Folkeskolereformen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform 2014.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Velkommen til alle nye og kendte elever og forældre.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Folkeskolereformen

Præsentation af de centrale elementer i den nye folkeskolereform Ugelbølle Friskoles model

Præsentation af de centrale elementer i den nye folkeskolereform

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Indledning Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.

Baggrundsviden ”At stå mål med” En fri grundskole er altså ikke forpligtet til at indføre reformens elementer. Men en fri grundskole skal levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen. At ”stå mål med” betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform.

Baggrundsviden Der er ikke et krav om, at en fri grundskole skal have de samme fag på skemaet som en folkeskole. Den enkelte frie grundskole kan vælge at benævne fagene anderledes og lade målene for et eller flere af folkeskolens obligatoriske fag indgå i andre kombinationer og forløb. Ligeledes kan skolen selv bestemme, hvornår i skoleforløbet skolen underviser i de enkelte fag.

De praktisk/musiske fag Baggrundsviden Hvor mange timer skal der undervises? Der er ikke fastsat et minimumstimetal for undervisningen på en fri grundskole. Det er således op til den enkelte skole at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Minimumstimetallet for undervisningen i folkeskolen kan således udelukkende betragtes som vejledende. Stå mål med De praktisk/musiske fag De naturfaglige fag De humanistiske fag

Stå mål med Der er altså: Ikke et timetalskrav Baggrundsviden Stå mål med Der er altså: Ikke et timetalskrav Ikke en obligatorisk fagrække Ikke krav om bestemt progression Men der ER målkrav! Og der er evalueringskrav! Undervisningen skal give dem de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder, og den enkelte elev skal have samme mulighed, som alle andre unge for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet.

At stå mål med…… Skolens faglige mål Baggrundsviden Skolens faglige mål Krav om slutmål, delmål og undervisningsplaner En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles Mål. Det betyder, at den adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen. Hvis skolen afviger fra folkeskolens fagopdeling, progression m.v. skal skolen formulere sine egne mål. Dette indebærer, at slutmålene, hvad angår det indholdsmæssige, skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau som i folkeskolen. At stå mål med……

Nogle elementer træder først i kraft efter næste folketingsvalg. Folkeskolereformen Folkeskolereform   Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i august 2014. Nogle elementer træder først i kraft efter næste folketingsvalg.

Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolereformen Overordnede mål for folkeskolen Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkret nævnes, at Eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenkling.

Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Folkeskolereformen Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser. Klassetrin I 2014 Efter et folketingsvalg 0 – 3. klasse 28 30 4. – 6. klasse 33 7. – 9. klasse 35

Folkeskolereformen Der fastlægges et minimumslektionstal for fagene på de enkelte klassetrin (Her er tale om lektioner af 45 minutter): Fag 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Dansk 11 10 9 7 Engelsk 1 2 3 2. fremmedsprog   Historie Kristendom Samfundsfag Matematik 5 Natek Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab 4 Valgfag I alt lektioner 25 26 30 31 32 Omregnet til klokketimer 18,75 19,5 22,5 23,25 24

Folkeskolereformen 1.klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Natur/teknik forhøjes med 1 lektion om ugen 3. klasse Intet nyt 4. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Håndværk og design forhøjes med 1 lektion om ugen. 5. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om  ugen. Matematik forhøjes med 1  lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk)  indføres med 1 lektion om ugen. 6. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om  ugen. Matematik forhøjes med 1  lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk)  indføres med 2 lektioner om ugen.

Den ”understøttende undervisning” består af: Folkeskolereformen Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den ”understøttende undervisning” består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at ”omlægge” de understøttende timer til undervisningslektioner.

Lektiecafe eller faglig fordybelse Folkeskolereformen Lektiecafe eller faglig fordybelse   Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til­ og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen.

Andre væsentlige tiltag…. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.  

Andre væsentlige tiltag…. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Praktisk/musiske fag Sløjd og håndarbejde erstattes af faget ”Håndværk og design”. Det vejledende timetal for musik forøges med 1 lektion. Indholdet i faget Hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til Madkundskab.

