Den nye karakterskala: implementation på NAT/AU

Præsentationer af emnet: "Den nye karakterskala: implementation på NAT/AU"— Præsentationens transcript:

1 Den nye karakterskala: implementation på NAT/AU
Arbejdsgruppe: Claus Brabrand, formand (DAT/UPN) Henrik Kragh Sørensen (STENO) Bettina Dahl Søndergaard (STENO/UPN) Hans Kjeldsen (IFA) Tom Vindbæk Madsen (BIO, studienævn)

2 Seminar 24/1 1 2 3 4 5 Velkomst ved dekanen: Motivation:
Orientering om den nye 7-trins karakterskala Motivation: Kort præsentation af relevant pædagogik-teoretisk fundament "Fra teori til NAT-praksis": Konkrete anbefalinger – hvordan gør vi på NAT? Præsentation af gode eksempler: Gode eksempler på kursusbeskrivelser (inkl. 'før'/'efter') Spørgsmål: Q'n'A og diskussion... 1 2 3 4 5

3 Orientering om den nye 7-trins karakterskala
Velkomst ved dekanen 1 Orientering om den nye 7-trins karakterskala v/ Erik Meineche Schmidt

4 Formål med seminaret Formål:
Opgaven (revision af alle kursusbeskrivelser): Produkt Proces Formål: Revision af alle kursusbeskrivelser på NAT/AU mhp.: 1) ECTS certificering; 2) ny karakterskala; samt 3) alignmentsikring. Kort sagt: "fra indhold til læringsmål" (i kursusbeskrivelser).

5 1) ECTS ECTS EU-politiske motivationer: ECTS
'Bologna-processen' (fri mobilitet for studerende) 'Københavner-deklarationen' (tvær-national merit) certified ECTS compliant

6 Problemer ift. andre lande
Konvertering (mellem lande): 7 trin: 4 trin 4 trin 8 trin 8 trin ECTS 10 trin SKALA 10 trin ... ... ... ... ... 21 trin A, B, C, D, E, Fx, F 21 trin Problemer: Tab af information: 13,11  A 9, 8  C osv... '13' som “undtagelseskarakter" (kun DK): Nogle steder: kun adgang for studerende med top-karakter (= 13)

7 2) Ny skala Fra 1. september 2007: -3 00 02 4 7 10 12
-- ikke bestået -- -- bestået --

8 Hvorfor overhovedet en ny skala?
Kompatibilitet (sammenlignelighed) med internationale skalaer (ECTS); Ensartet anvendt skala i hele uddannelses-systemet (i DK); Skal måle absolut: "graden af målopfyldelse"; Klar trindifferentiering (tydelige spring i skalaen); Slitage af karakterskala ved langtidsbrug (inflation, karakterglidning, fagkonventioner).

9 Den nye skala: "7-trinskalaen"
12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demon- strerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den fremragen- de præstation A 10 Karakteren 10 gives for fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Den fortrinlige præstation B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 02 Den tilstrække- lige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demon- strerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrække- lige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F

10 Hvorfor ser skalaen ud som den gør?
-- graden af målopfyldelse ++ A: 10% B: 25% C: 30% D: 25% E: 10% ikke-bestået bestået (ift. "ECTS-skalaens relative fordeling"; Tabel 11, p. 27) ((( Tabel 11, p. 27 ))) ECTS-skalaen, relativ fordeling (mellem beståede karakterer) 10% 25% 30% 25% 10% (laveste) 22,5 (interval-midtpkt) 50 (interval-midtpkt) 77,5 (interval-midtpkt) 100 (højeste) dividér med 10 og afrund 2 5 8 10 symmetrisk spejling af beståede karakterer -5 -2 læg 2 til 02 4 7 10 12 undgå "psykogisk effekt" ved negative tal -3 00

11 Centrale bestemmelser i den nye karakterbekendtgørelse
Indførelse af ny skala (pr. 1. september 2007) §1-8 Krav om absolut karaktergivning §9 Karakter = grad af målopfyldelse (samlet vurdering) §10 Krav om eksplicitte målbeskrivelser i studieordn. §10, §19

12 3) Alignment Indsigt fra universitetspædagogisk forskning:

