Vandindvinding og natur

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

N ETVÆRKSARBEJDE I FORBINDELSE MED EVALUERINGEN AF AT DELMÅL. I DENTIFIKATION AF DET GODE AT FORLØB.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
GRUPPEARBEJDE Opsamling for Middelfart 25 grupper (ca. 6 pers. i hver gruppe)
Velkommen Tak fordi I har valgt at deltage i denne session.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Den gode § 52-ansøgning… Jens Lind Gregersen.
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Miljømålsloven - planproces
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Fra beregnet lertykkelse til sårbarhed - problemstillinger og mulige løsninger Flemming Jørgensen, Vejle Amt og GFS og Peter Sandersen, Watertech.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Workshop 1 på BIP seminar, d. 10 juni 2015 i Vejle
Henrik Riisgaard1 Økologiske Grundbegreber. Henrik Riisgaard2 Kursets undervisere Henrik Riisgaard, AAU –Studieadjunkt –Koordinerer miljøvidereuddannelse.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Præsentationens transcript:

Vandindvinding og natur konsekvenser af sameksistens, workshop Jacob Birk Jensen Anders Nielsen

Formål med workshoppen … at udveksle erfaringer, tanker og ideer i forhold til den fremtidige tværfaglige udfordring med hydrologisk og økologisk konsekvensvurdering af påvirkningen fra vandindvindinger

De nuværende og fremtidige udfordringer Indhold Oplæg vedr.: Opgaven som vi ser den De nuværende og fremtidige udfordringer Et bud på beslutningsstøtte værktøj Gruppearbejde/plenumdiskussion Gruppediskussion om faglige og administrative problemstillinger og udfordringer Opsamling i plenum Fremtidsværksted (i grupper) Hvor mangler vi viden og data? Hvad mangler vi i værktøjskassen? Bagefter Synspunkter noteres og er der kød på noterne lægger vi det på hjemmesiden.

Vandrammedirektivet: Krav til grundvandsstand: Lovgivning Vandrammedirektivet: Krav til grundvandsstand: Høj nok til at undgå væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængig af grundvandsforekomsten. Krav til vandkvalitet: Overholdelse af god kemisk tilstand Grundvandsdirektivet: Stadfæstelse af VRDs krav til god kemisk tilstand Vending af truende forureningstendenser Habitatdirektivet: Sikre gunstig bevaringsstatus for 254 Habitatområder (3150 km2) Anvendelse af forsigtighedsprincippet Naturbeskyttelsesloven: Der må ikke foretages ændringen i tilstanden af beskyttede naturtyper

Miljøministeriet synspunkter om trusler og tiltag i forhold til grundvandsindvinding: Grundvandsindvinding i større stil bør undgås eller omfanget minimeres når sårbare naturtyper som kilder, rigkær, klitlavninger, våde heder, højmoser og Ellesumpe påvirkes. Nødvendig indvinding som f.eks. drikkevandsindvinding, bør nøje tilrettelægges således, at det finder sted i det åbne land, hvor afstanden til sårbare naturtyper er meget stor. http://www.vandognatur.dk/ Virkeligheden: Mange grundvandsindvindinger ligger i nærheden af sårbar natur Grundvandskvaliteten kan tale for disse placeringer (naturlig beskyttelse) Alternative placeringer er som ofte i internsive landbrugsområder

DER SKAL INDVINDES VAND I NÆRHEDEN AF SÅRBAR NATUR OG VANDLØB Præmissen for den fremtidige drikkevandsindvinding : DER SKAL INDVINDES VAND I NÆRHEDEN AF SÅRBAR NATUR OG VANDLØB … så hvordan gør vi så det klogest?

Vandforsyningsboringer Vandløb Beskyttet natur

Partshavere/aktører

Vejen mod en konsekvensvurdering: Økohydrologisk modellering Økologisk respons på hydrologiske ændringer Ansøgning Hydrologisk påvirkning Vandføringsreduktion Sænkning af vandstand Reduktion af udstrømning 1 Indvindings mængde Økologiske tålegrænser 2 Økologisk konsekvens Hydro- geologi 3 Konkret vurdering ”subjektive” tolkninger forsigtighedprincippet Vandløb og natur Forskning Data Fælles retningslinier Operationalisering Dialog Tværfaglig samarbejde/forståelse Gennemsigtighed Helhedssyn

. Hvor er vi nu ? Store kildepladser: Udfordringen Vandindvindingsanlæg Biologiske konsekvenser Samfundsøkonomisk betydning Værktøjer/metoder Antal sager Kompleksitet Små ikke-almene vandværker Simple og omkostnings-effektive screenings-værktøjer Små almene vandværker . Hvor er vi nu ? Store kildepladser: Ressourcer til grundvandsmodeller og grundige botaniske konsekvensvurderinger Små kildepladser: Myndighed og ansøger har svært ved at løfte opgave af ressourcemæssige årsager Grundvandmodeller og økologiske konsekvensvurderinger Store kildepladser nær Habitat områder

Sagsbehandlerens overblik Prioritering Behov for detaljeret modellering Ingen videre modellering 3 1 2 Økologisk påvirkning? 1 4

Hvordan får vi overblikket over påvirkningen fra vandindvindinger? Behov for et screeningsværktøj Søer Våde naturtyper Vandløb Vandindvindinger Økologisk påvirkning? Hvordan får vi overblikket over påvirkningen fra vandindvindinger?

Hvad er det vi har brug for? Behov for et screeningsværktøj Hvad er det vi har brug for? Et støtteværktøj som: Fungerer som dialogplatform Samler data fra alle faggrupper Sikrer faglig sparring Giver sagsbehandleren overblik Identificerer kritiske påvirkninger Arbejder med akkumulerede effekter

Kommunens egen database BEST - et bud på et screeningsværktøj Jupitor AIS Kommunens egen database BEST Beslutningsstøtteværktøj Analytisk baseret Numerisk baseret Anerkendte analytiske løsninger Eksisterende grundvandsmodeller

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj

Akkumulerede effekter Eng Vandløb Mose Strandeng

Dokumentation

BEST - et bud på et screeningsværktøj

BEST - et bud på et screeningsværktøj Eksport til GIS software Overblik over de hydrologiske påvirkninger