Facilitering – et redskab til konstruktiv samfundsudvikling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
Videnledelse som facilitering af menneskers samblomstring
DLF ind i debatten om fremtidens skole
F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Nina Tange Aarhus Universitet
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Projekt “Det lærende møde”: Ide og resultater
At tænke iværksætteri under sin uddannelse Dette kapitel er inddelt i 5 underafsnit. 1.På pædagogstudiet •Hvad betyder Heidis forestilling om at have sit.
Facilitering af møder, der skaber værdi og mening
Lederudvikling.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Større Skriftlig opgave •Orienteringsmøde v. Catherine Lønholdt.
En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Nye mødeformer til generalforsamlinger
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Forældre fremmer fællesskabet
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN,
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Det, civilsamfundet kan
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Facilitering af videndeling i efteruddannelsesgruppen
Historier fra et demonstrationsprojekt
Det gode klasserådsarbejde
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
COSMOS GROUP A/S – MOVING PEOPLE AND PERFORMANCE member of En samtale – to vindere  Den vanskelige samtale.
Mindfulness og mental sundhed
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Kærnehuset! Forældresamtaler -et nødvendigt onde eller brugbart pædagogisk værktøj?
Institut for Idræt Foreningsliv og kommuner. At agere i en projektkultur Charlotte Østergaard, Studieadjunkt Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Større Skriftlig opgave
Eksistentiel og Åndelig omsorg til døende.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Hvordan man bekæmper mobning
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Forældrenetværk i Stampe. Hvem er Stampe? Hvorfor lave forældrenetværksgrupper Kort oplæg om forældrenetværksuddannelsen Leg med spørgsmål Netværksmøderne.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
STRATEGI FOR INDFØRING AF RØGFRI ARBEJDSTID
Fuglevængets værdier Mangfoldighed Rumlighed Livsglæde
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Hvordan kan Sønderskov-Skolen være anderledes?
Talentudvikling SOSU elever.
Dialog om samarbejdet mellem jeres grupper/funktioner
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Aktiviteter i en forhandlingsproces
SFO- og daginstitutionslederkursus
Præsentationens transcript:

Facilitering – et redskab til konstruktiv samfundsudvikling Ib Ravn, Ph.D., lektor Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet www.dpu.dk/fv

1. Mit argument I dag Hyrede eksperter faciliterer helt specielle, lange møder I morgen Enhver leder og mødeansvarlig faciliterer sine hverdagsmøder på arbejdet I overmorgen Uden for arbejdspladserne, dvs. i civilsamfundet og det politiske liv, faciliteres mhp. større glæde, fylde og mening

2. I dag: Konsulenter faciliterer Facilitator kommer ”udefra” og kører særlige møder: strategiworkshops, lederudvikling, borgermøder o.l. Facilitering: et specialredskab i konsulentens værktøjskasse Professionalisering af feltet: Ja

3. I morgen: Enhver mødeansvarlig faciliterer Ethvert rugbrødsmøde på arbejdet skal faciliteres Få mødet til at flyve. Skabe mening for deltagerne og værdi ud af huset Afdelingsmøde. Projektgruppemøde. Chefmøde. Salgsmøde. Fyraftensmøde. Netværksmøde. Seminar. Konference. Enhver leder og mødeansvarlig skal lære at facilitere. Træning! Facilitator: ikke neutral tredjemand. Ind i kampen.

4. I overmorgen: Facilitér uden for arbejdet Spildtid og lavt udbytte af samvær – ikke kun på arbejdet Tag værtskabet og facilitér!

5. Kvalificering af samværet i civilsamfundet Beboermøde i opgangen, bestyrelsesmøde i institutionen Forældremøde i klassen: Lærer orienterer. Forældre: Fx regler Generalforsamling: Genopliv med involverende processer Demonstration: Passivitet. Involvér, skab kontakter, mobilisér. Fitnesshold. Sammen alene. Fællesøvelser. Hilse på hinanden! Reception: Svært at mingle. Facilitér makkerskifter Firmafest: Lav glædeseffektivitet. Sidde og glo. Festfacilitering Familiekomsammen: Ofte dysfunktionelt. Skab nye rutiner.

6. Facilitering af den politiske diskurs Den offentlige politiske debat: Grøftegravning. ”Vinde” en debat. Latterligt at skifte standpunkt, dvs. udvikle sig. Partidisciplin, dvs. stop for mangfoldighed og iderigdom. Samtalen i kommunalbestyrelsen og i Folketinget: Omstændeligt. Ordet er frit. Kritisér modstanderne. Afstemninger. Facilitér en mere oplyst beslutningsproces: Formulere sine interesser. Anerkende hinandens udgangspunkter. Generere uforpligtende ideer sammen. Kombinere det bedste. Forhandle så alle får noget. Lave skriftlig aftale sammen. ”Del jer efter anskuelser” → ”Realisér det fælles gode” Parlamentarisk demokrati → facilitativt demokrati

7. At fremme social og politisk udvikling gennem facilitering af menneskers samvær – Mere end en konsulentteknik til dyre møder – Mere end et redskab til møder på arbejdspladsen – Også: en måde at træde socialt og politisk i karakter på Sikre at alle civilsamfundets sammenhænge med mennesker er toptunede. Effektivt skabe fællesskab, nærhed og glæde Tænk på IKT-revolutionen: fra ping-pong til WoW og WikiLeaks Et tilsvarende F2F-potentiale skal indfris. Vi skal yde vores del med facilitering.