13 /indholdsbeskrivelse /kompetencebeskrivelse
Produkt Nye kursusbeskrivelser for alle NAT kurser: 1) ECTS certificering; 2) Ny karakterskala; samt 3) Alignmentsikring. FRA: beskrivelse af indhold: TIL: beskrivelse af læringsmål: Indhold: - differentialregning - integralregning - lineær algebra - komplekse tal - ... Læringsmål: For den studerende at lære at kunne: - anvende matematiske formler på ... - beregne afledte funktioner ud fra ... - bevise egenskaber ved ... - ... revision /indholdsbeskrivelse /kompetencebeskrivelse

14 Proces ... ... ... ... ... Input fra dette seminar: 24/1 24/1 MAT FYS
DAT BIO ... 5x: 5x: 5x: 5x: Tovholdere tovholder tovholder 12/2 tovholder ... tovholder forslag til: 'institut-specifikke gode eksempler' 12/2 Gennemsyn: Arbejdsgruppe Arbejdsgr. 10*5x: ... 19/2 ... gennemsete: 'institut-specifikke gode eksempler' 19/2 MAT FYS DAT BIO ... Tovholdere, (Arbejdsgr.) ... ... ... ... alle undervisere alle undervisere alle undervisere alle undervisere 01/4 ... alle nye kursus- beskrivelser indtastes 01/4 Alle nye kursusbeskrivelser indtastet og klar: Studienævn Alle nye kursusbeskrivelser godkendes og ligger klar til brug og kursustilmelding 1/5 Studienævn (alle) ca. 500x: ... 01/5

15 Pædagogisk fundament 2 SOLO og Alignment v/ Kortfilm (DVD)

16 Kortfilm om universitetsundervisning

17 "Fra teori til NAT-praksis"
3 Konkrete anbefalinger: Hvordan gør vi på NAT? v/ Claus Brabrand

18 Hvordan ser en kursusbeskrivelse ud ?
Omfang 5 ECTS Sprog Dansk Undervisningsmaterialer/lærebøger Klug, Cummings & Spencer: Concepts of Genetics, 8. ed. (2006). Siegismund: Populationsgenetik, 2001 Opgavesamling og noter. Undervisningsperiode 3. kvarter. Eksamensterminer Ordinær eksamen: 3. kvarter Reeksamen: August Forudsætningskrav Ingen Underviser Jørgen Bundgaard, Dave Parker, Jesper Givskov Sørensen, Torsten Nygaard Kristensen Kursushjemmeside under Genetik   Udbyder Biologisk Institut Indgår i følgende studieordninger Bacheloruddannelsen i Biologi Sidefaget i Biologi Indgår i følgende fagpakker Genetik og evolution Hvordan ser en kursusbeskrivelse ud ? GENETIK Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus

19 overordnet indplacering af kursus ift. uddannelsen
Formål overordnet indplacering af kursus ift. uddannelsen GENETIK Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus

20 Læringsmål – nyt krav! * Alignment: Klare Læringsmål & ... GENETIK
Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinations-, frekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx mutation, variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig * Læringsmål Alignment: Klare Læringsmål & ...

21 Læringsmål: "Genetik" Læringsmål bliver nu helt centrale i en kursusbeskrivelse: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig

22 Læringsmål ift. Eksamensform og Undervisningsform
GENETIK Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinations-, frekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx mutation, variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig * Læringsmål ... & Læringsmål  Eksamensform  Undervisningsform

23 Læringsmål ift. kursustype
GENETIK Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinations-, frekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx mutation, variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig * Læringsmål ambitions (SOLO) niveau

24 supplement til læringsmål (evt. bøger, noter, ..)
Indhold GENETIK Formål At give de studerende en grundlæggende forståelse af de fundamentale genetiske og populationsgenetiske lovmæssigheder og et elementært kendskab til grundbegreber og problemstillinger inden for den kvantitative genetik. Indhold En gennemgang af de vigtigste formalgenetiske begreber baseret på eksempler fra forskellige diploide organismer, samt en behandling af grundlæggende begreber indenfor populationsgenetikken og den kvantitative genetik. Undervisningsformer 2 x 2 forelæsninger pr. uge i 7 uger. 2 x 2 timers teoretiske øvelser/seminarer pr. uge i 7 uger. Seminarerne vil udgøre en mindre men fast del af de ugentlige øvelser. Aflevering af 2 obligatoriske opgavesæt. Evalueringsform 3 timers skriftlig eksamen. Lommeregner må medbringes til eksamen. Bedømmes efter 7-trinskalaen. Medvirken af ekstern censor Indstilling til eksamen sker under forudsætning af 3 godkendte opgavesæt. Obligatorisk program Godkendelse af 2 obligatoriske opgavesæt. Kursustype Grundkursus Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinations-, frekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx mutation, variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig * Læringsmål supplement til læringsmål (evt. bøger, noter, ..)

