Arbejdsmiljø her, nu og i fremtiden Svejsekonference 2011

Temperaturen på arbejdsmiljøet 2011 Hvad skete der i 2010, og hvad kommer til at ske i 2011 Fra SiO til AMO Uddannelser Muskel- og skeletbesvær Strategien frem til 2020 Erfaringer fra Arbejdstilsynets besøg Arbejdsskader

Fodspor fra 2010 2010 2011 Forslag om nyt EU-direktiv om ergonomiådet? 3-partsdrøfterlser om 2020-plan SiO-reform træder i kraft Elektronisk anmeldelse af ulykker 2010 2011 2020-plan færdig MSB-anbefalinger Skærpede regler for bygge- og anlægsområdet?

Pejlemærker i 2011 Implementering af SiO-reform Bekendtgørelse om uddannelser 2010 2011 2020-plan færdig MSD-reform fortsat Belønningsordning Skærpede regler for bygge- og anlægsområdet? Forslag om nyt EU-direktiv om ergonomi? Kemibekendtgørelser

Forventninger til det nye tiår Fremmed arbejdskraft Nano? Natarbejde? Ny tilgang til MSD og psykisk arbejdsmiljø Sio-reform virker 2010 2019 2020-plan: prioriteter og AT Kobling mellem AM og vækst mv.

Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomhederne Styrkelse af arbejdsmiljøuddannelsen Mere fleksible muligheder for at organisere arbejdsmiljøarbejdet, så det passer til den enkelte virksomheds behov Der lægges op til, at organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet tilpasses den enkelte virksomhed. Dermed forventes det, at arbejdsmiljøarbejdet fremover vil få en mere fremtrædende plads og vil blive opfattet som mere positivt, noget som alle kan have fordel af.

Væsentlige ændringer: Antallet af arbejdsmiljøgrupper og  -udvalg og dermed valgte medarbejderrepræsentanter beror på lokale forhold på virksomheden Krav om referat og kvartårlige møder i arbejdsmiljøudvalg bortfalder Årlige møder om hvordan samarbejdet konkret skal foregå; mødeintervaller, samarbejdsform, og indhold aftales lokalt Arbejdsmiljøuddannelsen ændres. 3 dages basisuddannelse samt tilbud om supplerende uddannelse Ingen krav om daglig sikkerhedsleder Kompetenceplan for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal udarbejdes

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal foregå Ser både fremad – hvad skal vi lægge vægt på i det kommende år? – og bagud – nåede vi det, vi havde sat os for? Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne. Den årlige drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet anses for omdrejningspunktet i den nye fleksible arbejdsmiljøorganisation. Der er tale om en væsentlig forenkling i forhold til de eksisterende krav, idet der ikke er fastsat krav vedrørende antal møder mv. Det er optil arbejdsgivere og medarbejdere i fællesskab at beslutte hvornår de skal mødes og hvordan samarbejdet skal tilrettelægges. På det årlige møde skal der både ses fremad – hvad skal vi lægge vægt på i det kommende år? – og bagud – nåede vi det, vi havde sat os for?

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at beskrive, hvornår man skal have gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve, førend man må udføre arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom i henhold til § 41 i lov om arbejdsmiljø. Stk. 2. Videre er formålet at beskrive hvilke kvalifikationskrav, man skal være i besiddelse af efter endt uddannelse eller aflagt prøve. Stk. 3. Endelig er formålet at beskrive i hvilke situationer, kravet om en uddannelse eller aflagt prøve kan fraviges.

§ 14. Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, må kun foretages af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Der er ikke noget uddannelseskrav for selvstændige landmænd uden ansatte.

