5. Kursusgang Kvalitative metoder 20.09.10

Projekt opgave 1 Idégenerering og gruppedannelse. Vejledning: Feedback på ideer og case Opgave: Indledende anden research på emne og målgruppe + første tanker om problemformulering Deadline er fredag d.24.09.2010 kl. 14, hvor det sendes til begge mine mailadresser: prm@itu.dk og paul@media4masses.dk

En anekdote I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht Med spørgeskemaer, farvekort, fotos ”und die ganze Schweineri“ 5-7 interviewpersoner ville have været mere end nok Morale: Kvalitative metode skal ikke leve op til kvantitative normer for at fungere.

Den kvalitative metode Udgangspunkt i de humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner I modsætning til den naturvidenskabelige tankegang Bruger interview, fokusgrupper og observation til at indsamle data

Kendetegn Omhandler den interviewedes Livsverden Skal forstå Meningen med det der siges Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser frem Bevidst naivitet (forudsætningsløshed) være åben Det kan være Flertydigt Der kan ske en Forandring under interviewet, nye erkendelser mm. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)

Hvad kan man bruge dem til? Målgruppeanalyse Konceptudvikling Prætestning Produktafprøvning Evaluering Teoriudvikling Spå om fremtiden

Design af undersøgelser, 1 Valg af metoder Tid Interviewformer Enkeltvis Gruppe Quick and dirty Andet (f.eks. kreative metoder)

Design af undersøgelser 2 Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvor mange interview? Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign. Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok! Skal der suppleres med andre metoder?

Udvælgelseskriterier, 1 Vigtige karakteristika Bente Halkier skriver, at en god udvælgelsesmetode er at være analytisk selektiv:   "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget." (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)

Udvælgelseskriterier, 2 "Typiske repræsentanter"   "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk." (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)

Forskellige strategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk Politisk vigtig f.eks. Unge med anden etnisk baggrund på Vestegnen   Cases som fokuserer på stor eller lille spredning Maksimal variation Homogenitet (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24)

Flere strategier Cases hvor henvisning bruges Snebold Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag Teoristyret Bekræftende/afkræftende   Cases udvalgt mere tilfældigt Opportunistisk Tilfældig Bekvemmelighed

Øvelse: Udvælgelse Diskuter i gruppen Hvilke parametre er væsentlige for jer, når I skal udvælge interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse.

Selve interviewet

Etik Fire grundlæggende etiske forhold ved interview:   Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. Man skal holde, hvad man lover. Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)

Introduktion til interviewpersoner Formål med undersøgelsen Ingen rigtige og forkerte svar Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet Anonymitet?

Interviewguide Er oftest semistruktureret Tematisk opbygget max. 1 side Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber

Hvad kan man spørge til Demografi Viden Adfærd Antagelser Følelser Sansning

Forskellige typer af interview-spørgsmål 1 Indledende spørgsmål Opfølgende spørgsmål Uddybende spørgsmål Specificerende spørgsmål Direkte spørgsmål Indirekte spørgsmål

Forskellige typer af interview-spørgsmål 2 Strukturerende spørgsmål Fortolkende spørgsmål Sammenfattende spørgsmål Kontrast spørgsmål ….

Andre måder at spørge på Der er mange måder at spørge på: Hvor er din sidemand om 5 år Kunne Anette blive ryger? Rollespil Hvem er du?

Kildekritik efter interviewet Er der forhold ved…   Intervieweren Interviewsituationen Valget af informanter Andet …der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? Kildekritikken vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

Hvornår ved man nok? Den gyldne regel   Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. Når mængden af viden bliver redundant

Hvordan kan man vurdere om man har fået svar nok? Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen? Lav nogle forskningsspørgsmål til problemformuleringen Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen. Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok! Og er i stand til at argumentere for det.

Fokusgruppeinterview "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne." (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:   ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

Hvem skal deltage? Hvem skal deltage? Hvilke udvælgelseskriterier har man for deltagerne?   Andre forhold Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte? Ex. kun kvinder eller begge køn? Brugere og potentielle brugere? Skal de kende hinanden eller ikke?

Hvor mange? Hvor mange? Hvor mange deltagere? Hvor mange grupper? Minimum 3 - 4, Max 10 - 12   Hvor mange grupper? Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

Problemformulering Indeholder: En beskrivelse af det problem man vil undersøge og måske løse Et antal undersøgelsesspørgsmål som kan indkredse de emner, begreber eller variabler der er en del af undersøgelsen Ofte hv-spørgsmål eller en hypotese

”Den gode problemformulering” Den er begrundet - hvorfor synes vi det er vigtigt? Hænger sammen resursemæssigt Formuleret klart og præcist Logisk opbygget: hovedspørgsmål og dernæst forskningspørgsmål Afgrænser projekt tydeligt Kan være visualiseret f.eks. med mind-maps eller model

Eksempler Lumsaaskirke.dk Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk? Hvordan skal konceptet bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper? *Vi bruger begrebet koncept i betydningen en plan/et regelsæt som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt. Information.dk Vi ønsker at undersøge om segment A og segment C virkelig bruger Information.dk, som Information hævder at de gør og om Information.dk appellerer til segment B (de studerende) med sin nuværende struktur.