25 Hvordan laves en kursusbeskrivelse ?
Proces (fag-specifik): 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

26 Hvordan laves en kursusbeskrivelse ?
Proces (fag-specifik): "Genetik" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

27 Konkrete anbefalinger
1) Standard formulering: lægger lærings-ansvar på den studerende kompetence-formulering "at kunne" Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig Systematik: Studerende(/undervisere) med tiden vender sig til at læse(/skrive) dem Sikrer ensartet anvendelse (dermed sammenlignelighed på tværs af fag)

28 Konkrete anbefalinger
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig 2) List del-mål som 'bullets': Tydeligere end prosa-tekst (typisk 4-10x afh. af kursus)

29 Konkrete anbefalinger
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig U N U N U U N U U U N U N 3) 'Udsagnsord + Navneord': Hvad den studerende skal kunne: gøre med et givet stof Hvorfor nu det..?! U N

30 Problem med 'indhold' som mål
Hvad er problemet med 'indhold' alene som læringsmål ?!? ræsonnere teoretisere analysere ræsonnere genfortælle analysere Læringsmål ? At lære om: differentialregning integralregning lineær algebra komplekse tal ... Stud. C enighed (ej kendt af stud.) tavs viden  identificere cirka-beskrive Underviser analysere ræsonnere identificere komplekse tal: når der står plus-et-eller-andet-"i" til sidst. :) Stud. B Og selv hvis det så var muligt, er det jo eksamen der tæller i sidste ende (= operationel) Stud. A Censor

31 'Forståelse' som læringsmål ?
Hvorfor ikke bruge 'forståelse' som læringsmål ?!? Læringsmål ? At forstå: differentialregning integralregning lineær algebra komplekse tal ... differentialligninger ?! Svaret er enkelt:  Det kan vi ikke evaluere (!)

32 'Kompetencer' som læringsmål !
'Kompetence' som læringsmål ! Evaluering = Bede den studerende gøre noget, og så teste produkt og/eller process Læringsmål ! Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: anvende metode.. bevise egenskaber.. analysere ... ...  NB: 'forståelse' er naturligvis en forudsætning (!) NB: operationelt i sin natur (~ verber) 'SOLO' = Structure of the Observed Learning Outcome

33 Fordele ved 'SOLO' SOLO 5 SOLO 4 SOLO 3 SOLO 2 SOLO 1
 to generalize  to hypothesize  to theorize  ... "extended abstract" (kvalitative niveauer) dybde SOLO 4  to relate  to compare  to analyze  ... "relational" SOLO 3  to classify  to combine  to enumerate  ... "multi-structural" (kvantitative overflade niveauer) SOLO 2  to identify  to do procedure  to recite  ... "uni-structural" SOLO 1  no understanding  irrelevant information  misses point  ... "pre-structural" Fordele ved 'SOLO': Udviklet specielt til forskningsbaseret universitets-undervisning Konvergerer mod forskning (SOLO 5)

34 SOLO (flere verber) SOLO 5 SOLO 4 SOLO 2+3 "extended abstract"
at teoretisere at hypotisere at generalisere at kritisere teori at perspektivere at anvende teori (på 'fjerne' problemer) at forudsige at reflektere (grundlag for erkendelse) at bedømme (videnskabeligt grundlag) at diskutere (videnskabeligt grundlag) "extended abstract" SOLO 4 at analysere at argumentere at relatere at sammenligne at integrere at anvende teori (på 'nære' problemer) at ræsonnere (nå konklusion) at forklare (årsag-virkning) at forklare (ligheder-forskelle) at forklare (styrker-svagheder) "relational" SOLO 2+3 at strukturere at sammenfatte at kombinere at klassificere at beskrive at udføre procedure at parafrasere at referere at enumerere at navngive at identificere at recitere "multi structural" & "uni structural"

35 Konkrete anbefalinger
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig U N U N U U N U U U N U N 3) 'Udsagnsord + Navneord': Hvad den studerende skal kunne: gøre med et givet stof Derfor (SOLO) kompencer U N

36 Konkrete anbefalinger (undgå)
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig forstå / få kendskab til 4) Undgå generelle 'forståelses-mål' at forstå, at få indsigt i, at få kendskab til, at få overblik over, at opnå viden om, at indføre i, ... ...idet de ikke kan måles.

