Aktør- og diskursstyring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Skabelse af dialogiske rum ”
Virtuel medarbejder eller konsulent
Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige
Kundebetjening Opgave med salgstrappen.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
K-TEAM 1.
Ledelsesudfordringer i de danske kommuner
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Reservatet Kapitel 5: Det reflekterende perspektiv Erik Staunstrup
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
By og Byg Debatmøde 2002 Innovation i byggeriet Forskeren Samarbejde om innovation mellem vidensystemet og erhvervet Jørgen Nielsen.
7. Nationale Kongres Foreningen for palliativ indsats 21. Juni 2013
Mellem styring og faglighed Jagten på kvalitetens væsen EVA 10 år 15. September Klaus Majgaard.
27. november 2003Konference for kulturforvaltere Kulturpolitiske strategier Rationel styringstænkning Netværksstyring Kompetencer på tværs.
Socialpædagogisk læringsspil Udviklingsseminar I Christian Engel Brund Jeppe Sønderby Christensen
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Ledelse og organisation Danmarks Forvaltningshøjskole 2009 W.L. Gore og deres organisation.
Sociologi – Individ og samfund
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Forstyrrelser og forskelle
Nyt partnerskab mellem stat og kommuner SF, Kommunalpolitisk landsmøde 6. februar 2011 Klaus Majgaard.
Arbejdsmiljørådgivning anno 2009 – vilkår, udfordringer og dilemmaer Udviklingen af samarbejdsrelationen mellem AM-rådgiveren og virksomheden Jens Voxtrup.
Tillidsbaseret ledelse: Faldgruber og forudsætninger
# DUA SEMINAR 2010 BRUGERINVOLVERING - hvordan? Ole Nielsen, COWI 5. oktober okt 2010 DUA SEMINAR 2010.
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Ledelsesperspektiver
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Nye fagprofessionelle lederroller
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
Etisk dilemma – to definitioner
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Ledere mellem profession, management og demokrati Karina Sehested, Seniorforsker Skov og Landskab, KU.
PROFESSIONSETIK mellem forvaltnings-, forretnings- og faglig fornuft.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tirsdag den 18. september 2007 Freddie Rieper-Holm
Summemøde Er der et dialogisk rum i den organisation I er leder for? Er det stort eller lille? Er det tilgængeligt eller bag lås og slå? Kommer i der selv?
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Skolen og den sociale arv
Tværhierarkisk ledelse Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.
Lederdyder.
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
The Friends of Scouting in Europe. Hvem er Friends of Scouting (FOSE) i Europa? Flere end 400 enkeltpersoner, fra hele verden, som har givet en økonomisk.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Trafikselskabet og kommunen ● Økonomi ● Samarbejde ● Organisation og administration.
Ledere mellem profession, management og demokrati
DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV 7 MINUTTER OM GRÆNSELØSHED.
Styrk robustheden - forebyg stress Hvorfor og hvordan? Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Syd Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent Yngre Læger.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK – SAT I SPIL.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Værdibaseret ledelse. Udgangspunktet Fokus på procesværdi som et middel til at opnå målet (højere produktværdi) Alle byggeriets parter er på banen, og.
v/ Henrik Skovdal – Partner i Promentum
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Fuglevængets værdier Mangfoldighed Rumlighed Livsglæde
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Hvem og hvad bestemmer, hvad der udvikles?
KulturProff.
Den gyldne balance … Hvad gør vi for dem? Hvad gør de for os?
Den gyldne balance … Hvad gør vi for dem? Hvad gør de for os?
SFO- og daginstitutionslederkursus
Præsentationens transcript:

Aktør- og diskursstyring Baseret på: Jørgen Danelund: Ledelse med Mening kap 2

Fire former for styring Styring på det individuelle Styring på det kollektive Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse)

Fire former for styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Styring af selvstyring På afstand Styring på det kollektive

Styring via individuelle forskelle Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Aggregativ styring Styring på det kollektive

Individuelle forskelle Styring på de individuelle forskelle: Det aggregative: styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) anerkendelse af forskelligheder som vilkår (LMM s312)

Styring på det kollektive Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Styring på det kollektive Integrativ styring

Styring på det kollektive Det integrative: styring af fælles interesser gennem resultatstyring og incitamentstyring (LMM s 50) kulturstyring af fælles normative værdier (LMM s 51)

Aktørstyring Aktør- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Aktør- styring Styring på det kollektive

Aktørstyring Administrativt kalkulerende: Administrativt effektivt kalkulerende styring af konfliktuelle, konkurrende særinteresser gennem ”hands-on styring” Administrativt effektivt kalkulerende styring af fælles interesser

