Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Advertisements

Optimal anvendelse af STU i forhold til førtidspension
Elever i specialklasser og specialklasseelever
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Socialtilsyn Midt Informationsarrangement Januar 2014.
Hvordan gør man, hvis det skal gøres rigtigt
Mette Andersen SDE Ansættelse af elev. Mette Andersen SDE
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU-Træf 1. december 2009
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Grundlæggende IT, niveau G
Hvem er jeg Hvad kan jeg Hvor skal jeg hen
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Hvad er AMU’s placering i uddannelsessystemet? Hvem laver AMU?
Uddannelsesparathed - hvad er det
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
”Vi når målet – men hvordan?”
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Anbefaling til afklaring af arbejdet i LUU Forretningsorden og organisering af udvalgsarbejdet. Forventninger til samarbejde mellem udvalget og skole samt.
Informationsmøde d. 28/9 Optag august Praktik: 1.
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
1 Erhvervsgrunduddannelsen (egu). 2 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Uddannelsesbilledet Grundforløb (eud) Hovedforløb (eud) Grundskole – (introduktionsforløb)
Uddannelse for unge med særlige behov Produktionsskoleforeningens konference, Middelfart den 12. juni 2007 Fagkonsulent Preben Siersbæk, Undervisningsministeriet.
FORÆLDREMØDE 9. ÅRGANG AUGUST 2014
Det Sociale Kapitel
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
AMU som element i jobpakkerne Annette Ramsøe Kontor for livslang læring 19. August 2009.
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Orienteringsaften på Byhøjskolen 24. januar 2012
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Dokumentation og ankesager Jannie Dyring Ph.-d.-stipendiat.
Velkommen til forældremøde
Type af klage1. klageinstans2. klageinstansRegel 1. Klage over undervisningen/ uddannelsen SkolenErhvervsuddannelses-loven § 69 2 Klager over en skoles.
Den kommunale vejledning om STU
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Meritvejen til faglært status Betingelser Meritvejen er for voksne - alder mindst 25 år Der kræves mindst 4 års relevant erhvervserfaring inden for transport.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Erhvervsuddannelser.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Velkommen til forældremøde
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
FORÆLDREMØDE 10. ÅRGANG AUGUST Vejledning 10. årgang Præsentation Vejledningslov Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesplan – minuddannelse.net.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
STATUSMØDERNE! Et møde hvor de unge er i fokus: 1. år: Afklaringsmødet efter 10. – 12. uge; Her udarbejdes den overordnede uddannelsesplan for indeværende.
Vejledning der gør en forskel Konference om vejledning af personer med handicap, Nyborg Strand den 26. marts 2007 Fagkonsulent Preben Siersbæk, Undervisningsministeriet.
Status på implementeringen af vejledningsreformen
Formål m.v. § 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Produktionsskolernes ny rolle. Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Lov 564 af 6. juni 2007)Lov 564 af 6. juni 2007 Lovens indhold, perspektiver og implementering.
Netværksmøde for teamledere 11. september 2013, Roskilde Erfaringer med akutindsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
Integrations- og oplæringsstillinger Etablering af integrations- og oplæringsstillinger i Haderslev Kommune.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Præsentationens transcript:

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning - et LEV-projekt www.projektklap.dk kontakt@projektklap.dk

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov 564, - vedtaget juni 2007 – bekendtgørelse juli 2007 - ikrafttræden 1. august 2007 Intensioner At sikre unge , der ikke har mulighed for at tage en anden ungdomsuddannelse ret til 3 års ungdomsuddannelse Samme muligheder og rammer uanset, hvor man bor i landet Kommunalt ansvarsområde

Formålet De unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt - og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen skal fremme: Personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet At indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv Udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer - Ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men være et springbræt til voksentilværelsen

Afgører om eleven er i målgruppe og godkender uddannelsesplanen Kommunalbestyrelsen Myndighedsansvar Afgører om eleven er i målgruppe og godkender uddannelsesplanen Uddannelsesansvar Ansvar for uddannelsens gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos institutioner, der leverer uddannelseselementer Finansieringsansvar Afholder udgifterne forbundet med uddannelsen, herunder hjælpemilder og befordring Sikre sammenhæng til evt. andre ydelser på tværs af forvaltninger

3-årig uddannelsesplan Undervisningsplan på de enkelte elementer i ungdomsuddannelsen Ramme for individuelt tilrettelagt uddannelse Tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser Sammenhæng, målrettethed og progression Skal kunne evalueres

Uddannelsesplaner, grundlag: Den unges drømme, ønsker, potentiale og motivation Dialog og input fra forældre og den unge Vurderinger, udtalelser, praktikforløb m.v. fra folkeskoleforløbet UU-vejlederens sammenfatning og konklusioner

Afklaringsforløbet BEK 974 § 6. Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Indhold UU-plan Bek 974 § 7 Stk. 2. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen eventuel vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, beskrivelse af træning, praktik m.v. skal indeholde beskrivelse af målene for hele uddannelsen samt planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.v.