37 Konkrete anbefalinger (undgå)
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig dybdegående 5) Undgå tillægsord: selvstændig, kritisk, dybdegående, ... (siger ikke de stud. noget)

38 Konkrete anbefalinger
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig oprense DNA fra mikroorganismer Hypotetisk eksempel på forsknings-færdighed for GENETIK (Oprensning ikke et læringsmål på AU kurset). 6) Tilføj forsknings-færdigheder: i det omfang kurset har sådanne

39 Forsknings-færdigheder
Højere-ordens-færdigheder: Åbenhed for ændringer af egne idéer og opfattelser Fortolkning og vurdering af evidens Argumentation og underbygning af (egne) forskningsresultater Valg og vurdering af (eget) forskningsdesign Fundamentale færdigheder: Forsknings-kommunikation: Skriftlig formidling af faglig problemstilling Mundtlig formidling af faglig problemstilling Praktiske (forsknings-)færdigheder: Dataindsamling, betjening af instrumenter, litteratursøgning, ... Tilrettelæggelse af eget arbejde: Studieteknik, arbejdsdisciplin, ... NB: Forsknings-specifikke færdigheder – kan ikke indplaceres i SOLO

40 Check kursus ift. uddannelse
7) Check generelle læringsniveau passer med studie-år og -type: Der forventes ideelt set en progression over uddannelsen: - grundkurser: typisk flest lavere SOLO niveauer - overbygn.: typisk flere højere SOLO niveauer - Ph.D. kurser: typisk højeste SOLO niveauer Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig Kursustype: Grundkursus

41 Check kursus ift. uddannelse
Skabelon: Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (fx. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evolutionære ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (fx. mutation variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig 8) Check forudsætninger ift. forudsatte kompetencer: hvilke kurser forudsættes?

42 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces (fag-specifik): "Genetik" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

43 Eksamensform... Der findes ikke een optimal eksamensform
Vælg altid ift. læringsmål Eksamensformer (udvalg): Skr. essay Skr. opgaver Mdt. præsentation (baseret på ...) Mdt. diskussion Multiple-choice Serie af opgaver m. stigende sværhedsgrad Projekt Portfolio Interview Proces-udførelse ...

44 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces (fag-specifik): 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

45 Undervisningsform... Der findes ikke een optimal undervisningsform
Vælg altid ift. læringsmål Undervisningsformer (udvalg): Forelæsning Holdundervisning Gruppearbejde Lab. øvelser Feltarbejde Diskussion Opponent-grupper Projekt-demonstration 'Peer instruction' Notat-udveksling ...

46 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces (fag-specifik): 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?)  kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) Færdig! (udfyld resten) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

47 Karaktergivning ? §10: Karakter = grad af målopfyldelse (samlet vurdering) §9: Absolut karaktergivning Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: lokalisere gener på kromosomer anvende simple beregninger: (e.g. rekombinationsfrekvenser, udspaltninger, indavlskoefficienter, Hardy-Weinberg, evol. ligevægte). redegøre for og foretage koblingsanalyse redegøre for grundlæggende genetiske begreber: (e.g. mutation, variation, indavl, naturlig selektion). beskrive og analysere simple arvegange analysere nedarvning af flere gener samtidig Den ringe præstation -3 Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Den utilstrække- lige præstation 00 Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx Den tilstrække- 02 Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demon- strerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E Den jævne præstation 4 Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den gode præstation 7 Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den fortrinlige præstation 10 Karakteren 10 gives for fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B Den fremragen- de præstation 12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demon- strerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A Karaktergivning: 12 = 'Udtømmende' 10 = 'Omfattende' (med nogle mindre væsentlige mangler) 7 = 'Omfattende' (med en del mangler) osv... ...set gennem en forskers øjne (forsknings-baseret undervisning)