Andre væsentlige tiltag…. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Undervisningsmål Der laves en præcisering og forenkling af Fælles Mål.   Der skal laves tydelige mål for elevernes læring. Eleverne selv skal kunne forstå målene. Målene skal understøtte planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Der vil fortsat være kanonlister, men de kan blive ændret. Innovation og entreprenørskab skal tydeliggøres i folkeskolens fag og være en del af de faglige mål i faget Håndværk og design.

Andre væsentlige tiltag…. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Undervisningsmiljø Lærerne skal klædes bedre på i forhold til trivsel i klassen og klasserumsledelse. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer til at undersøge dette felt.

Andre væsentlige tiltag…. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Samarbejde mellem faggrupper Der skal ske et øget samarbejde mellem lærere og andre faggrupper som eksempelvis pædagoger. De forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere skoledag. Pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

Andre tankevækkende tiltag…. Folkeskolereformen Andre tankevækkende tiltag…. Kompetencer Det er et mål, at lærerne skal have, hvad der svarer til linjefag, i de fag de underviser i. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og skolelederudvikling. Der oprettes et korps af læringskonsulenter.

Ugelbølle Friskoles model

”Helhed, faglighed og fællesskab” Hvad ønsker VI på Ugelbølle Friskole? Undervisning af høj, faglig kvalitet Et pædagogisk velfunderet fritidstilbud Tæt samarbejde – både internt og eksternt Tydelige indsatsområder Retten til eget liv – både børn og voksne! ”Helhed, faglighed og fællesskab”

På UF ligger vi over de vejledende timetal på samtlige årgange Fag 1. 2. 3. 4. 5. 6. Dansk 11 9 10 8 7 Læsebånd 2,2 Engelsk 1 2 3 2. Fremmedsprog, Tysk   Historie Kristendom Matematik 5 Natur/teknik Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab 4 I alt lektioner 25 26,2 27,2 26 30 31,2 31 32,2

Den ”understøttende undervisning” består af: Folkeskolereformen Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den ”understøttende undervisning” består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at ”omlægge” de understøttende timer til undervisningslektioner.

Målrettede aktiviteter på UF Missionen er at facilitere og rammesætte målrettede aktiviteter, som kan skabe rum for fordybelse, kreativitet og øget medborgerskabskompetencer hos børnene. Vi mener, at målrettede aktiviteter kan: Møde børnene på et ligeværdigt grundlag Give plads til børnenes egen formidlingsform Synliggøre skjulte evner hos børn Give socialt svage børn ny social status i en gruppe Give børn mulighed for at blive aktive medskabere Være identitetsskabende Fremme social inklusion

Eksempler på målrettede aktiviteter Løbebånd Kidsvolley ”Amerikanermodellen” Teater Debattimer / dannelse Rollespil Klassens tid med udvalgte børn Retrocafé Samarbejde med lokale foreninger SSP Social træning i små hold Nørdetimer! Friluftsliv Geocaching First Lego League Dans Supermatematik Drenge/pige-tons

Hvad ligger fast? Ugelbølle Friskole vil også i det kommende skoleår ligge over det vejledende timetal på samtlige årgange. Skoledagen vil udover undervisning bestå af målrettede aktiviteter. Nogle er obligatoriske, andre er frivillige. UF vil styrke idræts/friluftsområdet ved at indgå i et tæt kursus- og uddannelsesforløb med DGI. Tysk indføres som 2. fremmedsprog fra 5. klasse med 2 t/uge. Der indføres lektiecafé – men den er ikke obligatorisk!

Lærernes arbejdstidsregler Fra august 2014 gælder nye arbejdstidsregler for lærerne på de danske skoler. Ugelbølle friskole indfører ikke modellen med fuldt fremmøde. Det ligger endnu ikke fast, hvornår forældremøder, skole/hjem-samtaler mm. Bliver placeret på dagen.