5te Dimension Læring, udvikling, subjektivitet Tine Jensen Ph.d.-stipendiat, Roskilde Univerisitescenter, Psykologi tinex@ruc.dk

Indhold 5Ds oprindelse Hvordan vi lavede 5D Sammenligning af virksomhedsteori og ANT Et empirisk eksempel Tilbage til skolen

Projektets baggrund 5D Activeworlds Michael Cole/Peg Griffin Labyrint, Wizard, forfatning, peer instruction Activeworlds Femtedim (2000-2001) Rammefortælling, Avafar, ”Gør som du vil, men spørg din nabo” Femtedit (2001) Rammefortælling, Femteditterne, ingen forfatning

Metodologi Indsatsforskning Data: ”Deltagende aktionsforskning” Feltnoter Video/Audio Billeder/Screenshots Chatlogs Diskussionsforum for forskere Diskussionsforum for børn Interviews

Activeworlds – 3D virtuel verden Funktioner Bygge Chatte Non-verbal kommunikation Linke til websider

Mia, Sofie, Emma, Annika, Atlantis, manualen og walk-through’en Andersson & al. ser på ensemblet af mennesker Men: Hvad gør Atlantis i ensemblet? Hvad gør manualen i ensemblet? Hvad gør walk-throughen? Hvordan defineres kompetence? Hvorfor skjules WT? Hvad ville der ske hvis WT var tilgængelig for børnene?

Moser & Law Hvilken slags subjekt, prøver vi at få ud af at bruge Rolltalk computeren? Centreret, rettet, autonomt, aktiv agent, artikuleret Forestillingen om, hvad et kompetent subjekt er Men: Er der er andre måder at gøre subjekt på, som også har deres berettigelse? Decentreret, flydende, afhængigt, passiv, uartikuleret Kompetente subjekter er det hele … men det er lettere at få lov til at være det Andet, når man har en velfungerende krop

Forskelle i analyse Andersson & al. Moser & Law Mindste analytiske enhed Ensemble Ordning/Assembly Artefakter Medierende Aktører på linie med andre aktører Subjekter Center for handling Gøres i ordninger Agency I subjektet I hybridiserede ordninger Subjektivitet Udgangspunkt for analysen Slutpunkt for analysen Udvikling Sociokulturel proces Socio-kultu-teknologisk proces Læring ZOPED skabes i sociale relationer ZOPED performes i alle relationer Nogle siger: Hvis du siger at ting også er aktører, synes du så også at en kop har en fri vilje? Til det må jeg sige, at spørgsmålet er stillet forkert, fordi det placerer det vi kalder ”fri vilje” inde i en aktør. I stedet er det mere meningsfuldt at betragte det, vi kalder fri vilje, som en ordning, der består af en mængde aktører (og de er så jo igen hybrider), så som begrebet fri vilje (her forholder man sig så ikke til, om fri vilje findes, men kun til at der eksisterer en konstruktion, som kaldes fri vilje), af noget vi kalder subjekter, af infrastruktur osv. Osv. Med andre ord: Fri vilje er ikke noget vi forlods kan konstatere eksisterer i sig selv, men kun noget vi kan konstatere eksisterer som et hybrid af mange ting. Derfor giver det heller ikke mening at tilskrive en kaffekop fri vilje, fordi den består af andre hybrider end dem, som mennesker f.eks. Består af. Man skal altså se på, hvad koppen gør i en bestemt relation. Selvom den ikke er loyal overfor den hensigt, der ligger bag designet – den kan bruges til f.eks. At opbevare skruer eller til at fange fluer med i stedet for kaffe, består den af andre netværk end et menneske, som gør at den performer anderledes. Igennem koppen kan vi stå i forbindelse med designeren som udtænkte den – fordi vi er de brugere, som hun tænkte på i sin tid, men koppen er ikke bundet af hensigten, og det er vi heller ikke. Så i stedet for at kigge på hensigten med koppen, skal vi se på, hvad den faktisk gør. Det er altså en fejl, hvis man afskriver hybridiseret agency på baggrund af ting som selvopretholdelsesdrift, fri vilje eller hensigt. Disse ting kan vi strengt taget ikke sige noget om. F.eks. Kan man jo godt sige, at en kop har en tendens til at opretholde sin form – og det handler om at den er sat sammen af mere bestandige forbindelser en f.eks. Et one-night stand. Men den har ikke i sig selv nogen hensigt, idet hensigt altid er resultatet af et møde, snarere end udgangspunktet, hvis man følger denne tænkning. Således skriver John Law i en af sine tekster, hvor han forsøger at redegøre for, hvordan man kan tænke menneskelig rettethed i ANT-perspektiv, at ting interpellerer. Her låner han fra Althusser, der godt nok var strukturalist, men pyt med det. Interpellationen er, ifølge Law, en måde at påkalde sig opmærksomhed på. Han citerer Athusser for at sige, at når man går på gaden, og en politibetjent råber ”hej, du der”, vil man føle sig interpelleret, altså påkaldt af betjenten. Ligeledes kan kaffekoppen siges at interpellere på særlige måder i specifikke, lokale relationer, men ikke på determinerede og ikke på eksklusive måder. Kaffekoppen siger: ”Hej du, jeg er til kaffe”, men det gør den jo kun, fordi den står i relation til kaffedrikkere, kaffen (herunder vandet, bønnerne og kaffebønderne, distributionsselskaberne osv), kaffekopper, alle de andre ting i køkkenskabet, designeren, som måske har sat skriften ”kaffe” udenpå, for at gøre relationen stærkere. Samtidig bliver kaffedrikkeren kun kaffedrikker i relation med kaffen, koppen osv. Hvis der havde været juice i koppen, ville kaffedrikkeren have været juicedrikker og koppen med skriften ”kaffe” være noget andet.