48 Resumé: Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces (helt konkret): 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) Konkrete anbefalinger (læringsmål): 2.1) Standard formulering 2.2) List del-mål som (ca. 4-10) bullets 2.3) Vælg kompetencer fra 'SOLO' og skriv som Udsagnsord+Navneord 2.4) Undgå forståelsesmål 2.5) Undgå tillægsord 2.6) Tilføj evt. forsknings-forudsætninger 2.7) Check niveau ~ kursus-år 2.8) Check forudsætninger kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)  Færdig!

49 "Gode eksempler" (på kursusbeskrivelser)
4 til inspiration og illustration af problemstillinger v/ Bettina Dahl Søndergaard & Hans Kjeldsen

50 Calculus II Type af kursus Grundkursus, Matematik
v/ Bettina Dahl Søndergaard Steno Instituttet.

51 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces: "Calculus II" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

52 Calculus II Læringsmål Formål Indhold
Calculus betegner traditionelt en introduktion til differential- og integralregning for funktioner af en eller flere variable. Mange af de videnskabelige opdagelser, der har formet vores hverdag i de seneste 3 århundreder, ville ikke have været mulige uden calculus. Også i dag gør calculus fyldest som det vigtigste kvantitative sprog for videnskab og teknologi. Kursets formål er – med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet – at give deltagerne kendskab til og forståelse af grundlæggende metoder, begreber og resultater fra (1) differential- og integralregning i flere variable, (2) lineær algebra og (3) rækketeori. Hovedvægten er lagt på (1). Indhold Retningsafledet, gradientvektor, differentialer for funktioner i flere variable. Ekstremum. Dobbeltintegraler over generelle områder, og i polære koordinater. Taylor polynomier og -rækker. Eksempler på løsning af differentialligninger. Egenværdier og egenvektorer, diagonalisering. Vektorrum med skalarprodukt, ortogonal projektion. Type af kursus Grundkursus, matematik Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integral-regning i en og flere variable, lineær algebra og rækketeori. argumentere for skridtene i opgaveløsninger formulere korrekte argumenter benytte matematisk terminologi og symbolsprog Læringsmål

53 Karaktergivning ? §10: Karakter = grad af målopfyldelse (samlet vurdering) §9: Absolut karaktergivning Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integral-regning i en og flere variable, lineær algebra og rækketeori. argumentere for skridtene i opgaveløsninger formulere korrekte argumenter benytte matematisk terminologi og symbolsprog 12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demon- strerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den fremragen- de præstation A 10 Karakteren 10 gives for fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Den fortrinlige præstation B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 02 Den tilstrække- lige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demon- strerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrække- lige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Karaktergivning: 12 = 'Udtømmende' 10 = 'Omfattende' (med nogle mindre væsentlige mangler) 7 = 'Omfattende' (med en del mangler) osv... ...set gennem en forskers øjne (forsknings-baseret undervisning)

54 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces: "Calculus II" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

55 Calculus II Læringsmål
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integral-regning i en og flere variable, lineær algebra og rækketeori. argumentere for skridtene i opgaveløsninger formulere korrekte argumenter benytte matematisk terminologi og symbolsprog alignment Evalueringsform 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler (bærbar pc, bøger, noter o.lign.). Bedømmes efter 7-trinskalaen med intern censur. Undervisningsform Forelæsninger 4 timer pr. uge, øvelser 2 timer pr. uge, matematiklaboratoriet 3 timer pr. uge. Obligatorisk Program Det er en forudsætning for at deltage i eksamen, at mindst 3 afleveringsopgaver skal være godkendt.

56 RUMFORSKNING OG RUMFART
Institut for Fysik og Astronomi v/ Hans Kjeldsen Type af kursus Overbygningskursus på kandidatuddannelsen.

