Hvad ved vi og hvordan skaffer vi os mere viden? Et leverandørperspektiv Oplæget er et forsøg – så lad os tale os frem og igennem det. Jeg vil sige noget om kvalitet, om hvad vi ved virker og hvordan vi håber at finde ud af mere. Det er et bud på, hvad vi vil have fra forskerne og hvad vi selv bør kigge efter.

Kvalitetsspørgsmålet Hvordan vælger beskæftigelses-medarbejderen på et kvalificeret grundlag den strategi, der skal anvendes i en given situation? Dette er spørgsmålet, der skal besvares, når man vil tale om kvalitet. I stedet for at tale om, at kvalitet er et bestemt indhold – fx kurser, praktikker, træning. Værksteder, undervisning osv., så vil jeg i første omgang definere det grundlag, man beslutter noget udfra. Det centrale er her ’kvalificeret’. Kvalificeret kan være meget – se næste slide

Kvalitet Kvalificeret Ukvalificeret Statistiske sandsynligheder Kvalitative undersøgelser Praksisforskning Refleksiv praksis Værdigrundlag Formuleret erfaring Ukvalificeret Ureflekterede vaner Kulturelle overbevisninger Lovgivningskrav Personlige overbevisninger Misbrug af undersøgelser (fx ’alle skal i virksomhedspraktik’)

AKF - en mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats – okt.2010 ”Desværre er effekterne af indsatserne nedslående. Selv ved blot at studere de rå tal, kan problemernes omfang ses: Kun mellem 10 og 20% af deltagerne er blevet selvforsørgende tre år efter indsatsen. Som nævnt i Sammenfatningen, er resultaterne dog ikke overraskende, når disse sammenholdes med tidligere undersøgelser på området. Faktisk dokumenterer de fleste studier, at der ikke finder nogen nævneværdig opkvalificering sted i forbindelse med denne form for indsatser, der bringer deltagerne tættere på arbejdsmarked efter endt deltagelse.” ”En af årsagerne er formentlig også, at meget af den aktive beskæftigelsesindsats er rullet ud i stor skala uden forudgående viden omkring det virkningsfulde i denne; hverken i form af effektstudier eller seriøst evaluerede pilotprogrammer. I den forstand ville det have været noget nær en tilfældighed, hvis man var faldet over den mest effektive indsats.” Først et kig på undersøgelse fra sidste år. Væsentlig, fordi den også viser, at vi intet ved.

Praktikerblik på AKF-rapporten Gennemsnitligt virker aktivering ikke…..så Hvilke typer af borgere virker den på? Hvilke typer af indsatser virker? Under hvilke omstændigheder virker indsatsen? Hvilke deleffekter er væsentlige at måle på? Borgertyper: langtidsledige, unge, diagnoser, modvilje osv. – typologier Indsatstyper: Kapitel 10 – uddybes Omstændigheder: Intensitet, metode, måde Deleffekter: kommer jeg ind på

Kapitel 10 Kapitel 10 Snusepraktik Motiverende samtaler Besøg på arbejds-pladser CV-kursus Færdigheds- træning Samtale-teknik Værksteds- træning Møder med rollemodeller Kontakt til behandling Pointe, at dette registreres som én indsats, når man måler. Black Box. Min opfordring til forskere er at åbne denne og kigge ned i den. Og for praktikere at gøre det samme. Uddannelses- besøg Angst-håndtering Osv.

Kapitel 11 - Virksomhedspraktik Kvalitetsparametre: Længde Match Kontraktindgåelse og formål Opfølgning M.m. Pointe er, at det er dette som skal undersøges, hvis vi vil have mere viden – endnu et eksempel

Kvalitetsspørgsmålet Hvordan vælger beskæftigelses-medarbejderen på et kvalificeret grundlag den strategi, der skal anvendes i en given situation? Det var lidt om kritikken af manglende viden – både til forskere og os selv. Vi har besluttet, at det ikke er maskiner, der skal møde borgerne, men mennesker. Derfor må vi kigge på de valg, som de mennesker foretager. Min påstand, at langt de fleste virksomheder i denne branche handler ud fra personlige præferencer og kultur, men i meget meget lille omfang ud fra systematisk indsamlet viden. Dette er ikke negativt i sig selv – persolige præferencer og kultur kan ofte have ret, men der er en stor risiko for manglende udvikling og forandring ift. borgertyper, lovgivning, arbejdsmarked osv. Hvornår har I sidst ændret praksis på baggrund af viden (fx undersøgelser, udviklingsprojekter osv.) og ikke pga. lovgivning, personaleressourcer, ledelseskrav osv.?? pointen er, at der i det store og hele ikke findes indsamlet systematisk viden. Der findes mange projekter. Helt overordnet ser det ud til, at der er evidens for ’place then train – isf. omvendt’ samt hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette er dog kun generelt. Der vil altid være tale om sandsynligheder. Så hvordan sandsynliggør vi medarbejderens valg? Hertil kræves et fagligt sprog. Et bud på dette kunne være at arbejde med progressionsmålinger.

Progression på vej mod job/uddannelse Effektmåling Progression på vej mod job/uddannelse

Baggrund Indsatstype Gennemførelse af indsats Virkning/ resultat

Effektmåling Datakilder: konsulent, borger, arbejdsgiver Forløb Delindsatser Moderator Præstation Effekter Slutmål Hjælp til ansøgning om gældssanering Snusepraktik osv. Eks 1: Er hjælpen sat i relation til målet om job? Eks. 2: Er praktikken etableret med kontrakt og møde? Håndtering af dagligdagsproblemer Motivation Faglige kompetencer Initiativ osv. Blev ansøgningen sendt? Er borgeren mødt i praktikken? Ungetilbud Job Uddannelse Afklaring Datakilder: konsulent, borger, arbejdsgiver

Programteori – et eksempel Indsats Delindsats(er) Præstation Effekt/virkning Mål Ungetilbud Kan bestå af flere delindsatser Hvad skal borger præstere? Beskrives for hver delindsats Beskriv slutmål for den samlede indsats Moderator Hvilke betingelser skal være til stede for at målet kan nås minerydning jobsøgning Kontakt til behandling Træne kompetencer i praktik Viden, indsigt og forståelse for muligheder Kendskab til jobområder Indsigt i egne kompetencer Faglige kompetencer Behandling etableret Job Afklaring af jobperspektiv 12

Indsats Delindsats(er) Effekt/virkning Mål 13 Træning af sociale kompetencer Snusepraktik Minerydning Ekstern træningspraktik Selvtillid Faglige kompetencer Afklaring af jobmål Mestringsevner Ungetilbud Ordinært job eller uddannelse 13

Inititativ

Selvfremstilling

Måling på gennemsnitlige værdier Borgers tro på at få et arbejde Medarbejdervurdering af borgers motivation

Arbejdsmarkedsparathed Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 1 Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 4

Fælles sprog – hvorfor? Borgeren er på en eller anden måde kommet nærmere arbejdsmarkedet vs. Borgeren har rykket sig to point ift. troen på, at han kan komme i job, og han har et klart og realistisk jobmål. Der er dog behov for en indsats, der forbedrer hans faglige kompetencer og har fokus på hans evne til at udvise engagement og tage initiativ på arbejdspladsen…

Kvalitetsspørgsmål Hvilke delmål arbejder vi mod? Hvilke delindsatser skal der bruges? På hvilke borgertyper passer de? Til forskere og praktikere – fremfor at tilbyde standarløsninger. Fortæl om effektmåling version 2

Hvad med måden? Hvad nu, hvis ikke det handler om en bestemt indsats, men nærmere måden, man gør den på?

Kvalitet i relationen (Søren Peter Olesen og Leena Eskelinen AKF) Kan borgeren se meningen ift. sit eget projekt? Opleves systemet som fintmasket og sensitivt ift. den enkeltes udfordringer Tages der hensyn til borgerens problemer, ønsker og forudsætninger?

Kvalitet i relationen ”Gennem indlevelse og rollesikkerhed at kunne forklare borgeren om samfundets ambition med ham og motivere borgeren for at tage ejerskab for sin egen proces her”

Kommunikationsstile, der øger…. Rådgivende stil Overblik Indsigt Forståelse for sammenhænge Udviklende stil Kompetence Ansvarlighed Inddragende stil Selvindsigt Medansvar Problemløsende stil Overskud Fremdrift Inspirerende stil Håb Motivation Tilknyttende stil Samarbejde Tryghed Rammesættende stil Tydelighed afstemme forventninger Temposættende stil Resultat Ambitioner

Delmål Borgertyper Indsatstyper Kvalitet Timing Kommunikation Bruger- Så hvad består kvalitet i i denne sammenhæng? Bruger- oplevelese Etik

Hvordan får vi mere viden? Effektstudier Progressionsmålinger Borgeroplevelser Praksisforskning – ’fra praksis til praksis’ Refleksiv praksis – som kultur og organisatorisk Udvikling af et fagligt sprog – fx gennem læreranstalter, seminarer m.m.

Hvad ved vi – tror jeg? Forløbet skal tilpasses borgeren og ikke omvendt Mål, delmål og valg af indsats skal være tydelig for borger og medarbejder Forløbet skal give mening ift. borgerens øvrige liv – sammenhæng Kommunikativt dygtige medarbejdere med gode personlige, sociale og faglige kompetencer Parallelle indsatser – undgå unødig ventetid Kontakter til- og møder med ’virkeligheden’ ’Place then train’ Undgå langtidsledighed Undgå afbrudte forløb Undgå udsigtsløse forløb – stop i tide