Hvad gør Activeworlds? Decentrerer subjektet ved at fordoble det Bruger-avatar hybrid har alternativ agency Gør en blanding af rettet og flydende aktivitet Gør autonomt subjekt Gør en aktiv agent Gør en blanding af skriftlig og ikke-verbal artikulation

Tilbage til skolen Centreret = Fokuseret i undervisningen Rettet = Målstyret undervisning Autonomt = Ansvar for egen læring Aktiv agent = aktiv i undervisningen Artikuleret = Mundtlig/skriftlig fremstilling

Aktør-Netværks Teori - og det der er værre… Kære studerende. Disse slides indeholder nogle af de begreber som jeg gennemgik i dag, samt nogle flere. Bagest findes en litteraturliste over læseværdige tekster om ANT. De med fed markerede anbefaler jeg ekstra meget.

Hvad er ANT (ikke) Udspringer af STS og SSK Ikke én teori (Sociology of Technology and Science Sociology of Scienceand Knowledge Ikke én teori En metodologi/ontologi Et sæt principper for socialvidenskab 1. En kort historisk indføring Det er faktisk svært at sige, hvornår ANT starter. Starter det den dag i 19xx hvor Bruno Latour sidder i sin bil på vej hjem fra arbejde og pludselig er ved at gå til over alle tænkningers trangt til at reducere alting til sig selv? I ”The pasteurisation of France” fra 198x siger Latour i hvert fald selv, at det var en af grundstenene i hans tænkning: (Citat). Men starter det måske længe før? Starter det måske med Foucaults påpegning af magt/vidensregimer? Eller starter det allerede med selve videnskabens opståen? Starter det, som Mike Michael hævder, med The linguistic turn, som underprioriterer det ikke-sociale på bekostning af det sociale, hvilket kræver en genindsættelse af materialiteten i det diskursive? Er ANT måske en uundgåelig konsekvens af videnskabernes dikotomisering af verden? Det hævder Latour i hvert fald i sin bog fra 1991 ”we have never been modern”. Der siger han at videnskaben har sin egen konstitution, der giver forskeren magt til at tale for andre, nemlig naturen. Her henviser han til Stephen Shapin og Simon Schaffers bog fra 1985, ”Leviathan and the Air-pump. Hobbes, Boyle and the experimental life”. Den handler om, hvordan videnskab og politik i oplysningstiden løsrev sig fra hinanden og konstituerede sig som adskilte domæner, men med det samme grundlag, nemlig at nogen taler på vegne af andre. I politikkken giver Hobbes den folkevalgte hersker ret til at tale for de mennesker, han repræsenterer, og som ikke kan tale alle sammen på én gang. I videnskaben giver Boyle forskeren ret til at tale for den natur som hele tiden har været der, men som ikke kan tale selv. I begge tilfælde er der tale om en oversættelse. Med oversættelsen kommer muligheden for at forråde. Latour henviser til den etymologiske dobbeltbetydning af Translation: Traductore, traditittore. Hver gang nogen giver stemme til andre og taler på vegne af andre, forråder de også dem, som de taler for. De siger nemnlig ikke det, som de andre siger, men giver deres fortolkning af de, de andre siger. Der er flere pointer i dette. For det første: Naturen og alle andre umælende ting findes. Men når vi taler om dem, har vi allerede fjernet dem fra dem selv og kørt dem igennem vores eget oversættelsesfilter. Her vil jeg lige sige, at der er forskel på gode og dårlige oversættelser. Det ved alle, som har forsøgt sig med såkaldte ”undersættelser”. Hvis man skal oversætte noget til et andet sprog og det skal være læseværdigt, bliver man nødt til at ændre i forhold til en ordret oversættelse. Det vil med andre ord sige, at jo bedre videnskabsmanden er til at formidle sit stof, desto mere forråder han sit materiale. Det samme med politikeren. Jo bedre han er til at tale, desto mindre taler han på vegne af den enkelte. Det er simpelthen et forhold, som er indlejret i både videnskaben og politikken.

