier for registrering af fravær (6) Center for Børn og Undervisning skriver fælleskommunale retningslinjer for registrering af elevfravær på grundlag af debatten på skoleledermødet i september. Definition af begreberne sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær Fælles holdning til at imødekomme ønsker om lovligt fravær.

Kvalitetsrapport 2008? Det er svært at spå – især om fremtiden! En krystalkugle

Effekt af specialpædagogisk bistand Formål Arbejdsgruppen skal udarbejde en model der sikre at vi kan indsamle data, om elever der får specialpædagogisk bistand, således at vi i Kvalitetsrapport 2008 kan leve op til kravene i bekendtgørelsen.

Indsamling af data vedrørende elevers udbytte af specialundervisning – procedure for skoleåret 2007/08. A: Læseholdet B: Almindelig specialpædagogisk bistand C: Enkeltintegrerede elever D: Afgangsprøverne E: Evaluering og videre metodeudvikling

Læseholdet Hvem er eleverne, hvilke skoler og klasser kommer de fra. Inge Christiansen. November Interview med eleverne på læseholdet. Inge Christiansen og Peter Jensen. November Indsamling af testresultater i læsning på de berørte skoler. Inge Christiansen. Januar Testresultater på læseholdet fra skoleårets start. Jette Rasmussen. Maj Testresultater på læseholdet fra skoleårets slutning. Jette Rasmussen. Maj 2008.

Almindelig specialpædagogisk bistand Identifikation af elever, der i løbet af 2007/08 er indstillet til PPR på grund af indlæringsvanskeligheder særligt med henblik på læseudvikling. Kompetencecenteret på den enkelte skole. Maj Disse elevers resultater fra skolens normale læsetest i 2007 sammenholdt med det almindelige gennemsnit. Kompetencecentrene. Maj Disse elevers resultater fra skolens normale læsetest i 2008 sammenholdt med det almindelige gennemsnit. Kompetencecentrene. Maj : Materialet anonymiseres før aflevering i CBU.

Enkeltintegrerede elever Identifikation af enkeltintegrerede elever Kompetencecenteret på den enkelte skole Disse elevers resultater fra skolens normale læsetest i 2007 sammenholdt med det almindelige gennemsnit Disse elevers resultater fra skolens normale læsetest i 2008 sammenholdt med det almindelige gennemsnit Materialet anonymiseres før aflevering i CBU.

Afgangsprøverne Identifikation af de elever, der med skolestart i 1998 og 1999 har gået på læsehold. Jette Rasmussen, Inge Christiansen og Peter Jensen. Januar Disse elevers resultater ved afgangsprøverne i Januar Materialet anonymiseres før aflevering i CBU.

Metodeudvikling Arbejdsgruppen evaluerer processen og resultatet med henblik på metodeudvikling i forhold til kommende kvalitetsrapporter. Efterår 2008.

Kobling mellem mål og økonomi Mål/Økonomi Målet opfyldes ikke Målet opfyldes Målopfyldelsen er højere end målet Budgetoverskridelse 1. Behov for en analyse og for nye styringsredskaber. 2. Målene sænkes, eller budgettet udvides. 3. Styringssvigt. Behov for at ledelsen fokuserer på indsatsen. Budgettet overholdes 4. Øgede ressourcer eller lavere serviceniveau. 5. God planlægning! Det ønskede styringsfelt. 6. Budgettet reduceres, eller målene hæves. Budgettet ikke opbrugt/opsparing 7. Styringssvigt. Behov for at ledelsen fokuserer på indsatsen. 8. Budgettet reduceres, eller servicen og målene hæves. 9. Budgettet reduceres, eller servicen og målene hæves.