Lokal Agenda 21 – Bæredygtig udvikling handler om: På een gang at styrke den regionale økonomi, sikre social udvikling og mindske miljøbelastningen Hele samfundet - alle sektorer, på tværs af sektorer, alle aktørgrupper Den langsigtede udvikling - som skal kobles til forbedring af situationen her og nu En omfattende omstillingsproces af specielt produktions- og forbrugsmønstre - som samtidig rummer store potentialer for innovation

Organisering af Lokal Agenda 21 indsatsen Lokal Agenda 21 bygger på involvering af borgere, virksomheder og andre lokale / regionale aktører Internt: Forankring af indsatsen på tværs af organisationen Eksternt: Involvering af og samspil med regionale aktører Koordinering og løbende udvikling – forestås af en enhed i Natur og Miljø Synergieffekt og sikring af implementering gennem samspil med andre strategier: Regional Udviklingsplan, Erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesstrategi Regionale netværk - som eksisterer eller udvikles Samarbejdspartnere i Danmark, internationale projekter og netværk - teoretikere og praktikere

Potentielle indsatsfelter: Indsatsfelter med ”BU – vitaminer” i: Bæredygtig turisme - kobling til oplevelsesøkonomien og destinationsudvikling Regionale produkter - regional identitet, fødevarer, services Renere Produktion i industrien - med afsæt i den hidtidige indsats i regionen Vedvarende Energi - evt. med fokus på biomasseområdet Miljø & Sundhed - forbrugsmønstre, livskvalitet, erhvervsudvikling Innovation og kompetenceudvikling for bæredygtig udvikling - uddannelse og viden som omdrejningspunkt for et bæredygtig region Branding af Region Sjælland som en bæredygtig region

Jordforurening

Eksempler på brancher, der kan medføre forurening af jord og grundvand Benzin- og servicestationer Autoværksteder Maskinværksteder og- fabrikker Renserier Autoophuggere og skrothandlere Losse- og fyldpladser Træimprægnering Maskinstationer Gartnerier Industrilakering og overfladebehandling Autolakererier Større fyringsolieoplag Jern- og metalstøberier Galvanisering Asfaltfabrikker

Formålet med indsatsen Forebygge byggeri på forurenet jord, herunder flytning af forurenet jord til områder hvor den kan gøre skade Sikre at byggeri på forurenet jord sker på forsvarlig vis – og rense op, hvor det allerede er gået galt Beskytte grundvandet – foretage oprensning af grundvandstruende forurening, så det fremtidige drikkevand kan sikres (især ”Områder med særlige drikkevandsinteresser”).

Regionen skal finde de forurenede ejendomme og rense op hvis nødvendigt Lokalisere de ”måske forurenede ejendomme” ”V0 kortlægning” og V1 kortlægning (forebyggende effekt) Hvis grundvandsinteresser eller ”følsom anvendelse”: Undersøge om de rent faktisk er forurenede, V2 kortlægning Vurdere om forureningen truer: Anvendelsen (”følsom anvendelse”) Grundvandet Lave oprensning eller på anden måde ”uskadeliggøre” forureningerne

Brdr. Christensens Haner A/S, Skuderløse ved Haslev, grundvandsforurening Tidligere knallertfabrik og nuværende støberi Affedtning med klorerede opløsningsmidler igennem mere end 40 år Kraftig forurening som har nået grundvandet og vil ødelægge et vigtigt grundvandsmagasin, hvis der IKKE gøres en indsats Forelægges for Forberedelsesudvalget den 28. september 2006, AR i VA har bevilget midler til igangsætning af grundvandsrensning ”Film” om forureningsudbredelsen

Byggeri på forurenede ejendomme Kommunerne skal give tilladelse – men i overensstemmelse med regionens udtalelse (4 ugers frist) Vigtigt med en effektiv forebyggende indsats ved: Udformning af kommuneplaner Lokalplanudarbejdelse Eks. byggeri på havneområder

Holbæk havns historie 1328 – Holbæk skibsbro nævnes i forbindelse med drukneulykke 1700 – Holbæk skibsbro strækker sig 100 m ud i vandet 1843 – Opførsel af østlig broarm, 9 fods dybde 1863 – Eksport af 156.000 tdr. korn årligt - 7-8 gange mere end gennemsnittet 1880 – Udvidelse med bådehavn til lokale fiskere

Holbæk havns historie, fortsat 1917 – Holbæk Havn på Finansloven: udvidelse af sejlrende 1920 – Indvielse af ny trafikhavn m 215 m lang kaj og 18 fods dybde 1950 – Opfyldning af havneområdet. Anlæggelse af lystbådehavn 1970 – Ny marina v. Dragerup i stedet for lystbådehavnen

Holbæk havns historie, fortsat 1 2 3 Slutningen af 1970’erne (1) 1989 (2) 1992 (3)

Forureningskilder på havnen? Kalfatring af skibe Oliedepot Korn og foderstof Opbevaring af røggasrensningsprodukter Indpumpede havnematerialer Og meget andet…

Placering af boringer

Forureningsudbredelse

HOLBÆK NY HAVN – HAVNENS NYE HUSE – FJORDSTOKKENE Eksklusive ejerboliger Bedste beliggenhed på havnefronten 200 m fra centrum Schmidt, Hammer & Lassen Kompromisløs arkitektur, indretning og materialevalg Parkeringskælder med én reserveret p-plads per bolig Bådepladser Indflytning fra juni 2004

Jordforurening - muligheder En mere proaktiv rolle i forhold til kommuner og erhvervsliv Ved byudvikling – være med i den allerførste fase I relation til grundvandsbeskyttelsen