Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Gammelheds-Philosophy
Les meilleures photos de
Set i forældreperspektiv
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
Læge Poul Lundgaard Bak Århus Universitet
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Kommunikation og relationer 9. januar v. Gitte Schrøder
Forældremøde X årgang.
All You can do is tickle it, and see how it jumps
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Hvordan passer jeg på mig selv ?
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen John Aasted Halse.
Inspiration til reformarbejdet
Dansen omkring handicapbegrebet
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
- COPENHAGEN LIVING LAB - 5. maj COPENHAGENLIVINGLAB.COM - DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS 5. MAJ 2010 COPENHAGEN LIVING LAB Njalsgade 106,2.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Læring i et vejledningsperspektiv
Program - ICDP International Childhood Development Program
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Hva er god klasseledelse ?
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Program Vitalisering af samspillet
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
At tale om sexualitet.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Skoleparathed Sunds skole.
Relationskompetence – hvad er det?
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Inklusion og inkluderende processer
Læreren som læringsleder
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Relations kompetencer
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. Børn i fællesskaber Hvorfor opmærksomhed på fællesskabets betydning? Nedsmeltning af traditionelle.
Uperfekt Lederskab Oplæg ved Jacob Storch, PhD
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Præsentationens transcript:

Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010 Inklusion og rummelighed – de voksnes ansvar Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988

Hvem påvirker børnene?  Forældre Professionelle Vennerne Medierne

Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag? de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer

Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er: usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse uden selvværd

Professor M. Jennes: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg

Hvordan bliver vi mennesker til? ’Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal.’ H.C. Andersen ‘Tanker over et O’ 1829 Snak om: Intro: Taget noget af den systemiske teori og begrebsverden, som vi synes kunne give mening ind i dette projekt-forløb. Identitets Hvordan bliver mennesker til? Hvordan bliver mennesker sunde og velfungerende?

Udvikling kræver vejledning fra de voksne Det er naivt at tro, at omsorg for barnets følelsesmæssige tilpasning er tilstrækkeligt. For at et barn skal kunne udvikle sig normalt, kræver ”ledet deltagelse” fra en voksen i det fællesskab som barnet skal være en del af. Karsten Hundeide: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004, s. 27.

IDEERNE BAG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK: Al udvikling er relationel Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Glæde er relationelle vitaminer

Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

Påstand 2 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet

Påstand 3 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

Påstand 4 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

Påstand 5 Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen

Relationen er vigtigere end personen Påstand 6 Relationen er vigtigere end personen - sagt på en anden måde: Den kontakt i skaber til børnene og den måde i møder børnene på får afgørende betydning for deres trivsel og udvikling Jens Andersen

Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1999)

God udvikling styrkes når vi tager afsæt i begrebet anerkendelse At udvikle en åbenhed overfor det, vi aldrig har set, eller det vi ikke ved i forvejen.

Anerkendelse En særligt forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til børnene, som indebærer, at vi møder børnene på deres side - forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Schibbye 2002 Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse A.Honneth

Anerkendelse Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Budskabet ligger nogle gange bag den iagttagelige adfærd. Hvad kan det være barnet vil fortælle sig selv med sin adfærd? Hvad kan det være barnet vil fortælle andre med sin adfærd? Hvad, ser det ud til, er vigtigt for barnet?

Anerkendelsens kompleksitet – eller enkelhed! ”At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning”. (Berit Bae)

Om systemteori Systemteori er et samlebegreb for flere teorier som lægger vægt at det enkelte individ udvikler sig i interaktion med forskellige sosiale systemer. Kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur som gør at forskellige fællesskaber (eks. klasser) fremstår som forskellige sosiale systemer. Enhver børnegruppe, klasse eller skole kan betragtes som et sosialt system 20

SYSTEM ANALYSE 21

Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer

Hvordan gør jeg mit barn lykkeligere/klogere/dygtigere? Ifølge Alison Gopnik: The philosophical baby(2009) er svaret enkelt: ”Tal til dine børn, læs højt for dem, giv dem opmærksomhed, men lad være med at give dem for meget opmærksomhed. Giv dem et rigt miljø, som de kan lære af, hvilket involverer meget mudder, mange slægtninge og husdyr, en sandkasse, venner, en plante, en babysitter og en guldfisk.”

Claus Holm: Talent kræver 10 års træning. Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. Udvikling af talent kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)

Duelighed og dygtighed Den bedste institution for alle er den hvor de voksne tager ansvaret for at børnene oplever: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Duelighed og dygtighed