Introduktion til Fagsprogslingvistikken II

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Advertisements

Essay - genren Mål med forløbet: At kunne forstå og analysere essays
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
En grundlæggende introduktion
Velkommen til matematikkonference 7/3-13
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Fra formel til funktionel undervisning
ORDKLASSER og SÆTNINGSLED
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
DIT-systemet et par introducerende eksempler
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Faglig læsning 2.
Mobiltelefoner i mellemtrinnets danskundervisning
De skriftlige eksamensopgaver i engelsk
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
Introduktion til Fagsprogslingvistikken I
Samfundsvidenskabelig metode
Karl Henrik Flyums model
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Program - ICDP International Childhood Development Program
Kommunikativ sprogfærdighed
VISL – begrænsninger og styrker
Aalborg Universitetscenter
- et udviklings- og dialogværktøj
Læs og skriv webtekster Digital formidling af offentlig borgerservice, kursusnr
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Sproglig teori og metode (I)
SkoleIntras værktøjer til arbejdet med læseforståelse
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Analyse af noveller.
DKM - MedieNoter7 - KBJ1 Mediernes fortællinger. DKM - MedieNoter7 - KBJ2 Bakspejl ’Sprog’ i medierne: verbalsprog og andre udtryk Niveauer af sprog:
Henriette Lungholt Uge Akademisk skrivning - Opgaven som et argument.
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Handlingsalternativer
Sproglig teori og metode (II) Fællesfag: BA i 2 fremmedsprog BA i 1 fremmedsprog, IT og kommunikation.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling Begrebsmodellering Hvordan får vi opbygget en domænemodel/begrebsmodel?
Brugerundersøgelse Brugssituationen Dataindsamlingsmetoder Spørgeskema
SKABELON.
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Sprogbaseret læring i naturfag
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Virksomhedskontakter, fag og studieretninger - Nogle overvejelser og eksempler.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan.
Kvalitetsudviklingsprojektet ”Faglig Sammenhæng” Camilla Rump Om undersøgelse af studerendes forståelse.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Fra hverdagssprog til fagsprog

Den værdifulde arbejdsplads
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Naturfag.
Eksempel på tekst 1 som skal bearbejdes
Introsidernes betydning
Design Thinking Consultant Agnete Design Thinking Consultant
Essay.
DIT NAVN DIN UDDANNELSE (husk både kandidat og bachelor, hvis de er forskellige) og KONTAKTOPLYSNINGER Baggrund Kort beskrivelse af hvilket problem, specialet.
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Præsentationens transcript:

Introduktion til Fagsprogslingvistikken II Introduktion til Fagsprogslingvistik II 07.02.02 Introduktion til Fagsprogslingvistikken II Jan Engberg Tysk Institut 5/2-13/2 2002

Introduktion til Fagsprogslingvistik II 07.02.02 Definition på fag Begrebet 'fag' er en ramme, som man bruger til at samle viden inden for. Eksempler: Jura Tømrerfag 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Definition på fagsprog 'Fagsprog' er det sprog, der skal bruges for at udtrykke denne viden og kunne udføre faglige handlinger med den. Eksempler: Juristen skal fortælle, hvad 'indbrudstyveri' er Juristen skal dømme en anklaget Tømreren skal fortælle, hvad en fuchsschwants er 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Konsekvenser af værktøjskarakter Mulighed for at forklare, hvorfor bestemte ord og vendinger bruges, og hvorfor sætninger bygges på bestemte måder (Sprogvidenskab). Udgangspunkt for oversættelse og anden form for tekstproduktion: Hvordan udtrykkes den tilsvarende funktion på fremmedsproget? 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Tilgange til fagsprogsbeskrivelse I Introduktion til Fagsprogslingvistik II 07.02.02 Tilgange til fagsprogsbeskrivelse I Leksikalsk orienteret Fagordene i fokus Relationen mellem ord og den del af den faglige verden, de angår Entydighed, præcision, økonomi, let håndterbarhed Hovedspørgsmål: Hvilke ord er specielle for faget, og hvad betyder de? 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Tilgange til fagsprogsbeskrivelse II Stilistisk orienteret Ordvalg, sætningskonstruktioner, tekstopbygning i fokus Beskrivelse af statistiske forskelle mellem dagligdags sprog (neutral) og forskellige fagsprog (markeret) Hovedspørgsmål: Hvad er typisk for den stil, der anvendes i et bestemt fagsprog? 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Tilgange til fagsprogsbeskrivelse III Pragmatisk orienteret Funktionerne i centrum (mål og midler) Forklaring af, hvordan funktioner udføres i fag (specifikke og specielle) Hovedspørgsmål: Hvad er hensigten med teksterne inden for et fagsprog, og hvordan realiseres den? 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Tilgange til fagsprogsbeskrivelse IV Vidensorienteret Tekstens vidensniveau i fokus Relationer mellem viden og sproglig formulering Hovedspørgsmål: Hvor høj er graden af fagsproglighed i en konkret tekst? 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Fag(sprog)lighedsgrad Udvikling terminologi - stilbeskrivelse - pragmatisk beskrivelse - vidensorienteret beskrivelse. Sammenkobling af indholdsmæssige ekspertkendetegn og sproglige indikationer heraf. 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Introduktion til Fagsprogslingvistik II 07.02.02 Faglighedsgrad Lægmand Manglende specialviden Manglende færdigheder o.lign. Fagmand Specialviden Specielle færdigheder o. lign 07.02.002 Fagsprogslingvistik II

Fagsprogslingvistik II Fagsproglighed Ikke-fagsprog Fravær af særlige sprog- lige kendetegn Fagsprog Særlige sprog- lige kendetegn 07.02.002 Fagsprogslingvistik II