Principper Det sociale, det teknologiske og det politiske er altid sammenvævede Det er ikke på forhånd givet hvilke aktører der er aktive Optikken afgør hvordan en aktør skal ses Ting er ikke loyale overfor deres skaber Det sociale, det teknologiske og det politiske er altid sammenvævede Latour (WHNBM): Adskillelsen ml. Naturen (videnskab) og det kulturen (politik) er resultatet af en uhellig mesalliance som bunder i oplysningstidens adskillelse Det er ikke på forhånd givet hvilke aktører der er aktive Ting, tekster, arkitektur, mennesker osv. Ikke på forhånd givet, hvem der er den mest aktive part i et netværk. Optikken afgør hvordan en aktør skal ses Som et netværk eller et knudepunkt, som initiator eller mediator. Aktører er som regel mere end en ting på samme tid. Ting er ikke loyale overfor deres skaber Når de forlader skaberen, kan de indgå i mange forbindelser

Netværk Rhizom (Deleuze), Topologi (Moll, Law) Er processer og ikke faste forbindelser Relationer som hele tiden opretholdes (performes) igennem interessement, enrollment og translationer Er flimrende Netværk er processer og ikke faste forbindelser. De er relationer som opretholdes i serier af transformationer, som hele tiden performes igennem enrolment, translationer osv. Netværket består at heterogene aktører, som ikke nødvendigvis kan/vil samarbejde. Derfor skal det hele tiden holdes på plads. Som Michael siger: hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved en aktør i netværket, skal hele netværket omdefinere sig selv. Netværket er flimrende. Enhver aktør kan til enhver tid træde udenfor. Mikrobe (mutation), musling (migration) Senere har Latour selv kritiseret netværksbegrebet (On recalling ANT), fordi det er blevet overrendt og er kommet til at betyde mange andre ting, men også fordi det er for fast.

Andre grundbegreber Aktør/aktant Hybrid Agency Performativitet Human eller non-human, sideordnet Hybrid To eller flere aktører i en alliance, som forstærker begges agency Agency En effekt af relationer, ikke en egenskab ved aktanten Performativitet Processen som opretholder netværket/hybridet Kommer fra tekstanalyse. Deraf aktant. En aktant er et aktivt element i en historie, som driver handlingen videre. Eks. Heks, helt, flyvende tæppe, talende sten etc. Agency P, 63 (Citerer John Law) En aktør kan ses som et sæt af relationer, som i nogen grad har den effekt at de (a) karakteriserer (b) opbevarer og (i det mindste i nogle tilfælde) giver en grad af adskillelse af ”magt til” og ”magt over”. Agents er både relationer og knudepunkter i relationer. Aktanter indgår i netværk = hybridforbindelser, hvor de gensidigt konstituerer hinandens agency. Forskellen på en aktør og en mediator er at aktøren også er forfatter. Initierer, ansporer, opfiner, uddyber cirkulerer, udsender mediatorer. Men om jeg er aktør eller mediator i en given situation er et empirisk spøgsmål. Jeg er som regel begge dele. Performance: I stedet for at se på, hvordan ting/mennesker/egenskaber er, ser man på, hvordan de hele tiden opretholdes igennem translationer. Det er altså hårdt arbejde for mig (f.eks.) at opretholde min Tinethed. Jeg performer Tinethed hele tiden igennem at alliere mig med f.eks. RUC, min kæreste, min fortid, mine venner, tøjfabrikanter etc. Forsøg ikke at forklar, se hvad der sker Dørstopperen har indflydelse på hvordan man åbner døre. Vejbump er sovende politibetjente. Og prøv engang at gå igennem byen og forestil jer alle de steder, hvor der kunne have stået en mand eller kone: Lyskryds, automatiske døre, automater osv.