57 Rumforskning og Rumfart
Formål Ideen i kurset er at give deltagerne indsigt i en række centrale problemstillinger inden for rumforskning og rumfart. Rumforskningen er i dag en central del af mange forskningsfelter; det er derfor vigtigt at forstå de muligheder og begrænsninger, som rumforskningen er underlagt, hvis man ønsker at udnytte dens forskningsmuligheder. De forskellige problemstillinger, som behandles i kurset, vil i de fleste sammenhænge desuden blive illustreret gennem belysning af konkrete rumprogrammer og forhold omkring eksisterende og planlagte rummissioner. Der vil i stor udstrækning blive inddraget rumprojekter som instituttets medarbejdere er tilknyttet. Det er formålet med kurset at deltagerne skal stifte bekendtskab med baggrunden for den moderne udnyttelse af rumforskning og rumfart og deltagerne skal ved kursets afslutning, kende til de væsentlige rammer for såvel den teknologiske som den videnskabelige udnyttelse af verdensrummet.

58 Indhold I kurset vil følgende emner blive behandlet: Design af rumprogrammer, herunder krav til specifikation. Baner for satellitter og rumsonder, herunder baneperturbationer. Fysiske forhold i rummet, bl.a. rumvejr og strålingsforhold Karakteristik af en nyttelast (Payload). Styring af satellitter. Energiforsyning/forbrug og termiske forhold i rummet. Opsendelse af satellitter, herunder raketter. Jordkontrol og eksempler på modtagne data.

59 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces: "Rumforskning og Rumfart" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

60 NB: forsknings-færdighed !
Rumforskning og Rumfart Læringsmål Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for baggrund og indhold af en række centrale problemstillinger inden for rumforskning og rumfart. vurdere muligheder og begrænsninger som rumforskningen er underlagt. beskrive baggrunden og rammerne for en række eksisterende og planlagte rummissioner og sammenligne disse. analysere hvilke krav en given rummission stiller og i forlængelse af dette kunne opstille krav til specifikationen for forskellige rummissioner. søge efter faglige oplysninger, f.eks. videnskabeligt/teknisk litteratur, rapporter, specifikationer og anvende den fundne information i relation til det skriftlige arbejde. NB: forsknings-færdighed !

61 Karaktergivning ? §10: Karakter = grad af målopfyldelse (samlet vurdering) §9: Absolut karaktergivning Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: redegøre for baggrund og indhold af en række centrale problemstillinger inden for rumforskning og rumfart. vurdere muligheder og begrænsninger som rumforskningen er underlagt. beskrive baggrunden og rammerne for en række eksisterende og planlagte rummissioner og sammenligne disse. analysere hvilke krav en given rummission stiller og i forlængelse af dette kunne opstille krav til specifikationen for forskellige rummissioner. søge efter faglige oplysninger, f.eks. videnskabeligt/ teknisk litteratur, rapporter, specifikationer og anvende den fundne information i relation til det skriftlige arbejde. 12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demon- strerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den fremragen- de præstation A 10 Karakteren 10 gives for fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Den fortrinlige præstation B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 02 Den tilstrække- lige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demon- strerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E 00 Den utilstrække- lige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Karaktergivning: 12 = 'Udtømmende' 10 = 'Omfattende' (med nogle mindre væsentlige mangler) 7 = 'Omfattende' (med en del mangler) osv... ...set gennem en forskers øjne (forsknings-baseret undervisning)

62 Sådan laves en kursusbeskrivelse
Proces: "Rumforskning og Rumfart" 1) Overvej grundigt: overordnede kursus-mål (hvad skal de stud. lære?) kan være svært 2) Operationalisér disse mål: udtryk som læringsmål (SOLO kompetencer) alignment 3a) Vælg hensigtsmæssig eksamensform (ift. læringsmålene) 3b) Vælg hensigtsmæssig undervisningsform (ift. læringsmålene)

63 Rumforskning og Rumfart
Læringsmål Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: redegøre for baggrund og indhold af en række centrale problemstillinger inden for rumforskning og rumfart. vurdere muligheder og begrænsninger som rumforskningen er underlagt. beskrive baggrunden og rammerne for en række eksisterende og planlagte rummissioner og sammenligne disse. analysere hvilke krav en given rummission stiller og i forlængelse af dette kunne opstille krav til specifikationen for forskellige rummissioner. søge efter faglige oplysninger, f.eks. videnskabeligt/teknisk litteratur, rapporter, specifikationer og anvende den fundne information i relation til det skriftlige arbejde. alignment Evalueringsform En karakter på basis af projektarbejde (afleveret rapport) – intern censur. Projektet vil have et omfang svarende til ca. 40 timers effektivt arbejde. Undervisningsformer 2 x 2 timers forelæsninger pr. uge (i 7 uger) og ca. 3 timers øvelser om ugen i de første 4 uger. I de sidste 3 uger arbejdes der på individuelle projekter

