7-trinsskalaen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

Medlemmerne Katherine Richardson, prorektor & professor, Aarhus Universitet (formand) Søren Brøndum, rektor, Herning Gymnasium Kirsten Haastrup, forskningsprofessor,
Hans Willumsen Lauremberg
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Grundlæggende IT, niveau G
7-trinsskalaen Status Udgangspunktet er, at bekendtgørelsen er udstedt. Oplægget bør derfor ikke opfordre til debat om beslutningen om at skifte karakterskala.
Aftalers indgåelse internationale aftaler
International mobilitet med den nye danske karakterskala
Ny karakterskala Hvorfor ny skala?
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
5. dec. 2006Lis Lundby1 Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk: Prøven i matematik består af to selvstændige dele med selvstændige karakterer •Matematiske.
Folkeskolen i forandring
1. november 2012Erling Birkemose Eksaminators rolle Censormøde 1. november 2012.
Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk:
5. dec. 2006Lis Lundby1 Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk: Prøven i matematik består af to selvstændige dele med selvstændige karakterer Matematiske.
Matematik afgangsprøve 2013
Velkommen til Bacheloropgaven! Dagens korte program: 1.Valg af linjefag og linjefagsvejleder 2.Opgavens rammer og prøveform 3.Temaer v. plenumkonferencer.
FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Kommunale censorer Aalborg Kommune 2008
Intro og Problemformulering
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen
Baggrunden for at indføre en ny karakterskala
Den nye karakterskala – principper og anvendelse i praksis
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
S TUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG H VAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT ? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Program for mødet Filosofien bag den nye 7-trins-skala Pause
Prøvebeskrivelse Bedømmelsesdokument
Technology and science for society Danmarks Tekniske Universitet Uddannelsesdekan Gunnar Mohr 25/9 ’07.
Tidsplan for eksamen 40s umd
Eksamen.
Introduktionsmøde om bacheloropgaven 5. september 2007.
Kulturstudier S1+LT Introduktion. Præsentation og forventningsafstemning Hvem er vi? Hvad skal vi?
Eksamen psykologi synopsis synopsiseksamen 2013.
Folkeskolens afgangsprøve
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Overdragelse af Naturfagsprøven November Punkter Prøvebekendtgørelsen for Trekronerskolen Vores prøveoplæg Afvikling Erfaringer.
1. Kommunikation 2. Årets gang – Skole/hjemsamtalerne 3. Prøverne 4. Dansk 1. Den daglige undervisning 2. Afleveringer 5. Matematik 6. Styrkebaseret undervisning.
Den nye karakterskala: implementation på NAT/AU
Velkommen til informationsmøde om kommende 8. klasser Tingstrup Skole Hvem er vi – lidt fakta 2.Karakterer 3.Valgfag! 4.Hvordan er det at gå på.
7-trinsskalaen Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, marts 2007 De nye karakterbekendtgørelser.
Info-møde INS-fak marts Oplæggets temaer Overblik Karakterbekendtgørelse Vurderingskriterier Målbeskrivelser Skabelon.
 Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal.
Den nye karakterskala: implementation på NAT/AU
Eksamensformer og karaktergivning
SKABELON.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
De nye prøver i dansk Velkommen Eftermiddagens program –Prøven i retskrivning (fb) –Prøven i læsning –Prøven i skriftlig fremstilling, herunder vurdering.
Præsentation af opgaven Tysk fortsætter A stx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den Mette Hermann.
Program: Oplæg Censorer på Pædagoguddannelsen 2015 Principperne i karakterbekendtgørelsen Læringsmål som udgangspunkt for bedømmelsen Hvad er kompetencer?
INFORMATIONSMØDE OM 4. SEMESTER PÅ SIV Forår
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver
Erfaringer med brug af 7-trins-skalaen, DPU 27. august 2007
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Ny karakterskala – nye mål?
Den nye ”7-trins skala” Hvorfor?
Bedømmelse og karakterer
Kompetenceudvikling i Studieområdet del 2
Eksamen er den flittige elevs fest… ER IKKE EN TEST AF JER..
Naturfag.
AT-eksamen 2018.
VEJLEDNING til faglærere
LU Madkundskab 18. og 19. april Kl. 15:15 – 17:15
Infomøde om synteseopgaven
AT-eksamen 2019.
Præsentationens transcript:

7-trinsskalaen

En karakterskala er ikke bare en række tal Beskrivelser af de enkelte karakterer 8: den middelgode præstation 10: rutinepræget 11-13: selvstændig Generelle bemærkninger om karakterskalaer. Det bør understreges, at det ikke er tilstrækkeligt at stille med en række tal. Det er beskrivelserne af de enkelte karakterer, der er det væsentligste i en karakterskala. 13-skalaens udgangspunkt som relativ skala problematiseres Beskrivelserne af de enkelte karakterer i 13-skalaen problematiseres – er ’rutinepræget’ ringere end ’selvstændigt’, når det fx gælder en kirurg, der skal fjerne en blindtarm?