Bilag 8 Kvalifikationskrav ved arbejde med svejsning og termisk skæring og slibning i tilknytning hertil Uddannelsesmål Deltageren skal opnå kendskab til de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved svejsning, termisk skæring (plasmaskæring, laserskæring og flammeskæring) og slibning i tilknytning dertil, så deltageren selvstændigt kan tilrettelægge og udføre arbejdet sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

2. Kvalifikationer Efter endt uddannelse skal personen: 1) kende til luftforurening ved svejsning, termisk skæring og slibning, herunder røg, støv og gasarter, grænseværdier samt forureningens art og mængde, afhængig af proces, 2) kende til sundhedsrisici ved luftforureningen som irritation af luftveje og hud, kronisk bronkitis, astma, manganisme, kræft, reproduktionsskader og allergi, 3) kende til foranstaltninger til forureningsbekæmpelse som punkt-, proces- og rumventilation, herunder udformning, brug og vedligeholdelse af punkt- og procesudsugning, samt substitution,

4) kende til optisk stråling, herunder risici for skader på øjne og hud samt personlige værnemidler i form af øjenværn, handsker mv., 5) kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler som øjenværn, høreværn, åndedrætsværn, handsker, skødeskind, beskyttelsesærmer og beskyttelsesfodtøj, samt opbevare personlige værnemidler forsvarligt, 6) kende til el-sikkerhed, herunder el-risici ved svejsning og termisk skæring samt regler for svejseudstyr samt skæreanlæg,

7) vide at man skal sikre sig, at der bruges særlige forholdsregler ved arbejde i lukkede rum, 8) vide at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der svejser og skærer, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning, herunder afgrænsning og mærkning med skilte, og 9) kende til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger, herunder kravene til ryge-, drikke- og spiseforhold. I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

Kemibekendtgørelser De 4 nemme GV Skilte Gravide - arbejdets udførelse Unge De 3 svære Asbest Arbejde med stoffer og materialer Kræft

Fra bio-mekanisk til biopsyko-sociale tilgange Biologisk, ift. at vurdere tilstedeværelse og omfang af risikofaktorer for helbredet, fx tunge løft, rækkeafstande og akavede arbejdsstillinger. Herunder fx vurdering af fysisk formåen og arbejdsevne. · Psykologisk, ift. ændring af vaner, sundheds- og sygdomsadfærd, fear-avoidance, bevidstgørelse om individuelle handlemuligheder og mestring. · Socialt, ift. virksomhedens sikkerhedskultur, sundhedsfremme, sygefraværs-, fastholdelsesog sundhedsfremmepolitikker, kollegial og ledelsesmæssig støtte, dialog, indflydelse og inddragelse, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet mv.

Forebyggelse er flere ting

2020 strategien Prioriteter ulykker psykisk arbejdsmiljø muskelskeletpåvirkninger Virksomhederne i centrum (Arbejdstilsynets virke) Fokus på bestemte grupper - unge og nyansatte - udenlandske virksomheder Tættere samarbejde mellem myndigheder: Forskning og viden Resultaterne skal dokumenteres Risikobaseret tilsyn – fokus på virksomheder med arbejdsmiljøproblemer Bagatelgrænser Differentierede bødestørrelser Mere dialog med virksomhederne Mere hjælp til små virksomheder Startpakker til nye virksomheder Enklere rådgivningsordning Ændret smileyordning og tilkøb af tilsyn Undersøgelse af erfaringerne med virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation Dialog om sundhedsfremme Dansk Center for Nanosikkerhed Målretning af Arbejdsmiljøforskningsfondens midler Måling af fremdriften i arbejdsmiljøet Effektmåling af konkrete indsatser

Arbejdstilsynet 2005 - 2009 Rygeloven ikke medtaget

Arbejdstilsynets reaktion 2005 - 09 Pr. besøgt virksomhed Kilde: Arbejdstilsynet tal pr. 17-1-2011

DI's erfaringer fra 2010 Påbud halter ved: Beskrivelsen af de faktiske forhold Begrundelsen /faglighed for påbud Hjemmel Ny regeldannelse via påbud Nye grænseflader med andre myndighedsområder

Klagenævnets afgørelser 2007 - 2009 Alle sager om Arbejdstilsynets afgørelser Omgørelser 2009 Sagsområde Pct. Antal Arbejdets udførelse 60 43 Aut. rådgiver 49 78 Arbejdsstedets indretning 48 42 Tekniske hjælpemidler 17 23 Psykisk arbejdsmiljø 53 15 Efterkommelsesfrist 19 37 07: 22 pct. 08: 35 pct. Kilde: Arbejdsmiljøklagenævnets årsrapport 2007, 2008 og 2009

Klagesager 2002 - 2009

Ulykkesfrekvens 2003 - 2008 Index = 2004 Kilde: AT: Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009

Spørgsmål?