64 Concurrency Type af kursus Grundkursus, Datalogi (Teknisk IT)
v/ Claus Brabrand Datalogisk Institut.

65 Concurrency Læringsmål
Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: identificere brug af concurrency i (Java) programmer beskrive concurrency mekanismer i programmeringssprog (Java) forklare fundamentale problemer, teknikker og løsninger indenfor concurrency forklare sammenhængen mellem modeller og programmer generelt relatere konkrete modeller og programmer sammenligne konkrete modeller ræsonnere om egenskaber (korrekthed/safety/liveness) af konkrete modeller og programmer implementere konkrete modeller i programmeringssprog (Java) anvende ovenstående med henblik på at skabe konkrete modeller af systemer alignment Eksamensform Eksamen: 7-trinskala karakter på baggrund af: mini-projekt samt multiple-choice prøve ...som begge er centreret omkring læringsmålene. Undervisningsform Forelæsninger: 2-3 timer/uge Teoretiske øvelser: 2 timer/uge Programming lab: 2 timer/uge Obligatorisk Program For at blive indstillet til eksamen, skal alle ugentlige afleveringsopgaver være afleveret - og godkendt.

66 Semantik Type af kursus Grundkursus (2. år), Datalogi
v/ Claus Brabrand Datalogisk Institut.

67 Semantik Læringsmål Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne:
beskrive formelt betydningen af en lang række programmerings-konstruktioner forklare fundamentale begreber, teknikker og resultater inden for formel semantik af programmeringssprog implementere semantiske beskrivelser i gængse programmeringssprog analysere betydningen af en lang række programmerings-konstruktioner sammenligne semantiske beskrivelser ræssonere om semantiske beskrivelser bevise konsekvenser ved semantiske beskrivelser anvende alle ovenstående kompetencer på konkrete programmer mhp. at kunne ræssonere om programmer samt bevise egenskaber ved dem. alignment Eksamensform 4 timers skriftlig eksamen med alle sædvanlige hjælpemidler. Intern censur. Undervisningsform Forelæsninger: 3 timer/uge Teoretiske øvelser: 3 timer/uge Obligatorisk Program For at blive indstillet til eksamen, skal alle ugentlige afleveringsopgaver være afleveret - og godkendt.

68 Spørgsmål 5 Q'n'A og diskussion

69 BONUS SLIDES

70 Definition: “Good Teaching”
Good news: We now know how to do this: Alignment!!! Explicitly defined course objectives (as verbs)! Discourage surface-learning! Encourage depth-learning! “Less-is-more”: depth rather than breadth of coverage! ”Good teaching is getting most students to use the higher cognitive level processes that the more academic students use spontaneously” -- “Teaching for Quality Learning at University”, John Biggs, 2003

71 Alignment () "The million-dollar question": Svar: “Alignment”:
“Hvordan sikrer vi at de studerende lærer det vi gerne vil”? Svar: “Alignment”: Klare Læringsmål Læringsmål  Eksamensform  Undervisningsform ...og kommunikér dette ud til studerende (dag 1)

72 Positivt syn på eksamen
Alignment: En teori om planlægning (over et helt kursusforløb) En teori om motivation (og incitament) Eksamen som...: "Eksamen kommer ikke efter undervisning, men før!" Et nødvendigt onde anvendelse af alignment Motivations-skabende og lærings-styrende pædagogisk redskab for underviseren (!)

73 Hvad med bachelor- og speciale-projekter ?
Et (generisk) svar findes i bekendtgørelsen: Nok svært at gøre mindre generisk (på tværs af alle projekter og hele NAT) Bachelorprojektet ...placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. §15. Stk. 5. Kandidatspecialet ...skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. §21. Stk. 5.

