Folkeskolen i forandring

Folkeskolen i forandring
Baggrunden Silkeborg 22. marts 2007

Hvad har vi Folkeskoleloven 1993, §§ 13 og 18 Fælles Mål 2003
Traditioner

Hvad gjorde vi OECD-rapport om grundskolen i Danmark, 2004
Danmarks Evalueringsinstitut: Løbende evaluering, 2004 Danmarks Evalueringsinstitut: Undervisningsdifferentiering, 2004 PISA 2000, 2003, 2006….. AKF, DPU: De gode eksempler

Hvad gjorde regeringen
Regeringsgrundlaget 2005 Globaliseringsrådet Evalueringskultur og obligatoriske test Elevplaner Obligatoriske prøver i næsten alle fag Ny karakterskala

Her er dagens oplæg Baggrunden Evalueringskultur og obligatoriske test
Elevplaner Obligatoriske prøver i næsten alle fag Ny karakterskala

Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen
Evalueringsportalen Husk Præsentation af oplægsholder (sig selv) Ja til at besvare spørgsmål efter oplægget, hvor der er tid til dialog. Husk at bruge musen til at pege. Forslag til læsning til dette oplæg Afsnit om materialer i kravspecifikation Tur på portalen. Evt artiklen ”Sådan læser du de fagspecifikke inspirationsmaterialer” som du finder over skemaet i menuen Evaluering i fagene. Silkeborg 22. marts 2007

Formålet med portalen En værktøjskasse med inspiration og vejledning
Et samlingspunkt for information for lærere, skoleledere, elever, forældre og kommuner Indgang til og ramme om de nationale test: booking, afvikling og resultater Indholdet i evalueringspakken Fremme af evalueringskultur i folkeskolen Evalueringsportalen Generel vejledning om løbende intern evaluering 54 artikler og 27 evalueringsværktøjer Fagspecifikke inspirationsmaterialer 207 eksempler på god praksis IT-baserede test 12 test med vejledning til opfølgning 1000 opgaver pr test for at de kan blive adaptive

www.evaluering.uvm.dk Status (på den vare vi har bestilt hos Cowi)
Portal i luften Folder til forældre Film til forældre og lærere/ledere Materialer af generel og specifik karakter Nationale test fra 1. maj …der er stadig meget under udvikling!!!

Brug musen og peg på forældreindgang og menuer i venstre side.
Nederst på siden ligger folder og film. Erfaringer fra fokusgrupper om folder viser at forældrene er meget glade for den øgede skriftlighed i fx elevplaner. (Evt klip fra film med forældreudtalelser her eller i oplæg om elevplaner)

Elevernes hovedinteresse er på demotesten
Erfaringer fra samtaler med elever om portalen viser: Gode farver God at finde rundt på …men ikke særlig børnevenlig i indholdet Siden rummer store muligheder for udvikling som vi er undervejs med.

I denne indgang er lidt artikler om evaluering med skolen og kommunen i fokus.
Men også evalueringsværktøjerne under lærere/ledere henvender sig direkte til kommuner. Denne side vil også blive udbygget efterhånden.

Skolebestyrelsen arbejder med
Godkendelse af læseplaner (og budget) Fastsættelse af principper for ledelse af skole og fx arbejdet med elevplaner Føre tilsyn med skolens virksomhed Efter kommunalreformen ses et øget samarbejde mellem politiske børne- og ungeudvalg og skolebestyrelser i udarbejdelsen/gennemførelsen af skolepolitik. Fælles for indgangene for kommuner og skolebestyrelser er at man med fordel vil kunne hente meget information via lærer/leder indgangen.

Her ligger film til lærere/ledere som kan benyttes evt i et pædagogisk rådsmåde el.lign.
De mange bestilte artikler ligger i menuerne til venstre: Generelle artikler og vejledninger Evalueringsværktøjer Fagspecifikke inspirationsmaterialer – konkrete eksempler på evaluering i fagene.