Flere grundbegreber Enrolment/indrullering Interessement Translation Vi vil noget med dig og du vil noget med os Tjeneren har altid gode grunde til at tjene Interessement Vi ved hvad du gerne vil være Translation Vi kan hjælpe dig med at blive som du gerne vil… Forsøg på at sætte uens størrelser sammen Oversættelse, bedrag, at tale for andre Michael p, 54 Interessement Vi ved hvad du gerne vil være Tjeneren har altid grunde til at tjene Translation Vi kan hjælpe dig med at blive sådan Nogen taler på vegne af andre Oversættelse, bedrag Enrollment Giv os frivilligt din underdanighed (tjeneren har altid en grund til at lade sig indrullere) Displacement Måder at flytte materialer rundt på, så det bliver så uproblematisk som muligt

Endnu flere grundbegreber Obligatorisk passagepunkt Når translationen lykkes, så der kun er en vej at gå Black box Et objekt eller begreb, som er uundgåeligt for en praksis (kodak) Immutable mobile Et netværk, som er så stærkt at det kan flytte sig i euklidisk rum Obligatorisk passagepunkt I den kontinuerlige indrullering af interesser i opretholdelsen af et netværk, er det praktisk at skabe obligatoriske passagepunkter, som alle interesser skal igennem. Michael fremhæver på p. 57, hvordan videnskabsmændene prøvede at gøre sig selv uundværlige i som dem der definerede den smarteste måde at fiske kammuslinger på. Et andet eksempel er kodak cameraet Black box Kommer fra Kybernetikken. Når en kommandostreng er for lang og kompliceret tegner man en kasse, som man ikke behøver vide andet om end dets indput og output. Eksemplet med Eastman som var nødt til at konstruere Kodak kameraet for at få folk til at købe sine film. En BB er altså en konstruktion som kan få alle indrullerede aktører til at opføre sig som en enhed. Den gør det nemmere at flytte rundt på tingene (Latour, SIA), Immutable mobile Så længe netværket er holdt pænt på plads kan det flyttes rundt f.eks. i form af artefakter.

Psyken Som obligatorisk passagepunkt Som black box ”Psyken” som psykologiens genstand Som black box Begreber om psyken – f.eks. udvikling, motiver, læring, individ Som immutable mobile En anden måde at se det ”færdigudviklede” menneske på Tekster om psyken

Konsekvenser for psykologien Menneskelige egenskaber er resultat af relationer og ikke årsag til dem Ingen forud givet forskel på S/O eller på I/S Motiver er virkninger af relationer og ikke årsag til dem Menneskelige egenskaber er resultat af relationer og ikke årsag til dem Psyken kan forstås som netværk af fysiske kroppe, diskurser, psykologisk videnskab, forældre, partnere, arbejdsvilkår osv. Motiver er virkninger og ikke årsager Når jeg bevæger mig rundt i verden og tilsyneladende har mål og og motiver, bevæger jeg mig ikke i en lige linie fra punkt A til B. Aktører bevæger sig i flimrende zigzag, mens de forsøger at holde alle interesser på plads. F.eks. I vil gerne være kandidater, men I skal også tjene penge, performe kærlighedsforhold, performe forældreskab (måske) osv.

Udvalgt litteratur Resourcer til ANT Brown, S.D. (2002): 'Psychology without foundations' History & Philosophy of Psychology, Vol 4, 1. 69-83 http://devpsy.lboro.ac.uk/psygroup/sb/foundations.htm Latour, B (1987): Science in Action, Harvard University Press, Harvard, Massachusetts Latour, B (1999): On recalling ANT, I: Law, J & John Hassard: Actor Network Theory and after, Blackwell Publishers, Oxford & Malden, pp. 15-25 Latour, B. (1993): We Have Never Been Modern, Harvard University Press, Cambridge, Mass. Latour, B. (2000): Pandora’s Hope: Essays on theReality of Science Studies, Harvard University Press, Harvard, Massachusetts & London Latour, B (1996): On interobjectivity, Mind, Culture, and Activity: An International Journal, 1996,, http://www.ensmp.fr/~latour/Articles/63-interobjectivity.htm Latour, B (2002): A prologue in form of a dialog between a Student and his (somewhat) Socratic Professor, http://www.ensmp.fr/~latour/articles/article/090.html Law, J. (1992): Notes on the Theory of The Actor Network: Ordering, Strategy and Heterogeneity, http://www.comp.lancs.ac.uk/sociology/soc054jl.html Law, J & Annemarie Moll (2000): Situating Technoscience:an Inquiry into Spatialities,online paper, http://www.comp.lancs.ac.uk/sociology/soc052jl.htm Law, J (1999): After ANT: Complexity, naming and topology, I: Law, J & John Hassard: Actor Network Theory and after, Blackwell Publishers, Oxford & Malden, pp. 2-14 Michael, M (1996): Constructing identities, Sage Publications Ldt., London, Thousands Oaks & New Relhi Moll, A (1999): Ontological politics, I: Law, J & John Hassard: Actor Network Theory and after, Blackwell Publishers, Oxford & Malden, pp. 74-89 Resourcer til ANT http://www.comp.lancs.ac.uk/sociology/ant.html Artikler om ANT: http://www.comp.lancs.ac.uk/sociology/respaper.html http://devpsy.lboro.ac.uk/psygroup/sb/pubs.htm