Mødets program Mening: informationsbearbejdelse Sandhed: data Begrundelse: argumentation viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning Meningsdannelse eller oversættelse af information til mening zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Erkendelsesteori - meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 er ”'Erkendelsesteori' … navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.” Én af disse undersøgelser går ud på hvad bevidsthed er. Det svarer til problemstillingen: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget? Blandt moderne videnskabsteorier er det især fænomenologi der beskæftiger sig med erkendelse og viden som bevidsthedsfænomener. Vender man problemstillingen informationsteoretisk, så lyder den: Hvordan kan vi udfra en modtaget information om noget danne os en mening om dette? zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Erkendelsesteori - informationsteori ’IMK’ = forkortelse for Informations-, Medie- og Kommunikations-fag. Erkendelsesteori - informationsteori Set med informationsteoretiske øjne og med en IMK-fag-relateret videnskabsteori som mål er det oplagt at lede efter en sammenhæng mellem erkendelses- og informationsteori. Problemstillingen lyder så: findes der en sammenhæng mellem erkendelse/viden og information? Problemstillingen søges besvaret gennem den efterfølgende bevidsthedsmodel. zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Bevidsthedsmodel- meningsdannelse genstand g1 genstand sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid genstand g1 genstand sanse g2 omverden: ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (lyseblå cirkel i centrum). percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid genstand genstand g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger, g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som kilde/ sender til subjektet som modtager. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid sansning genstand sanse: sansning oversætter omverdenens virkninger (signaler) på subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid hukommelse genstand g1 sanse g2 percepter huske: at huske er en bevidsthedsproces, hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Disse bruges som sammenlignelses-mønstre. Hukommelsen kan opfattes som et lager af erkendelses-mønstre (type, skema, frame). føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

tænkning: konception (begrebsliggørelse) genstand g1 sanse g2 tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer – hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning /antagelse (hypotese) om, at det sansede er en bestemt type ting (begreb). Processen foregår som digitalisering, dvs. som oversættelse/omkodning af analog oplevelse til symbol. percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid perception genstand g1 sanse g2 percepter/koncepter: er resultat af sansningers bearbejdelse til en genstandsopfattelse (mening/ intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet. percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

tænkning: proposition genstand En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk, at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid følelse genstand g1 føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det, der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske Ifølge den opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os, om det vi oplever, er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære. omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid bevidsthed 1. betydning bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter): erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger, tænkning (jf. forstand og fornuft) perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger) følelser (had/kærlighed, frygt, osv.) stemninger (vemod, angst., osv.) genstand g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