Konkrete beskrivelser af 26 evalueringsværktøjer.
Meget vil være kendt stof for lærerne, men der vil nok også være noget nyt. Der er min (vores) erfaring at man bruger det kendte igen og igen uden at forholde sig til om logbogen egner sig bedre til at evaluere nogle trinmål og forløb end and andre værktøjer. Her er der også værktøjer til inspiration for kommuner  næste dias

Fagspecifikke inspirationsmaterialer
Materialer i alle fag – nu er der materialer i fagene dansk, matematik og fysik/kemi (testfagene i maj). Herefter kommer materialer i 6 nye fag: Idræt, engelsk, kristendom, historie, natur/teknik Og senere i de sidste 14 fag og emner fx geografi og uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Her i skemaet kan søges på forskellige måder: Vandret: klasser Lodret: fag Eller en kombination for at indsnævre søgningen Peg på Matematik klasse  næste dias

Ud fra konkrete trinmål beskrives et undervisningsforløb, overvejelser over valg af evalueringsværktøj i fht trinmål og forløb. Til sidst beskrives hvordan evalueringens resultater kan anvendes i den fremadrettede planlægning af undervisningen. Fremadrettet anvendelse af resultater er en væsentlig faktor i den løbende evaluering for at evalueringen bliver formativ (og ikke bare står og samler støv). Alle artikler er lige til at printe  næste dias

Sådan ser et print ud Det var en gennemgang af materialerne i de tre første menuer Generel vejledning Evalueringsværktøjer Eksempler på evaluering i fagene

Ikke alt er frit tilgængeligt
Både elever og lærere har UNI-login eller skal sørge for at få det i en fart. Alle er blevet eller vil blive kontaktet af UNI-C Det giver adgang til  næste dias

Funktioner særligt for lærere/ledere
Diskussions-forum Adgang til test Booking Afvikling af test Rapportering fra test Jeg vil sige noget om de pædagogiske aspekter af testene inden Cowi viser eksempler på opgavetyper.

Kendetegn ved de nationale test
De er it-baserede De er selvscorende De er adaptive, hvilket er det helt særlige ved disse test De er it-baserede – de gennemføres ved at eleverne besvarer dem på en computer De stilles frit til rådighed for skolerne af Undervisningsministeriet De er selvscorende – lærerne skal ikke selv rette dem, men får leveret og fortolket resultaterne Stor opgavebank, brugervenlige, meget driftssikre, valide og reliable, tilbagemeldinger på flere niveauer mv. De er adaptive, hvilket er det helt særlige ved disse test

Den adaptive virkemåde
Adaptiv = Tilpasser sig til eleven Et meget enkelt princip: Rigtigt svar  Sværere spørgsmål Forkert svar  Lettere spørgsmål Adaptiv indenfor profilområder  3 test i 1 Matematik: Algebra, Geometri og Matetematik i anvendelse Enkle principper, men store krav til teknologien AD 1 : Adaptiv = individuel faglig profil AD 2: undgår at stille for lette opgaver (der kan resultere i kedsomhed) Undgår at stille for svære opgaver (der kan give elever en dårlig oplevelse) AD 3: Hver fags testspørgsmål opdeles i 3 emnemæssige områder. Når resultaterne opgøres på profilområder, kan man give en mere nuanceret profil af elevens standpunkt i faget. AD 4: Stor opgavebank eleverne modtager opgaver fra når de afgiver svar. Lokalt opgavesvar – central opgavefordeling.

Den adaptive virkemåde 2
Baseret på forskning samt nationale og internationale erfaringer samt afprøvet på mange elever. Samme opgaver genanvendes  sammenlignelige resultater år efter år. Pædagogisk værktøj. Nuanceret billede af den enkelte elevs faglige styrker, svagheder og potentiale.

Hvordan afvikles testene?
Læreren åbner for, at testen kan starte Eleven logger sig på med UNI-Login Læreren monitorerer klassens testafvikling fra egen computer Testene normeret til 45 minutter, men læreren kan: Forlænge med fx 10 min. Sætte testforløbet på pause Stoppe for senere at genoptage Afbryde med det resultat der foreligger

Hvilke dele af faget skal testes?
Udgangspunkt i udvalgte trinmål, som er helt eller delvist testegnede – fx ikke mundtlige og egne formuleringer 3 hovedtyper af opgaver: Multiple choise, Indsæt kort tekst/tal Drag and drop 17 forskellige varianter af disse hovedtyper Opdeling af opgaver i 3 profilområder for mere nuancerede resultater.

Hvem må se resultaterne?
Alle resultater er strengt fortrolige Kun dem som skal bruge resultaterne får adgang hertil Kommuner og skoler holdes ansvarlige for at resultater og opgaver ikke formidles til uautoriserede Først og fremmest (teksten på dias). Lad os se lidt nærmere på hvem der får hvilke resultater  næste dias

Hvem får hvilke resultater?
Læreren Eleven Forældrene Lederen Lige nu er designbeskrivelsen for test og rapporter under udarbejdelse, så jeg kan kun vise eksempler på -testrapport for klassen -testrapport for elev Det er altså ikke sikkert det kommer til at se sådan ud! Vi arbejder med brugervenligheden.