74 Status på NAT og AU (inden revisionen)
Brug af læringsmål på NAT og AU (E05+F06): NAT AU indholdsopremsning: (noter/bøger/artikler/.. "der skal læses") 73% 60% NAT AU ingen læringsmål: 22% 24% kun generelle* læringsmål 48% 44% specifikke læringsmål: 30% 32% */ e.g., 'at forstå', 'at få kendskab til', 'at få indsigt i', 'at opnå viden om', ... (i.e., ubruglige ift. karaktergivning)! Kilde: Universitetspædagogisk Netværk (AU), 2006

75 osv... (andre aspekter; "akser")
Problemer ved beskrivelser af hvad der skal til for at få karakteren 'X' (i) Eksempel: beskriv det periodiske system: 12 "Det periodiske system er en klassifikation af grundstoffer ift. deres kemiske egenskaber fra 1896 af rumænske Mendel, der også kunne anvendes til at forudsige egenskaber ved nye..." højt abstraktionsniveau, mange fejl fejl: 1896  1869, rumænske  russiske, Mendel  Mendeleev, ... "Det periodiske system består af: Hydrogen, Helium, Lithium, Berrylium, Bor, Carbon, Nitrogen, Oxygen, Neon, ..., og Ununoctium." få fejl, lavt abstraktionsniveau vs. 7 Abstraktion (overblik) Korrekthed (antal fejl/mangler) osv... (andre aspekter; "akser") -3

76 Problemer ved beskrivelser af hvad der skal til for at få karakteren 'X' (ii)
Fastsættelsen af karakter besværliggøres yderligere af at der er flere kompetencer i sving. Billedet ser altså snarere således ud:

77 Problemer ved beskrivelser af hvad der skal til for at få karakteren 'X' (iii)
1. Udtømmende karakterbeskrivelse umulig: ...og bygger alene på anticiperede fejl, mangler, problemer og 'forventede' misforståelser. Opgaven bliver i virkeligheden at beskrive omridset af: 2. Beskrivelserne bliver bindende: ...og dermed juridisk gældende (ift. klagesager). Studerende vil kunne begynde at finde "lokale minimum". 3. Forvirrende overfor studerende: Mål drukner i tabeller og beskrivelser med graduerede udsagnsord 4. Fjerner fokus fra læringsmål: ...til numerisk attributionsstrategier: så som procent- og point-tildeling og fordeling mellem del-mål. 7

78 'Undervisningstrekanten' og kursusbeskrivelser
Underviser interaktion planlægning Studerende Fag (emne) selvstændigt arbejde (og som check-list for egen forståelse)

79 Yderligere fordele ved kursusbeskrivelser
Læringsmål kan være med til at give: Klare og realistiske forventninger (hos studerende) Virker motiverende Mulighed for at vurderer egen læring Inden, undervejs og før eksamen Retssikkerhed (for studerende)

80 ECTS krav Hvert semester bestås 30 ECTS (ved normeret belastning)
Alle kurser skal have ECTS points 'P' så: P mod 5  0

81 Procent/point tabeller ?
Anvende procent-til-karakter tabeller ?! ! Karaktergivning er altid ift. konkrete læringsmål Dette forhindrer ikke brug af egne point-tabeller op mod læringsmål "50%-for-at-bestå" grænse er ikke længere i bekendtgørelsen Absolut karaktergivning (relativ forbudt)

82 Referencer ((( yderligere information )))
"7-trinskalaen" Hjemmeside, Undervisningsministeriet: ((( ))) "Den nye karakterskala; 7-trinskalaen" Folder, Undervisningsministeriet (2006) "Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen" Betænkning nr. 1453, Karakterkommissionen (nov. 2004) "Bekendgørelse om karakterskala ..." #886, VTU Ministeriet (Aug. 2006) "Teaching for Quality Learning at University" Bog af John Biggs (p om begrebet "Constructive Alignment", der bla. kobler mål og eksamensbedømmelse tæt sammen). (2003) "Teaching Teaching & Understanding Understanding" Kort-film af Claus Brabrand (om "Constructive Alignment"; jf. ovenfor). University of Aarhus (2006) "Notat om implementering af den nye karakterbekendtgørelse" Torben K. Jensen, Center for Læring og Uddannelse SAM/AU (Jan. 2007) "Målbeskrivelser og ny karakterskala – et oplæg fra NAT (AU) til diskussion" (Nov, 2006) Lars B. Krogh, Henrik K. Sørensen, Hans Kjeldsen, Simon O. Rebsdorf