Eksempler El-biler Hvilke faktorer påvirker potentielle købere i forbindelse medanskaffelse af en elbil? Vi vil derfor forsøge at besvare og vurdere ovenstående problemformulering ud fra følgende forskningsspørgsmål: Hvilke fordele opleves ved elbiler? Hvilke ulemper opleves ved elbiler? Hvilke barrierer er der for elbilens udbredelse? Hvilke fordomme eksisterer omkring elbiler?

Eksempler Borger.dk Hvorfor benytter et antal it-kyndige borgere i alderen 18 til 35 år sig ikke af muligheden for at melde flytning til det offentlige digitalt ?

Eksempler på model

Man bliver aldrig helt færdi... Det er et valg man tager i processen En proces der kan være lang, frustrenede, udmattende og ikke-liniær - men som betaler sig til sidst Man ændre på problemformuleringen indtil til sidste punktum er sat Men selv den færdige og gode opgave til 12 kan kaste nye spørgsmål af sig.

Ti gode råd Interessen driver værket - men der er også en virkelighed Arbejd sammen med andre om at få ideer Arbejd også med det selv f.eks. via non-stopskrivning Vær kreativ og så kritisk - indre censor vs. indre kritiker Brug sparringspartnere - også uden for gruppen; vejleder, andre grupper, etc.

Ti gode råd fortsat Få inspiration fra andre undersøgelser, litteratur, etc. Kommunikerer hvad du/I laver det hjælper også til afklaring Søg hjælp når det kører i ring Se på hvordan dit problem hænger sammen med andre problemer f.eks. et ulæst nyhedsbrev afslører måske en dårlig kultur i organisationen Brug mindmapping

Mere baggrund om videnskabsteori

Hvad er videnskab? ↓ for at En verdensanskuelse Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at erhverve ny dokumenteret viden Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad

Gud <> videnskab Gud og Djævlen Gud <> videnskab Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) Vores syn på mennesket før og efter Darwin Vores syn på universets opbygning før og efter Einstein (at tiden er relativ)

Hvad er videnskabsteori? Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves (Videnskabs historie, videnskabssociologi og videnskabspsykologi)

Videnskab eller forskning? I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor? Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab

De tre videnskaber Naturvidenskab – forklarende (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) Humaniora – forstående (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)

De tre videnskaber i boks Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Kvantitative undersøgelsesmetoder Videnskab er værdifri Mennesket udgør i kraft af subjektivitet en fejlkilde Virkeligheden er håndgribelig, konkret og tællelig Metode skal være neutral Empirisk-analytisk Fortolkningslære Kvalitative undersøgelsesmetoder Subjektivitet For at forstå det enkelte ord i en tekst, skal man forstå og tilegne sig hele teksten, samtidig skal man forstå hele teksten for at forstå de enkelte ord - del og helhed Den hermeneutiske cirkel Historisk-hermeneutisk Hvordan placerer man humane og samfundsmæssige fænomener i social, økonomisk, politisk og produktionsmæssig sammenhænge? Kvalitative og kvantitative metoder Objektivitet – subjektivitet Systematisk-handlingsmæssigt

Positivisme vs hermeneutik

Vidensproduktion 3 Videnskabelige slutningsmetoder   Der er overordnet 3 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion: Deduktion Induktion Abduktion

1. Deduktion - bevisførelsens vej ”Deduktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26)   Deduktion kan være den hypotesetestende metode: Kunne målgruppen tilhøre det grønne segment? Kunne målgruppen inddeles i følgende 3 underkategorier?

2. Induktion - opdagelsens vej ”Induktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til et princip eller en generel lovmæssighed.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26)    Dette kræver selvfølgelig opfølgende studier, for at kunne generalisere ordentligt, ex. Freud og Piaget Induktion danner grundlag for eksplorative studier. Hvordan er målgruppen egentlig sammensat her? Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation og bevæggrunde?

3. Abduktion ”Abduction is to move from a conception of something to a different, possibly more developed or deeper conception of it. This happens through our placing and interpreting the original ideas about the phenomenon in the frame of a new set of idea…all abduction builds on creativity and imagination. This is the essential difference between abduction and the other two modes of inference…(Danermark et al. 2002:91ff)” (Schrøder et al. (2003): ”Researching Audiences”, s. 46).

Abduktion som analytisk perspektiv Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng, der giver fornyet indsigt.   Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående af 2 halvdele karakteriseret som z’ere og anti-z’ere. (De nye/unge skriver f.eks. Knuzz’er de gamle er anti-z’ere) Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen høj/lav tv-sening? Der blev til inddeling udfra parametrene er tv-sening skadeligt/ikke-skadeligt.

Begynderfejl, 1 SP: Hvor gammel er du? SV: 54 SP: Hvad arbejder du med? SV: Svejser SP: Hvor mange år har du været svejser? SV: 30 SP: Hvad lavede du før? SV: Jeg var jord- og betonarbejder Osv.

Begynderfejl, 2 SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole? (Får ikke noget...) SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole? (Tager selv noget at spise) Børn er konkrete i deres opfattelser.

Fænomenologi Steinar Kvale placerer det kvalitative forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst. ”Målet er ville undersøge ting som de viser sig for os i deres umiddelbarhed”   Fænomenologien interesserer sig for menneskers livsverden og deres handlinger i den. ”- baseret på fænomenologi i den forstand, at den forstår de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som.” (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 61)

Det kvalitative forskningsinterview Formålet med det kvalitative interview er:   ”Emnet for det kvalitative forskningsinterview er de interviewedes livsverden og deres forhold hertil. Formålet er at beskrive og forstå de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever.” (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 40)