Indhold UU-plan Bek § 7 Stk. 3. For hvert enkelt element i uddannelsen skal der angives følgende: 1) Hvor og hvornår uddannelsens delelementer gennemføres, herunder hvordan de tilrettelægges på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning. 2) Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter 3) Målsætningen for uddannelsens delelementer § 7 stk 4 Uddannelsesplanen for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt.

Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde. Den unges mål med hele uddannelsen Beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. Beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer.

Specifik; konkret, detaljeret Uddannelsesplaner, metode: Specifik; konkret, detaljeret Målbar; på kvantitet og kvalitet, proces- og målbeskrivelse Attraktiv; acceptabel, motiverende. Realistisk; i forhold til evner og muligheder for arbejde, bo og fritid. Tidsbestemt; løbende justering, mindst en gang årligt, 3-årig ramme for de overordnede mål, delmål tidsfastsættes.

Klaps Primære Målgruppe: Unge udviklingshæmmede op til 25 år, som får eller forventes at få tilkendt førtidspension. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud på det almindelige arbejdsmarked

De 4 kernebudskaber: STU er et retskrav – uden nedre grænse Udviklingshæmmede kan bidrage på det ordinære arbejdsmarked. Udviklingshæmmede bør bidrage, hvis de kan STU kan bruges til at skabe flere hænder på det ordinære arbejdsmarked.

Individuelle kriterier Det subjektive, individuelle kriterium: undervisningen skal have udgangspunkt i elevens erfaringer, oplevelser og følelser og i, hvad eleven kan og gør. Handlingskriteriet: undervisningen skal give eleven nye og konkrete oplevelser og nye muligheder gennem aktiv deltagelse. Relevanskriteriet: undervisningen skal være samfundsmæssig og personligt relevant. Eleven skal kunne bruge det lærte nu og på længere sigt.

Hjælperedskab til udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan Almene del Personlig hygiejne m.v. Graden af selvhjulpethed i forbindelse med personlig hygiejne Selvstændig livsførelse. Afdække behovet for botræning Transport. Afdække om transporten skal være et kompetencemål Socialt. Indgå i sociale relationer/skabe sociale relationer/skabe et aktivt fritidsliv Samfundsfaglig Indsigt i egen situation/realistiske forventninger. Bevidsthed om egne kompetencer og handicap

Specifikke del Praktiske del Kommunikation Forberedelse til beskæftigelse Boglig/praktisk undervisning. Afdække behovet/ønsket/motivationen for fortsat boglig undervisning Fritidsaktiviteter. Afdække behovet for at eleven lærer at skabe sig et aktivt fritidsliv. Praktiske del Praktiske aktiviteter Praktik. Indenfor hvilke områder vil praktik kunne finde sted.

Dialog og erfaringer Projektet vil gennem dialog og erfaringer med Unge udviklingshæmmede og deres forældre Specialfolkeskolers afgangsklasser Kommunale uddannelsesvejledere og andre myndigheder Udbydere af ungdomsuddannelsen Arbejdsmarkedet, erhvervslivet og beskæftigelsesråd skabe og formidle erfaringer om hvordan man som ung og udviklingshæmmet kan bruge den særlige ungdomsuddannelse til at nå endnu tættere på drømmen om ønskejobbet.

KLAP-konsulentens rolle: KLAP konsulentens opgaver er bl.a. At medvirke til at ændre udviklingshæmmedes voksenperspektiv fra beskyttet beskæftigelse til ordinært arbejdsmarked At påvirke kommuner og andre lokale interessenter At bistå Ungdomsvejledere bl.a. ved at levere sparring til konkrete uddannelsesplaner At medvirke til at identificere private arbejdspladser til praktikpladser og evt. efterfølgende ansættelse Direkte matchning mellem erhvervsliv og udviklingshæmmede.

Kan STU betale sig ?

Eksempler på uddannelsesplaner: Se ”Downloads” På hjemmesiden Projektklap.dk

Virksomhedsforlagt undervisning – en oplagt mulighed i de individuelt tilrettelagte undervisningsforløb !

Observations- og vurderingsskemaer til praktik og ansættelse. Skemaet kan bruges helt eller delvis, afhængig af arbejdets karakter og de forventninger, der stilles. Det er vigtigt at medinddrage eleven i den løbende evaluering og skabe ejerskab i forhold til indsatsområder og fremskridt. Dette kan være en afgørende motivationsfaktor for udvikling af de nødvendige kompetencer for ansættelse på det almindelige arbejdsmarked eller specifikt senere ansættelse på praktikvirksomheden.