omverden: ting/rum/tid bevidsthed, 2., 3. betydning genstand g1 sanse g2 percepter bevidsthed som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation). omverden: ting/rum/tid zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Sammenhæng bevidsthed i 1. og 2. betydning: intentionalitet Sammenhængen mellem bevidsthed som (subjektiv) oplevelse og som (objektrettet) genstandsbevidsthed eller meningsdannelse er fænomenologiens egentlige undersøgelsesmål. Sammenhæng bevidsthed i 1. og 2. betydning: intentionalitet Sammenhængen mellem brugen af ordet 'bevidsthed' i 1. og 2. betydning bygger på, at - med undtagelse af de primitive sansedata og måske selvbevidstheden - er b. en genstandsb., dvs. en række b.s-tilstande, der er rettede imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet). Følgelig har det været nærliggende at lade ordet 'b.' dække såvel oplevelsen af noget ('b.' i 1. betydning) som meningen om dette noget ('b.' i 2. betydning). (jf. Lübcke 1996) Følelse som forklaret ovenfor er en integration (samspil, samvirkning) af oplevelse og mening. zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Øvelse: provokation/abduktion med udgangspunkt i projektemne finde en problemstilling ’Provokation’ betyder oprindeligt ’fremkaldelse’. Provokationsøvelsens mål er at fremkalde nye opfattelser (kreativ tænkning) om et emne vha. fremsættelse af provokative påstande. Provokative påstande er enten falske eller logisk, moralsk, politisk, sagligt ukorrekte eller i et andet henseende dristige udsagn om emnet. Find et gruppemedlem, der gider at fungere som provokatør. Provokatøren fremsætter (og skriver op) 5 provokerende påstande i forbindelse med jeres problemstilling. de andre gruppemedlemmer skal sige hvilke konsekvenser provokatørens påstande har – dvs. finde ud af hvad det ville betyde hvis hans/hendes påstande var sande. hvad fordelene/ulemper ville være hvis påstandene var sande hvilke særlige omstændigheder ville gøre påstandene meningsfulde/brugbare? hvilke principper skulle være opfyldte for at kunne realisere påstandene? zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Mindmap Et mindmap eller ‘edderkop diagram’ repræsenterer ideer, kommentarer, information, etc. i form af træ-diagrammer. Resultat er et ”landkort” over et emnes grundlæggende begreber, deres indhold (”stof”), indre sammenhæng og ydre forbindelser med andre begreber Hvordan man tegner et mindmap: Brug et stort stykke papir som grundlag for dit begrebs-træ eller begrebs-landskab og skriv en klar overskrift for det overordnede emne/tema i midten af papiret. Hovedtemaet fungerer som udgangspunkt for dit begrebs-landskab eller roden for dit begrebs-træ. For hvert større undertema eller samling af bemærkninger, tegn med udgangspunkt I det centrale tema en ny hovedgren og marker den med en overskrift. Hvert under-under-tema udgør en underordnet gren med udgangspunkt I en tilsvarende over-gren Fortsat på den måde med tiltagende findere forgreninger. Det kan vise sig som en god ide at placere et begreb flere steder, linke det sammen med forskellige andre begreber eller forbinde dem med begreber på andre grene. Det kan tydeliggøres vha. farve, skriftens formatering o. lign. I stedet af sprog kan billedtegn, symboler m.fl. gøre dit begrebs-landskab mere “levende”. zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Øvelse: mindmap Med udgangspunkt i jeres problemstilling konstruer i gruppe et mindmap af jeres projektemnes vigtigste objekter, begreber og underbegreber. zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Øvelse: arbejdsplan/tidsplan, disposition Værksted 1.2: Projektdesign     1.      Arbejdsplan, tidsplan: q       Problemstilling Litteratursøgning, liste q       Datavalg eller –indsamling: fx valg af tekst(er) q       Databearbejdelse q       Analyse af datamaterialet, valg af metoder q       Teorivalg: teorisøgning (vejleder og andre undervisere), teorivalg (hvilke, hvor mange teorier) q       Teoribearbejdelse: læsning, referat til gruppe, fælles forståelse, anvendelsesform i projektrapport q       Skriveproces: hvem skriver hvad og hvornår   Øvelser med udgangspunkt i øvelsesteksten: gruppen der er blevet dannet omkring et bestemt emne/problem skal i fællesskab designe en plan. 2.      Disposition: q       Generel: hvordan skal en projektrapport se ud? Hvilke afsnit i hvilken rækkefølge? q       Forventet udseende af projektrapport i forbindelse med arbejds/tidsplan og arbejdsfordeling? zeller vt-met-værksted-04, 1.2

Øvelse projektdesign aktivitets flowchart RÆKKEFØLGE AF HÆNDELSER Med udgangspunkt i jeres arbejds-/tidsplan lav et flowchart over hele det forventede projektforløb. Brug symboler, som vist på denne slide eller opfind selv symboler, der passer til opgaven. Aktiviteter og deres varighed dataindsamling 1 uge Input skal være komplet for processen kan fortsættes Permanente eller tidsbestemte aktiviteter START Valgsituationer – ja/nej GRUPPEDISKUSSION Grammatisk argument. eller analyse N SLUT zeller vt-met-værksted-04, 1.2 J

Flowchart projektundersøgelse generel TEMARAMMEFORSTÅELSE brainstorming 1 time STORGRUPPEDISKUSSION UNDREN provokation 1 time PROJEKTEMNE GRUPPEDISKUSSION spørgelogik 1 dag Forl. PROBLEMFORMULERING arbejdsplan 1 uge DATASØGNING ANALYSE SYNTESE zeller vt-met-værksted-04, 1.2