Profilbeskrivelse for hver elev Testrapport for hver elev Testrapport for klassen Profiloversigt for klassen Læreren Eleven Forældrene Lederen

Testrapport for klassen
Alle elever på en lang række kolonne: profilområder Kolonne: det samlede resultat for testen er vægtet og udtrykker elevens relative score i forhold til maksimalt 100% Kolonne: antal rigtige omsat til niveau

En mundtlig tilbagemelding fra læreren Læreren Eleven Eleven ser ikke selv resultatet på skærmen. De nationale test er et værktøj til lærerne. Et testresultater intet uden lærerens didaktiske og pædagogiske overvejelser. Sådan er det i øvrigt for alle evalueringsværktøjer. Læreren skal bruge testresultatet som udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger (§18). Forældrene Lederen

En skriftlig beskrivelse af elevens resultat Udleveres fra skolen, oftest sammen med elevplanen Læreren Eleven Her er tallene i testresultatet omsat til ord  eksempel i næste dias Forældrene Lederen

Teksten kan nok ikke læses, men er en illustration på hvordan en verbal skrivelse ser ud i modsætning til testrapporterne. Det siger noget om: Hvad indholdet i testen har været Hvordan det er gået i helhed og dele Denne udtalelse kan evt benyttes som grundlag for samtale med eleven om resultatet inden den gives til forældrene. Læreren må ikke printe testresultaterne og vil derfor måske få brug for at sidde i nærheden af computeren i samtalen med den enkelte elev. Hvis denne udtalelse lægges i elevplanen når denne udleveres til forældrene skal den tages ud igen når elevplanen cirkulerer fx blandt lærere.

Klassernes gennemsnitsprofil Skolens samlede profil Antal elever, der har deltaget i testen Liste over de enkelte elevers besvarelse Læreren Eleven Lederen får det mest omfattende materiale. Især fokus på at de obligatoriske forpligtelser er opfyldt (antal elever deltaget i testen osv). Bedre overblik over klassernes og skolens faglige niveau. Bedre grundlag for sparring af lærere og pædagogisk ledelse. Lederen kan ikke trække rapporter om hver enkelt elev, men kan få adgang hertil via læreren (lederen må altså i samarbejde med læreren se elevens resultat). Forældrene Lederen

Klassens gennemsnitsprofil
Eksempel på en gennemsnitsprofil. Kan holdes op mod den nationale præstationsprofil. National præstationsprofil offentliggøres både på det samlede testresultat og på profilområder. Statistisk korrektion for forskelle i elevernes baggrund (fx køn, etnicitet, forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomstforhold).

Kommunerne får adgang til resultater på skole- og kommuneniveau. Skal bl.a. anvendes ved udfærdigelse af (men må ikke gengives i) kvalitetsrapporten. Skal kommunalbestyrelsen bruge mere detaljerede oplysninger (fx ved behandling af klager o.lign.) rekvireres de hos skolelederen. Skolelederen orienterer skolebestyrelsen. AD 1: Info om testresultaterne må bruges sammen med al info til at beskrive skolen AD 2: Kommunalbestyrelsens drøftelser af kvalitetsrapporter i fht testresultater foregår på den lukkede del af dagsordenen.

Hvordan offentliggøres landsresultater?
Landsgennemsnit og National præstationsprofil Nulstilles ved første gennemførelse af den enkelte test  Udgangsåret er reference, sammenlignings-grundlag for efterfølgende år Korrektion for social baggrund For at gøre skolernes testresultater sammenlignelige med landsgennemsnittet: ”Hvis min skoles elever havde samme baggrund som landsgennemsnittet, hvordan ville resultatet så have været?”

WYTIWYT What you test is what you teach
What you teach is what you test

Nogle gode råd De obligatoriske test er kun en mindre del af den løbende evaluering (under 1 promille af et skoleforløb). Alle trinmål kan ikke testes i bund. Kommunikation og problemløsning testes slet ikke. Der skal evalueres i alle fag. Der skal evalueres hvert år. Der skal bruges mange forskellige redskaber og metoder. Evalueringen skal være løbende og skal derfor indgå naturligt i undervisningen. Fortsætter man sin gode matematik-undervisning, klarer eleverne let de obligatoriske test. Der er ingen grund til at deltage i en uønsket og ubevidst wash back effekt.