Tallene -3, 00, 02, 4, 7, 10, 12 -3 og 00: ikke bestået Facts om 7-trinsskalaen Sådan ser skalaen ud

Negative karakterer Tg- – 1 2/3 Mdl+ – 4 1/3 Mdl –7 Mdl- – 12 1/13 Ug 8 Ug- 7 2/3 Mg+ 7 1/3 Mg 7 Mg- 6 1/3 G+ 5 2/3 G 5 G- 3 2/3 Tg+ 3 1/3 Tg 1 Tg- – 1 2/3 Mdl+ – 4 1/3 Mdl –7 Mdl- – 12 1/13 Slet+ – 17 2/3 Slet – 23

Hvor hårdt slår –3? 7-trinsskalaen: –3 opvejes af 7 Ørsteds skala: Slet (–23) opvejes af 5 Ug’er

Det internationale ECTS-skalaen A, B, C, D, E, Fx, F A: 10% B: 25% Ingen fastsat dumpeprocent Det internationale aspekt Sådan ser ECTS-skalaen ud. 7-trinsskalaen har samme struktur, dvs. 5 karakterer for beståede præstationer og 2 karakterer for dumpede præstationer. Generel omtale af Bologna-samarbejdet Hvert land har sin skala – nogle har endda flere – så der er ikke én skala, der byder sig frem internationalt. ECTS-systemet er derfor det system, man skal satse på, hvis man vil have en skala, der er internationalt kompatibel. Det dur ikke bare at overtage ECTS-skalaen. Sådan er den ikke tænkt. Det er en fælles-europæisk oversættelsesskala. Hvert land skal have sin egen nationale skala; men det skal være muligt – forholdsvis enkelt – at oversætte fra den nationale skala til den internationale skala, der bruges til veksling af karakterer mellem landene – ECTS-skalaen. ECTS beskæftiger sig kun med beståede præstationer. Det har ingen interesse for en studerende at kunne dokumentere at have fulgt et kursus og være dumpet til eksamen. For at dette princip om at veksle karakterer fra et land til et andet skal kunne fungere, er det afgørende, at de angivne procenter i ECTS-skalaen respekteres.

Karakterfordeling – 13-skalaen 13 0,6% 11 5,4% 10 15,9% 9 25,2% 8 25,9% 7 17,9% 6 9,2%

2 4 7 10 12 10% 25% 30% 25% 10% Facts om 7-trinsskalaen Begrundelse for springene Eksempel: En præstation vil blive vurderet til 10, hvis den ligger i intervallet fra 8.5 (midtpunktet af intervallet fra 7 til 10) til 11 (midtpunktet af intervallet fra 10 til 12) – altså i et interval af længde 2.5 ud af et interval af længde 10 (fra 2 til 12) – dvs. 25% - præcis som ECTS-skalaen foreskriver. ECTS-skalaens øvrige procenter genfindes tilsvarende. Springene i skalaen er således med til at fastholde de foreskrevne procenter i ECTS-skalaen. Bemærkninger i retning af, at nu får de alle sammen bare 7 bør derfor manes i jorden. Det er trods alt kun 30% på landsplan, der skal have 7. Næsten lige så mange skal have 4 eller 10.

Beskrivelser 12: Fremragende 10: Fortrinlig 7: God 4: Jævn 02: tilstrækkelig 00: utilstrækkelig -3: ringe Facts om 7-trinsskalaen De korte beskrivelser af de enkelte karakterer. Her må man medgive, at der nok ikke er en entydig rangordning af de valgte ord, ligesom det kan anerkendes, at karakterkommissionens forslag om at anvende ordet ’nogenlunde’ for karakteren 4 ikke er medtaget, idet ’nogenlunde’ jo er et adverbium og ikke et adjektiv!

12: Fremragende 10% - på lang sigt Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Facts om 7-trinsskalaen De mere uddybende beskrivelser af de enkelte karakterer – her 12. Et forudset problem er at få bedømmerne til at give 10% topkarakter. Hvis ikke der sættes ind med oplysning om brugen af karakterskalaen, vil meget færre end 10% af de beståede få topkarakteren.

Principper Karakteren udtrykker graden af målopfyldelse Absolut vurdering Udgangspunktet er fuld målopfyldelse – omfanget og arten af mangler kan så placere præstationen lavere end 12 Facts om 7-trinsskalaen Hvad står der i panden på eksaminanden, når han kommer ind i eksamenslokalet? – Ved 13-skalaen opfatter mange det som, at der står 8 (i fin overensstemmelse med, at man forventer en middel-eksaminand ved en skala, der er født som en relativ skala).Ved 7-trinsskalaen står der 12 i panden – udgangspunktet er her fuld målopfyldelse.

Forudsætninger Præcise målbeskrivelser Præcise bedømmelseskriterier i forhold til målene Forudsætninger for et skift af karakterskala Da karakteren i 7- trinsskalaen udtrykker graden af målopfyldelse, forudsætter et skift til denne skala, at der foreligger præcise målbeskrivelser for de enkelte fag/forløb – og en præcisering af, hvilke mål, der skal dokumenteres ved prøverne.

Relativ/absolut Den enkelte præstation skal bedømmes absolut På landsplan forventes over tid en fordeling, der svarer til ECTS-skalaens fordeling. 3 håndtag: Målene for det enkelte fag Karakterbeskrivelserne for fagene, herunder mangelbegrebet Prøverne – skriftlige opgaver, mundtlige eksamensspørgsmål Facts Vi har bundet os til, at karakterfordelingen på lang sigt stort set lever op til ECTS-skalaens fordeling. Derfor skal vi følge brugen af 7-trinsskalaen nøje fra starten. Fra centralt hold indstiller vi de tre nævnte håndtag ud fra en forventning om, at indstillingerne vil føre til den ønskede karakterfordeling. Hvis det over en længere periode viser sig, at den ønskede karakterfordeling ikke opnås, må nogle af de nævnte tre håndtag bringes i anvendelse, så karakterfordelingen ændres. Det er afgørende at understrege, at der skal være tale om et system med en høj grad af inerti. Man skal altså ikke i panik ændre en række faktorer bare fordi ’det går galt’ ved en enkelt prøve.

KOT – omsætningstabel