RENGØRING Teknisk fagligt Almen fagligt Personligt Typiske arbejdspladser: Private rengøringsselskaber, virksomheder, skoler, sygehuse, institutioner, hjemmepleje, hoteller o.s.v. Kompetencer inden for rengøring: Teknisk fagligt Almen fagligt Personligt Betjening af rengøringsmaskiner og andet udstyr. Kendskab ´til rengøringsmidler og deres anvendelse. Materialer og overflader. Ergonomi Mål, vægt og blandingsforhold. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Sikkerhed kvalitetsbevidsthed Stabil. Fleksibel. God fysik. Serviceminded. Selvstændighed. Samvittighedsfuld. Særlige forhold: Arbejdet kræver en god fysik og et godt helbred. Allergi kan være en hindring i udførelsen af arbejdet. Gode muligheder for deltidsarbejde. Krav om ren straffeattest kan forekomme. Ved arbejde inden for sygehuse og hjemmepleje er der en del kundekontakt. Nogle selskaber prøver at gøre rengøringsarbejdet mere attraktivt med arbejde helt eller delvis i de almindelige dagtimer – såkaldt synlig rengøring. For at arbejde på sygehuse kan der være krav om gennemførelse af kurset: Hospitals- og institutionshygiejne. Uddannelse og kurser: Arbejdsmarkedsuddannelser inden for rengøringsservice er bl.a.: service og synlig rengøring, hospitals- og institutionshygiejne, rengøringsmidler, redskaber og maskiner til rengøring, rengøring af fødevarevirksomheder, rengøring af transportmidler.

6. Uddannelsesplan (oversigt) – *) Uddannelsesaftale indgået eller optaget på skole Fra – til Uddannelseselementer -Skoler/virksomheder Kontaktperson/oplærings-ansvarlig navn og telefonnummer Aftale indgået*, sæt X Antal uger Udd.del 1 CSV, X-købing Afklaring, evt. snuse - praktikker xx 26 inkl. ferie Udd.del 2 Praktik 26 Udd.del 3 Praktik + virksomhedsforlagt undervisning Udd.del 4 Væksthuset Udd.del 5 + 6 Væksthuset, 8 ugers AMU-kursus ”Job i Erhverv”, Virksomhedsforlagt undervisning, afsluttende eller sideløbende for løb CSV. 52 I alt antal Uger: 156

Konkrete samarbejdsmuligheder: Udarbejdelse af undervisningsplaner Konkrete uddannelses- og praktikforløb Kontakt til virksomheder ”Den gode historie” Problemstillinger af generel og konkret karakter Gode erfaringer, samarbejde på tværs af myndigheder (eks. ”Job I Erhverv”) o.s.v.

Kommunens afgørelse om Hvem kan klage? Den unge, der har ansøgt om uddannelsen kan klage, dette gælder også hvis pågældende er under 18 år. Hvis den unge er over 18 år, kan han/hun lade sig repræsentere ved at give fuldmagt til en anden. Dette gælder også, hvis det er den unges forældre, som skal repræsentere den unge. Klagefrist I klager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er der ingen frist for indgivelse af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,. I alle andre klagesager som det pågældende klagenævn behandler, er der en klagefrist på 4 uger. Hvordan gør du? Det er mest hensigtsmæssigt, at du sender en skriftlig klage, men du kan også klage mundtligt. Hvis du klager skriftligt, kan du sende klagen enten med almindelig post eller e-mail - undlad at sende klagen både med almindelig post og e-mail. Hvis du sender e-mail, skal du være opmærksom på at sende mailen krypteret, som forudsætter at du har digital signatur. Hvad kan du klage over? Kommunens afgørelse om Tilbud Afslag på tilbud Tilbagekaldelse af tilbud om en ungdomsuddannelse Kommunens afgørelse om indholdet af ungdomsuddannelsen.

Klagenævnets adresse Ønsker du at klage, over en afgørelse truffet i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU / USB) Lov nr. 564 af 06/06200, skal du indgive klagen til: Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Skolestyrelsen Snaregade 10A 1205 København K Hjemmeside: www.klagenaevnet.dk ( / Hvis du vil klage) – her finder du en fyldestgørende redegørelse for alt omkring klager over STU / USB afgørelser. Der henvises til Projekt Klaps Hjemmeside, www.projktklap.dk under Downloads for at få den fulde klagevejledning.

Spørgsmål, samarbejdsmuligheder, sparring o.s.v.: Lars Damgaard Hansen Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning - et LEV-projekt www.projektklap.dk kontakt@projektklap.dk Spørgsmål, samarbejdsmuligheder, sparring o.s.v.: Lars Damgaard Hansen Konsulent Region Syddanmark Telefon: 29 37 71 50 e-mail: ldh@lev.dk