Elevplaner Silkeborg 22. marts 2007

Formålet med elevplaner
At styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens § 18. At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2 At styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Bullit 1 Fra § 18 ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger”. Bullit 2 Fra § 13 stk. 2 ”Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10.” Bullit 3 Tekst fra bekendtgørelsen: Elevplanen vil indgå i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens § 13, stk. Elevplanen vil bidrage til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side.

Overordnede krav til elevplanen
Den skal være skriftlig Den skal udleveres regelmæssigt til elevens forældre. Både OECD (2004) og Danmarks Evalueringsinstitut har påpeget manglen på skriftlighed i evalueringer og tilbagemeldinger. Regelmæssigt = 1 gang om året

Indholdsmæssige krav til elevplanen
Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test.

men: Elevplanen skal alene indeholde oplysninger, der har betydning for lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Stammer fra §3, stk.3 i Bekendtgørelsen om elevplaner. I jurasprog kunne man tale om en ”undtagelsesbestemmelse” eller man kan tale om et ”relevanskriterium”. ALT skal ikke med jf. følgebrevet. Det må styrke brugervenligheden, hvis elevplanen har en kort og præcis form.

”…alle fag” Alle fag som eleven har på sit skema, skal fremgå af elevplanen Hvor meget, der skrives ud for hvert fag, kan variere. En samlet faglig og social vurdering af den enkelte elev, skal ligge til grund for detaljeringsgraden. Alle fag betyder alle fag! Altså – elevplanen skal tilpasses den enkelte elev og det enkelte fag ud fra en individuel vurdering af barnets situation. Vurderingen kan vise, at alle fag, i forhold til den her elev, ikke kræver samme detaljeringsgrad. Fra følgebrevet i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen: ”Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad i forhold til de enkelte fag kan variere fra elevplan til elevplan og må ses i lyset af en samlet vurdering af elevens aktuelle faglige og sociale situation samt tidligere indgåede aftaler mellem lærer, elev og forældre. Der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet betragtning vil være hensigtsmæssigt at videreføre dele af en tidligere elevplans mål og aftaler”

Fra følgebrevet ”Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad i forhold til de enkelte fag kan variere fra elevplan til elevplan og må ses i lyset af en samlet vurdering af elevens aktuelle faglige og sociale situation samt tidligere indgåede aftaler mellem lærer, elev og forældre. Der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet betragtning vil være hensigtsmæssigt at videreføre dele af en tidligere elevplans mål og aftaler”

Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. OBS! Det er først i opfølgningsdelen, at testene nævnes i bekendtgørelsen.

Testresultater er fortrolige
Resultatet af testen må ikke indgå i elevplanen, men opfølgningen må. UVM anbefaler, at den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets resultat i de nationale test indgår som løsark eller lignende i elevplanen. Den retmæssige personkreds er ikke nødvendigvis den samme for elevplan og testresultat. Spørgsmål: Kan man så ikke bruge testresultatet til noget i elevplanen??? Jo – som en del af en overordnet samlet tilbagemelding vedrørende elevens standpunkt i faget, evt. med reference til enkelte trinmål. De nationale test: Resultatet må IKKE indgå i elevplanen – opfølgningen må indgå. Fra spørgsmål / svar på ministeriets hjemmeside: ”Den personkreds, der retmæssigt må se den enkelte elevs resultat af de nationale test, er ikke (eller kun undtagelsesvis) den samme, som den personkreds, der må og skal se indholdet af den enkelte elevs elevplan. Eleverne vil oftest have en del lærere der ikke underviser i testfag fx hjemkundskabs-, idræts- og billedkunstlærere. Disse lærere vil som udgangspunkt ikke være berettigede til at få adgang til elevernes detaljerede testresultater, medmindre de også underviser i det fag, der er blevet testet i, men de vil skulle bidrage til elevplanen og have mulighed for at indgå i et teamsamarbejde om denne. Og lærer-teamet kan naturligvis også godt drøfte testresultaterne på et lidt mere overordnet niveau, hvis det sker som led i opgavevaretagelsen, fx ved tilrettelæggelse af tværfaglige undervisningsforløb”.

Frivilligt indhold Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang fx tage medansvar for at: eleven møder til tiden eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler eleven møder udhvilet m.v. Elevplanen kan indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. Hele den mere sociale – adfærdsmæssige del er altså frivillig. Noget man som kommune / skole kan vælge til. Stort set alle de skabeloner, der ligger på UVM´s hjemmeside / evalueringsportalen, indeholder et punkt om den sociale del af elevens udvikling. Understøtter også formålsparagraffens bestemmelse om elevens alsidige udvikling.

