Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE WWW.NATURRAADET.COM.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Formål og strategi for overvågning af arter
Kunsten at finde tons kvælstof
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Orientering om Vandrammedirektivet
First Hotel Copenhagen, November 2012 Karl Iver Dahl-Madsen Formand for Dansk Akvakultur Medlem af Primærbestyrelsen i L&F Formand for Instituttet for.
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Slutevalueringen af VMP II
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Økologiske grundbegreber 2
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Præsentationens transcript:

Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE

Vismandsrapportens sigte Naturen er stadig under enormt pres Vandmiljøplan I og II har ikke løst problemet, selv om der er sket store fremskridt Naturens tålegrænser for fosfor og kvælstof overskrides mange steder DET FEDE LANDSKAB

Wilhjelmudvalgets arbejde Baggrund –OECD´s evaluering kritiserede DK (formulere en egentlig national handlingsplam for nat –urbeskyttelse med kvantitative målsætninger og tidsfrister) –Biodiversitetskonventionen –EU sigter mod at have stoppet forringelserne i biodiversitet inden 2010

Status for biodiversitet Halvkulturen på retur med 80-90% i det foregående århundrede Vandløbene er mishandlet (98%) Skovene vokser, men kun 10% er “oprindelig” (kontinuitet) Udslip af næringsstoffer påvirker fortsat miljøet Naturområderne for små, opsplittede og uden kontinuitet

Biodiversitets-planlægning ? Sikre eksisterende natur bedre ha. ny halv-natur Nationale naturområder Bufferzoner og tålegrænser Målrette tilskudsordninger Naturkvalitetsplanlægning EU-habitat implementeres ordentligt

Natura 2000 Natura 2000 er fuglebeskyttelses og - habitatområder Det bliver kernen i fremtidens naturpolitik  194 Habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter  111 Fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle  27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv

Vores fremgangsmåde Input/output beregninger på dansk landbrug Varierer : –svineproduktionens størrelse –produktionens N- effektivitet –landbrugsarealets størrelse Naturens tålegrænser i centrum !

Vandmiljøplanens landbrug Produktion af 23 mill. svin N-effektivitet 43 % Brugt areal 2,5 mill. ha Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes Tålegrænser respekteres ikke

Vandmiljøplanens landbrug

Det højteknologiske scenarie Produktion af 23 mill. svin N-effektivitet 50 % Brugt areal 2,5 mill. ha Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes Tålegrænser respekteres ikke

Det højteknologiske scenarie Produktion af 35 mill. svin N-effektivitet 50 % Brugt areal 2,5 mill. ha Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes Tålegrænser respekteres ikke

Det højteknologiske scenarie

Økologisering af landbruget Produktion af 23 mill. svin N-effektivitet 40 % Brugt areal 2,5 mill. ha Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes måske Tålegrænser respekteres ikke

Økologisering af landbruget Produktion af 10 mill. svin N-effektivitet 40 % Brugt areal 1.9 mill. ha Overskud ha. Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes Tålegrænser respekteres ikke

Økologisering af landbruget

Et kombinationsscenarie Produktion af 17 mill. svin N-effektivitet 44,7 % Brugt areal 1,8 mill. Ha Overskud ha Kvælstoftab : – t/år Vandmiljøplanen overholdes Tålegrænser respekteres måske

Et kombinationsscenarie

Naturrådets anbefalinger En bæredygtig udnyttelse af landskabet der giver plads til en mangfoldig natur : –at naturens tålegrænser ikke overskrides –kvælstofbelastningen ned til ca. 25% af niveauet i midten af 1980´erne –overgødskningen med Fosfor stoppes

Naturrådets anbefalinger Vandmiljøplan III skal sætte ind over for såvel vandet som landjorden - og den skal ikke kun sigte mod kvælstof men også fosfor og kalium Wilhjelmudvalgets anbefalinger skal følges

Wilhjelm +1 konference Næste fredag, d. 22. November på GEUS, Øster Voldgade i København Program og tilmelding :