Kultur- og branchestudier M-KA1 07.05.13 Genre. Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fokusgruppe Hvad er en fokusgruppe?
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Målgrupper Målgruppe Hvem vil du ramme med jeres aktivitet på sociale medier? Hvad ved din målgruppe om jeres organisation? Hvilke tre nøglerelationer.
Evaluerings- kompetencen
Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Dansk I Mange Retninger – et fagdidaktisk møde Helle Rørbech
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
SSQ12-C SSQ12-C Instruktioner De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til – og oplevelse i forbindelse med – at høre og lytte i forskellige situationer.
Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
En lille start Længere melodi Mere lyd Her er et lille overblik over hvad du kan lære her En lille start.
Ændringerne Understøttende undervisning Uge-struktur ??
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
Et uformelt læringsmiljø
Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Kultur- og branchestudier Opgaveforberedende forløb S3 & LT
Klasseledelse og cooperativ learning
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Kulturen i forandringsprocesser
Musiksociologi Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Økonomiske kompetencer
Kultur- og branchestudier
CASSIOPEIASTUEN TRIVSEL OG LÆRING. MORGENMAD Hygge og dialog!
Audiovisuel betydning
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse Navn: Dato: Alder: Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger.
JONAS SMITH | OPLÆG: TILLIDENS ARKITEKTUR Systemdesign, der understøtter samarbejde ”Hvordan får man folk til at opføre sig.
Fremtidens Borgerservice i Grønland Peter Schultz 9. marts 2010.
Musiketnologi.
Spørgeguide til nyt design
Cooperativ learning - også kaldet CL
Birgitte Ravn Olesen, Kommunikation/RUC Hvorfor gør de ikke som vi siger?
Problemformulering Indeholder:
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Kulturstudier S1+LT Introduktion. Præsentation og forventningsafstemning Hvem er vi? Hvad skal vi?
NOTATTEKNIK EUX - REBSLAGERVEJ.
Organisations kultur Organisationskultur handler om, hvordan de ansatte modtager organisationskulturens karakteristika. Det handler ikke om, om de kan.
Ledelse af frivillige Økumenisk efterårsmøde – 5. november 2011.
Hvordan virker certificering som arbejdsmiljøregulering? Robson Sø Rocha, PhD Assistant Professor Copenhagen Business School.
Struktur Økonomi Tidsplan Pædagogik. PROGRAM – forældreworkshop 1. marts kl – i gymnastiksalen Kl Velkommen v/ Lance Luscombe (skoleleder)
Tagg: Introductory Notes on the Semiotics of Music.
Introduktion til databaser (databaser, del 1)
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Historien om MonaCyclona. Indledning | Program Indledning Hvad er There? Identitet i en moderne verden Brugen af den virtuelle verden i identitetsdannelse.
Workshop: At arbejde med myter og holdninger blandt personale v/ projektmedarbejder Tine Gomard.
Henriette Lungholt Uge Akademisk skrivning - Opgaven som et argument.
When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Som mennesker og ledere udvikler vi os kun ved at sætte os selv og vores selvforståelse på spil – vi må lukke tvivlen ind, for at lære noget nyt. Vi vil.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
SAMPLE Danmark - Amatørmusikkens nye organisation.
Teenage-violinisten - en ny udfordring. Gamle Suzuki-værdier gælder stadig!  Lytte til musik  Opbygge kunnen trin for trin  Repetere og forbedre.
Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 2015 DFfR hovedgeneralforsamling 2016 Christopher Furlan.
Hvad kan du gøre for at få jobbet?
Samarbejdsaftale Badminton
Bachelorprojektvejledning?
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Præsentationens transcript:

Kultur- og branchestudier M-KA Genre

Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?

Genreteori Genre findes: -… ikke kun i musikkens stil, men også i: -Musikalsk praksis. -Social organisationer/konventioner. -Musikindustrien. -Undervisning. -Kanonisering. -Lovgivning. -Etc. Uden genre ville det være svært diskuterer en række grundlæggende spørgsmål: Hvordan musikalsk stil reguleres/defineres (melodi, rytme etc.)? Hvilke parametre bedømmer vi musik på (hvad lytter vi efter)? Hvordan kommunikerer musikere (hvilke musikalske praksisser forventer musikere af hinanden)? Hvad er en musikalsk tradition/musikhistorien (hvem er mine inspirationskilder og referencer)? Hvordan (for)bruger folk musik? Hvordan kan man skelne forskellige slags musik fra hinanden? Etc. Uden genre ville det være svært diskuterer en række grundlæggende spørgsmål: Hvordan musikalsk stil reguleres/defineres (melodi, rytme etc.)? Hvilke parametre bedømmer vi musik på (hvad lytter vi efter)? Hvordan kommunikerer musikere (hvilke musikalske praksisser forventer musikere af hinanden)? Hvad er en musikalsk tradition/musikhistorien (hvem er mine inspirationskilder og referencer)? Hvordan (for)bruger folk musik? Hvordan kan man skelne forskellige slags musik fra hinanden? Etc.

Genreteori Genre er en grundlæggende kategori: -Strukturer musiklivet/musikalske fællesskaber (hvem lytter til/spiller med hvad, hvor og hvem). -Det skaber fællesskaber (en musikere kan have sin egen stil, men ikke sin egen genre). -Det skaber forskellighed (der findes ikke ”musik generelt”, kun forskellige slags musik). -Genre er sammenlignende (er en del af vores forventningshorisont ved enhver lytteoplevelse).

Genreteori Hvordan skabes genre? Repetition: En genre repeterer tidligere musik og inviterer til selv at blive repeteret i fremtiden. - Både stilistisk og socialt. Genrer er dynamiske: De stilistiske træk kan ændrer sig, men genrekategorien kan fastholdes. Den sociale kontekst/brug kan ændre sig, selv om musikken ikke ændre sig stilistisk.

Genreteori Genre er diskurs. Problem: Genrer udleder noget generelt af noget specifikt. Fordel: Genrer samler en række tilsyneladende usammenhængende stykker musik.

Genrer afspejler ikke nødvendigvis den musikalske ”virkelighed”…

Den musikalske ”virkelighed” afspejler ikke altid i genrer…