Hvem bestemmer rammerne ?
Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner. Skolens leder træffer beslutning om skolens anvendelse af elevplaner, samt hvordan arbejdet med elevplaner tilrettelægges.

Andre spørgsmål: Er der krav om at elevplaner skal udarbejdes på friskoler, private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler m.fl.? Må alle skolens lærere have adgang til alle skolens elevplaner? Må elever have adgang til hinandens elevplaner? Må elevplaner i papirform stå eller ligge samlet i klassen? Kan elevplanen med fordel udfærdiges, så lærerne i vid udstrækning udfylder den ved afkrydsning? SVAR

Afgangsprøverne Matematik Silkeborg 22. marts 2007

Ændringerne i prøverne formål og baggrund
Regeringens moderniseringsoplæg Erfaringer fra udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse” Styrkelse af fagligheden Prøvers pålidelighed i forhold til de faglige mål Variation i prøveformer

Moderniseringsoplæg, jan. 04 Regeringsgrundlag, feb. 05
Dokumentation af faglige kompetencer Prøveformer Kvalificering af anvendelsen af beskikkede censorer Censors uafhængighed af den prøveafholdende institution Karakterskalaen

Krav til prøver og karakterer
Prøverne skal dokumentere graden af målopfyldelse Karaktererne skal give et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse af eleverne

Prøvens mange bestemmelser
Bekendtgørelse nr. 728 af 26. juli 2006 Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 Bekendtgørelse nr. 752 af 30. juni 2006 Bekendtgørelse nr. 350 af 18. maj 2005 Brug

De vigtigste nyheder Afgangsprøven er obligatorisk
To eksterne censorer Selvstændige karakterer i de to skriftlige prøver Nye krav til elevens aflevering Opgaverne opbevares i 1 år på skolen Mundtlig prøve til udtræk

Ny karakterskala Karakterbeskrivelse
Folkeskolens afgangsprøve Matematik Silkeborg 22. marts 2007

Baggrund Karakterkommissionen nedsættes af regeringen i december 2003
Kommissionen afgiver betænkning i december 2004 Regeringen afholder konference om karakterskalaen i december 2005 7-trinsskalaen indføres august 2006/2007

Kommissionens 5 krav til en ny karakterskala
Kommissionens 5 krav til en ny karakterskala 1 International anvendelighed 2 Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse 3 Samme skala i hele uddannelsessystemet 4 Klar trindifferentiering 5 Mulighed for gennemsnitsberegning

Konstruer din egen karakterskala
Problem: Vi vil have en karakterskala, der tager udgangspunkt i ECTS.

ECTS A 10 % B 25 % C 30 % D 25 % E 10 % Fx F

Lav din egen karakterskala
10 25% 10% 10% 25% 30% Den midterste karakter?

5 10 25% 10% 10% 25% 30% Hvor er grænsen til naboerne?

3,5 5 6,5 10 25% 10% 10% 25% 30% Grænserne til de næste naboer?

3,5 5 6,5 25% 10% 10% 25% 30% De røde tal skal være midtpunkter!

3,5 5 6,5 25% 10% 10% 25% 30% Passer tallene nu?

Voila, en karakterskala! 5 25% 10% 10% 25% 30% Mor, jeg bestod, jeg fik nul. Lad os lægge 1 til karaktererne.

For mange ligheder med den gamle skala. 6 25% 10% 10% 25% 30% Vi lægger 1 til igen!

7 25% 10% 10% 25% 30% Stadig to tal fra den gamle skala!

UHA, nu er der kun gengangere! 8 25% 10% 10% 25% 30% Vi går et trin tilbage.

Så er den her: 7 25% 10% 10% 25% 30%

12 10 7 4 02 00 -3 den fremragende præstation,
der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 den helt uacceptable præstation.

13-skalaen 13 For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.
13-skalaen 13 For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. Udmærket 11 For den udmærkede og selvstændige præstation. 10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9 For den gode præstation, der ligger lidt over middel. Middel 8 For den middelgode præstation. 7 For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6 For den netop acceptable præstation. Acceptabel 5 For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. Usikker 03 For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00 For den helt uantagelige præstation.