Diskursstyring Diskurs- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Diskurs- styring Styring på det kollektive

Diskursstyring Kulturstyring: Kulturstyring af selvstyringen af individuelle særinteresser og selvskabelsesprojekter Kulturstyring af fælles normative værdier gennem kulturel og dialogisk samstyring og socialisering

Fire former for styring af selvstyring aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle 1. ”hands-on” styring af INPUT 2. etisk forpligtelse til SELVSTYRING Styring på det kollektive 3. rationel regulering af in- og output RESULTATSTYRING 4. kulturel og dialogisk Fælles VÆRDISTYRING

Muligheden for at vælge styringsform Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring af aktører (deltagere) 2. SELVSTYRING 1. Styring af INPUT 4. Fælles VÆRDISTYRING Styring på de individuelle forskelle 3. RESULTAT- STYRING Styring på det kollektive Lederen ”svæver” over de fire styringsformer og træffer sit valg i den enkelte situation

Balancen mellem aktør- og diskursstyring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle 1. ”hands-on” styring af INPUT 2. etisk forpligtelse til SELVSTYRING Styring på det kollektive 3. rationel regulering af in- og output RESULTATSTYRING 4. kulturel og dialogisk Fælles VÆRDISTYRING 1. Ordens ledelse 2. Ordens ledelse

2. Ordens ledelse Betragte konsensus som en midlertidig ”afgørelse i uafgørlighedens terræn”…. I den optik bliver ustabiliteten et grundvilkår i netværkets eksistens” s 55 ”en ledelseskompetence af anden orden til at iagttage, hvordan styringen af selvstyringen foregår…. i forhold til mangfoldigheden af mulige rationaliteter i det organisatoriske krydspres” s 55

Rollespil Find en makker! Den ene indtager Aktørperspektiv Den anden indtager Diskursperspektiv Spillet: Budgetnedskæring på 10% 5 minutter til at udvikle 3 gode argumenter 10 minutter til at spille spillet

Den udvidede model

Styring via individuelle forskelle Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Aggregativ styring Styring på det kollektive

Styring via individuelle forskelle Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) Aggregativ styring Styring på det kollektive

Styring via individuelle forskelle Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) Aggregativ styring anerkendelse af forskelligheder som vilkår (LMM s312) Styring på det kollektive

Styring på det kollektive Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) Aggregativ styring anerkendelse af forskelligheder som vilkår (LMM s312) Styring på det kollektive Integrativ styring

Styring på det kollektive Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) Aggregativ styring anerkendelse af forskelligheder som vilkår (LMM s312) Styring på det kollektive styring af fælles interesser gennem resultatstyring (LMM s 50) Integrativ styring

Styring på det kollektive Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af og respekt for modstridende særinteresser (LMM s50) Aggregativ styring anerkendelse af forskelligheder som vilkår (LMM s312) Styring på det kollektive styring af fælles interesser gennem resultatstyring (LMM s 50) Integrativ styring kulturstyring af fælles normative værdier (LMM s 51)

Aktørstyring Aktør- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle Aktør- styring Styring på det kollektive

Aktørstyring Aktør- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af konfliktuelle særinteresser gennem ”hands-on styring” Aktør- styring Styring på det kollektive

Aktørstyring Aktør- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af konfliktuelle særinteresser gennem ”hands-on styring” Aktør- styring Styring på det kollektive sikring af administrativt selvstyre i netværk

Aktørstyring Aktør- styring Diskurs- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af konfliktuelle særinteresser gennem ”hands-on styring” Aktør- styring Diskurs- styring Styring på det kollektive sikring af administrativt selvstyre i netværk

Diskursstyring Aktør- styring Diskurs- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af konfliktuelle særinteresser gennem ”hands-on styring” Aktør- styring diskursiv selvstyring af individuelle særinteresser Diskurs- styring Styring på det kollektive sikring af administrativt selvstyre i netværk

Diskursstyring Aktør- styring Diskurs- styring Styring af aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle styring af konfliktuelle særinteresser gennem ”hands-on styring” Aktør- styring diskursiv selvstyring af individuelle særinteresser Diskurs- styring Styring på det kollektive sikring af administrativt selvstyre i netværk kulturel og dialogisk samstyring og socialisering

Fire former for styring af selvstyring aktører (deltagere) Styring via diskurs (meningsdannelse) Styring på de individuelle forskelle 1. ”hands-on” styring af INPUT 2. etisk forpligtelse til SELVSTYRING Styring på det kollektive 3. rationel regulering af in- og output RESULTATSTYRING 4. kulturel og dialogisk Fælles VÆRDISTYRING