Kaldelsen til evangeliet Rom. 1, v1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, v2 som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, v3 evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, v4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. v5 Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. v6 Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

Forpligtelsen til evangeliet Rom. 1, v14 Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. v15 Derfor min iver efter også at forkynde evangeliet for jer i Rom.

Vægteren for Israels hus (Ezekiels Bog, kap. 33, 1-9) v1 Herrens ord kom til mig: v2 Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. v3 Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. v4 Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. v5 Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. v6 Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. v7 Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. v8 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. v9 Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. Enhver skal undgælde for egne handlinger v10 Du, menneske, sig til Israels hus: I siger: »Når vore overtrædelser og synder hviler tungt på os, og vi rådner op på grund af dem, hvordan kan vi da bevare livet?« v11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus?

Verset til at huske til næste gang: Rom. 1, 16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. v17 For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

Spørgsmål til eftertanke: Har vi et evangelium, som vi ikke behøver skamme os over? Vi behøver ikke skamme os over det sande evangelium. Vi burde skamme os over ting, der forvrænger evangeliet.

Almen åbenbaring og speciel åbenbaring Ingen har en undskyldning, fordi Gud giver alle en almen åbenbaring gennem naturen (Rom. 1,19+20) Den almene åbenbaring undertrykkes med uretfærdighed (1,18), med ”tomme tanker” og menneskelig ”visdom” (sofisteri, gudløs filosofi; 1, ) og gennem afgudstjeneste (1,23+25)

Følgerne af vantro Seksuelle afvigelser (Rom. 1, ) Al slags uretfærdighed og ondskab (Rom. 1, En dårlig samvittighed, bevidstheden om at man forbryder sig imod Gud: v.32: De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

Evangeliets kraft Evangeliet er Guds kraft til at frelse, fordi den tager op syndens problem, som ethvert menneske har. Derfor kan alle nås med evangeliet, fordi alle har syndet. Vækkelser i historien førte altid til at folk kom i stor syndenød, fx i ”Great Awakening”, som blev udløst at J. Edwards bare læste hans prædiken op, som hed ”Syndere i hånden af en Almægtig Gud” – ikke noget med stor retorik og manipulation! Læs igen Ezekiel 33, 10b: »Når vore overtrædelser og synder hviler tungt på os, og vi rådner op på grund af dem, hvordan kan vi da bevare livet?«