L’Histoire de la Cuisine Française

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Husk også, at du kan være med i konkurrencen om fede KU-hoodies
Information om Nøglehullet 2011
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Konferrence "Mad på plejehjem", oktober 2013
Nyt projekt ”Nordisk sundere mad på farten”
Hjertevenlig kost i praksis
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Bakteriers vækstbetingelser
Mad til unge på høj- og efterskoler
Tilberednings - metoderne.
Mad og vin – det lykkelige ægteskab
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Menuteori ved Jesper Rye - hvordan man planlægger en menu til selskab.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
En rejse i tid, geografi og historie
Information om Nøglehullet 2011
Mad til mennesker.
Perlehønebryst Frisk blomme
Supper Purésuppe Veloutésuppe Cremesuppe Consommé Kolde supper
Nem planlægning af børnemad
Menu teori.
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Sommercamp Kaløvig 1/7-5/
Æbler har været populære i mange tusind år.
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
OPGAVE Lav en opskrift til 5 personer: Kødsovs med pasta
En buffet af uddannelsesmuligheder
Mad til unge på høj- og efterskoler
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
Kantineordning. KANTINEORDNING - ET TVÆRSNIT AF EN PLAN.
Dansk – fransk Menulære
Libanesisk mad.
Menuteori ved Jesper Rye - hvordan man planlægger en menu til selskab.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Fastfood Oksekødsrulle og Hakkebøf med sweet potato fritter og cashewpesto Sidstnævnte er fra Fastfood bogen – dog med mine egne ændringer.
Flight2015. Ny Nordisk Skolemad Grøn vækst JumpFood Agrobussiness Opdræt/growing On-line spisning Fejre værdierne Mere sammen med andre Seating (social+eating)
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
1 Test i Word 2007 Klik her for at begynde. 2 Hvor skal du klikke for at gemme dit dokument?
Centralkøkkenets kunder Rigshospitalet 1200 patienter Frederiksberg Hospital 500 patienter Amager Hospital 375 patienter Personalekantinerne på Rigshospitalet,
JORDFORBINDELSE.
Den Sensoriske rejse igennem et måltid
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
GuldborgsundLejren 2005 Information om mad til distrikterne og grupperne Korpslejrintendanturen / Underlejrintendanturen ved Marianne Rygaard, Forandringen.
1 Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Vildledningssager - Hjemmelavet Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD OG HYGIEJNE Mørt ikke tørt –
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Crystalwave Generation II
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Bouilloner Okse consomme, kogning af oksekød
Hotel Thinggaard I Hurup ved Nationalpark Thy
A’ la carte opdækning (Grundopdækning)
ERFA-dag Hvem er jeg?.
Aftenmenu Frederiksberg hospital Velbekomme!
Mild champignon- suppe
Menu teori.
Præsentation af mad vafler
A’ la carte opdækning (Grundopdækning)
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

L’Histoire de la Cuisine Française Fra år 0 til i dag

Det klassiske franske køkken År 0 til 500 Rødder i det det antikke, romerske køkken (ca. år 30 f.v.t.- ca. 480 e.v.t.) jentaculum: morgenmad prandium: let måltid midt på dagen cena: dagens hovedmåltid, kl. ca. 16.00 vesperna: lille natmad

Tidlig middelalder i Frankrig (år 500-1000) Meget stor forskel på rig og fattig Kød (for de rige) Suppe og grød Åbent ildsted, gryder, lerpotter Kniv og skål

Høj- og Senmiddelalder (år 1000-1450) Hos de rige: retter med kød, krydderier og tørrede frugter Salt, syrlig, sur/sød eller krydret mad Kirken indfører faste Brød (mørkt til de fattige og lysere til de rige) Åbent ildsted: stegning, kogning og friture Kniv, ske, skål, trætallerken og krus

Menu for adelige fra 1385 Premier service Chapon au brouet de cannelle Poile aux herbes Choux nouveaux et puis la venaison Second service Rôt le meilleur Paons aux célereau Pâté de chapons Levreau au vinaigre rosat, et chapon de moutichan Troisième service Perdrix à la trimolette Pigeons à l'étuvée Pâté de venaison Gelée de lesches Quatrième service Four Crème frite Pâté de poires Amandes toutes sucrées Noix et poires crues

Renaissance (1450-1643) Grovæderi er almindeligt blandt de rige Kirken indfører mere faste Brød markerer social klasse Nye produkter fra opdagelsesrejserne Store hits: kaffe og chokolade Åbent ildsted: grillstegning, kogning og friture Kniv, gaffel, ske, skål, tallerken, krus og (for de meget rige) glas

Det 17. årh. (1643-1715) Færre krydderier og flere grøntsager Meget tilberedning af råvarerne Kirken indfører faste om fredagen – de fattige faster nu ¼ af året Den første café åbner i Paris Hjælpemidler som tidligere, ved hoffet serveres på guldtallerkner

Det 18. årh. (1715-1800) Den franske revolution i 1789 Køkkenchefer og kokke bliver arbejdsløse De bedste kokke rejser til udlandet Mange kokke åbner restauranter I 1785 bliver kartoflen accepteret ”Restaurant” =”bouillon restaurant”= ”opkvikkende suppe”

Det 18. årh. II Det lukkede ildsted - man kan nu pandestege og koge ved svag varme Nicolas Appert opfinder i 1795 henkogning på glas. Senere lykkes det englænderne og amerikanerne at lave konserves på dåse

Det 19. årh. Mælkekøkken - fløde og smør i maden Roesukker Margarine Støbejernskomfuret med ovn Henkogning, bedre hygiejne og bedre kvalitetskontrol af madvarer

Det 19. årh. II Et måltid ligner nu det, vi kender i dag Forret: suppe eller fisk Hovedret: stegt eller kogt kød med tilbehør Dessert: frugt/ kager/søde sager

Det 20. årh. De store køkkenchefers epoke Det franske køkken er nu ”standard” i fine restauranter verden over Le Guide Michelin begynder i 1900 at klassificere restauranter

Det 20. årh. II Tendenser i køkkenet: Dybfrost Halvfabrikata ”Light”-produkter Fødevareproblemer - salmonella, gmo, kogalskab etc.

Det 20. årh. III Fremover: Længslen efter den ægte, regionale mad Slow-food fremfor fast-food. Forbruget af færdigretter stiger Der laves mindre mad i et ”samtalekøkken”