Negative karakterer Tg- – 1 2/3 Mdl+ – 4 1/3 Mdl –7 Mdl- – 12 1/3
Ug 8 Ug- 7 2/3 Mg+ 7 1/3 Mg 7 Mg- 6 1/3 G+ 5 2/3 G 5 G- 3 2/3 Tg+ 3 1/3 Tg 1 Tg- – 1 2/3 Mdl+ – 4 1/3 Mdl –7 Mdl- – 12 1/3 Slet+ – 17 2/3 Slet – 23

Scherfíg – om Ørsteds skala
… et vidunder af snilde og sindrighed, som må fryde enhver undervisningsinspektør. En tankebygning af tal og talmystik. Et spil, hvor karakteren minus 23 betyder udelukkelse og ruin…

Hvor hårdt slår –3? 7-trinsskalaen: –3 opvejes af 7
Ørsteds skala: Slet (–23) opvejes af 8 Ug’er

Principper Karakteren udtrykker graden af målopfyldelse.
Absolut vurdering. Udgangspunktet er fuld målopfyldelse – omfanget og arten af mangler kan så placere præstationen lavere end 12.

Forudsætninger Præcise målbeskrivelser.
Præcise bedømmelseskriterier i forhold til målene.

Relativ/absolut Den enkelte præstation skal bedømmes absolut.
På landsplan forventes over tid en fordeling, der svarer til ECTS-skalaens fordeling. Tre håndtag: Målene for det enkelte fag. Karakterbeskrivelserne for fagene, herunder mangelbegrebet. Prøverne – skriftlige opgaver, mundtlige prøvespørgsmål.

Vejledende karakterbeskrivelse
Folkeskolens afgangsprøve Matematik Silkeborg 22. marts 2007

Matematiske færdigheder
Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven demonstrerer et sikkert kendskab til fagets grundlæggende begreber og fremgangsmåder. Eleven demonstrerer sikre færdigheder på stort set alle faglige områder med kun uvæsentlige mangler og få fejl. 7 God Eleven demonstrerer et godt kendskab til mange af fagets grundlæggende begreber og fremgangsmåder. Eleven demonstrerer gode færdigheder inden for adskillige faglige områder. 02 Tilstrækkelig Eleven demonstrerer et elementært kendskab til nogle af fagets grundlæggende begreber og fremgangsmåder samt elementære færdigheder indenfor nogle forskellige faglige områder.

Matematisk problemløsning 1
Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven vælger og anvender med sikkerhed hensigtsmæssige metoder til behandling af praktiske og matematiske problemer. 7 God Eleven demonstrerer kendskab til og anvendelse af metoder til behandling af praktiske og matematiske problemer. 02 Tilstrækkelig Eleven demonstrerer nogen kendskab til fremgangsmåder i behandlingen af simple praktiske og matematiske problemer.

Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven demonstrerer sikker viden om fagets begreber og metoder og kan anvende dem til at udarbejde løsninger med få uvæsentlige fejl. 7 God Eleven demonstrerer god viden om mange af fagets begreber og metoder og kan anvende dem til at udarbejde løsninger med nogle mangler og fejl. 02 Tilstrækkelig Eleven kan anvende simple formler og udføre enkle beregninger.

Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven anvender med sikkerhed matematiske modeller, algebraiske udtryk, grafer og tegninger på en hensigtsmæssig måde både inden for matematisk problemløsning og matematik i anvendelse. 7 God Eleven anvender med nogen sikkerhed matematiske modeller, algebraiske udtryk, grafer og tegninger. 02 Tilstrækkelig Eleven kan anvende simple formler og udføre enkle beregninger.

Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven anvender hjælpemidler på en sikker og hensigtsmæssig måde. 7 God Eleven anvender hjælpemidler på en god måde. 02 Tilstrækkelig Eleven kan anvende hjælpemidler med tilstrækkelig præcision.

Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven kan udforme en veldisponeret besvarelse med en sikker brug af faglige begrundelser, hvor tankegangen fremgår klart og overskueligt, og der veksles sikkert mellem hverdagssprog og matematikkens sprog. 7 God Eleven kan udforme en opgavebesvarelse med god sammenhæng inden for de enkelte spørgsmål og med brug af faglige begrundelser. Eleven kan veksle mellem hverdagssprog og matematikkens sprog. 02 Tilstrækkelig Eleven udformer en usammenhængende besvarelse med få faglige begrundelser, og der veksles usikkert mellem hverdagssprog og matematikkens sprog.

Folkeskolen i forandring

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Folkeskolen i forandring"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Folkeskolen i forandring

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Folkeskolen i forandring"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback