Ungemiljø på Rosengårdskolen 13. februar 2011

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Advertisements

Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Hierarki for styringsredskaber
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
L EGENDE I NNOVATION Fremtidskonference om mulighederne for at understøtte især 2-sprogede børns sproglige udvikling med ny teknologi Projektet Legende.
Introduktion til Sprogpakken
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Introduktion til Sprogpakken
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Ekstra Bladet Redaktionen - Et PracSIP
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
KOMpetenceMål i PraksIS
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Specialepaneldebat 28. oktober 2010
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
Læremiddelkultur I Folkeskolen
IT og praktik på Høje Kolstrup Skole Menu IT som en del af praktikken Hjemmesider Farvel og tak.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
It-understøttede samarbejdsplatforme Læring gennem autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Læremiddel.dk-konference 24. oktober 2013 Perspektiver i læringsplatforme – et forskningsperspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse.
Kompetencer i dansk – hvorfor? Rasmus Fink Lorentzen.
Madkamp - DM i madkundskab
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Innovation i AT/SO.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Årsplan – en kort en lang
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Planlægning, proces og evaluering
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
It i fagene 8. april 2010 Igangsætte og understøtte udviklingen af IT didaktiske design Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
SKABELON.
læse- skrivevanskeligheder
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
- Kom tættere på dit barns skolegang
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Spansk IT efter reformen.
Digital dannelse i gymnasiet
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Ungemiljø på Rosengårdskolen 13. februar 2011 Den entreprenante skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

En præsentation Far til Sofie, Rosa og Rasmus Medlem af skolebestyrelsen Lektor i kommunikative kompetencer Arbejder med fagdidaktik og faglighed generelt Og danskfaget og it-didaktik specielt Har udviklet mange digitale læremidler Dansk leder af International Information and Computer Literacy Study (ICILS)

To udfordringer Viden- og netværkssamfund Meningsfuld undervisning Forbereder skolen eleverne på det? Meningsfuld undervisning Kunne vi mon bruge computere og andre teknologier til at understøtte progressiv undervisning?

Faglige udfordringer i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Mobile teknologier, communities osv. Informationssøgning – og kritisk læsning Samarbejde med anvendelse af mange teknologier Deltagelse i det demokratiske samfund – og globalt Forbruger i et kommunikationssamfund – stadig mere tilrettelagt kommunikationen Osv., osv., osv.

Faglighed? Basale færdigheder og kundskaber Læse, regne, skrive Historiske begivenheder, store forfattere, det periodiske system, bevis for ligninger Færdighederne tilegnes og kundskaberne læres Som byggesten der lægges lag på lag

Det vigtigste spørgsmål! ”Hvad skal vi bruge det her til?” Det mest relevante spørgsmål man kan stille! Skab (autentiske) situationer med integrerede udfordringer Faglighed består i at anvende metoder, perspektiver, viden og forståelsesformer fra fagene Elevernes udfordringer, lærerens faglighed

Den entreprenante skole Partnerskab med virksomheder, foreninger, politikere, andre klasser osv. Om at løse virkelige opgaver i virkelige situationer Hjælp til at kommunikere til unge, eller til at nedbringe virksomhedens forurening Hjælp til at skaffe nye trænere eller til at få udsmykket klubhuset osv. Opgaverne er fyldt med faglighed eleverne kan se meningen med at lære om forurening, kommunikationsplaner og rummets æstetik Komplekse sociale kompetencer og innovations- og problemløsningskompetencer osv.

Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

En ingeniørarbejdsplads...

Organiserer samarbejdet – og understøtter lærerens overblik

Ekstra Bladet Redaktionen Elever producerer avis online Avisen trykkes i 1000 eksemplarer Gratis

Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline 12

Kaos håndteres Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler … fordeler opgaver … sætter deadlines … Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov. 13

Samarbejdsplatform: Dynamitbogen Elever arbejder sammen om at skabe dynamiske lærebøger til hinanden på internettet på tværs af skoler, klasser og årgange. 14

Dynamitbogen Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng 15

I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Skrivning og gensidig responsgivning Løbende publicering og opbygning af hypertekststrukturen. 16

Drabssag Melved

Andre forløb Forfatterskole Musical Hockeybane Retten er sat Inviter en forfatter Musical Skrive, instruere, opføre Komponere/vælge musik, dirigere, opføre Udvikle scenografi, producere kulisser, udklædning Lave markedsføring, info-materiale osv. Hockeybane Politisk lobbyisme Designe banen, finde placering, undersøge udgifter Lave forening, udarbejde vedtægter, producere info-materiale Retten er sat Eleverne spiller rollerne i en retssag Sætter sig ind i retssamfundets opbygning og juraen om sagen osv.

Lidt simplere organiseringer Nyhedsupdate Dagens nyheder fra DR Update vises på IWB Hvorfor er de valgt? Hvad er relevanskriterierne mon? Hvad er baggrunden? Er de faktisk vigtige? Diskuter nyhedens indhold, holdninger, konsekvenser osv. Arbejd videre med nyhederne Skriv et speak til en af nyhederne En anden elev læser korrektur Nogle speaks læses op af den anden elev og diskuteres

Lidt simplere organiseringer Samfundskendskab: Hvilke jobs findes? Skriv til bedsteforældre og forældre og spørg dem om deres jobs Saml jobs i nogle grupper Informationslæsning, konkret->abstrakt Læg det på hjemmesiden Skriv om egne fremtidsdrømme Send mail til bedsteforældre Osv.

Faglighed! Meningsfulde og autentiske arbejdspraksisser eleverne producerer noget, de kan vise frem og som gør en forskel, og de får oplevelsen af at de er i stand til at deltage og handle Engagement, ikke aktivisme Faglighed Lærerne udvælger særlige faglige fokusområder Undervisningsmaterialer/interaktive assistenter vælges/udvikles Det giver mening for eleverne at det, de skal lære, er relevant Men hvad så med fagligheden og eksamen? Faglighed er helt central Eksamen skal eleverne sættes i stand til at klare Eksempel KOMPIS – www.kompis.dk

Organisering? Flere sammenhængende perioder? Fx fire uger spredt over året hvor hele skolen arbejder entreprenant Et situeret fokus i enkeltfaglig undervisning? Tværfaglighed? Hvilke redskaber, metoder, hvilken viden kan eleverne drage nytte af fra de forskellige fag i denne sammenhæng? Udskolingens indretning?

Visionen for fremtiden skole i Odense Målrettede miljøer for børn og unge Det betyder (bl.a.): At skolen i højere grad skal arbejde tværfagligt og med temaer end med specifikke enkeltfag. At der skal være fokus på både teori og praksis og koblingen mellem disse At der skal være mulighed for, at flere fagpersoner arbejder sammen om at skabe rammerne for læring At undervisningen bygger på flere forskellige arbejdsformer og metoder. Det stiller krav til fleksibiliteten både i skolehverdagen, og til hvordan man indretter skolerne fysisk.

Visionen for fremtiden skole i Odense Eleverne skal kunne handle på egen hånd Det betyder (bl.a.): At eleverne skal have mere at skulle have sagt, så de bliver trænet i at blive inddraget og have indflydelse. At elever og lærere får mulighed for at påvirke og selv skabe spændende læringsmiljøer

Tak for nu www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk Spørgsmål og kommentarer?