En god skole er en inkluderende skole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Velkommen til valgmøde
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale
Invitation til skolebestyrelserne
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Målepunkter for den inkluderende skole?
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde 15. september Vision En bæredygtig skole/SFO, som udvikler den praktiske del af fagenes indhold, for at fremme elevernes forståelse.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Den inkluderende skole
 Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK – mod 94,4% i dag.  Det svarer til ca elever,
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Målstyret læringsreform
Velkommen til Ny Nordisk Skole akademidag 2015 #nynordiskskole.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
Ledelse af inkluderende læringsmiljøer Nyborg Strand 8. juni 2012
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Allerslev Skole, SFO: Valhal, Bifrost og Lageret Allerslev skolebestyrelses Møde med BU Ved formand Michael Brixtofte.
KLF’s medlemsundersøgelse 2017
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Målopfølgning – Børne- og Skoleudvalget
Alle børn med i idrætsfaget
Præsentationens transcript:

En god skole er en inkluderende skole. Christiansborg 3. maj 2014 Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Formand for PPR-cheferne i Danmark Pædagogisk chef, Børn og Unge, Aarhus kommune Gennemgang af de to titler – samt personlig præsentation Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Inklusion – der er meget på spil Inklusion som afgørende for børn og unges trivsel – læring og udvikling. For inklusion er en værdi for det enkelte menneske og for samfundet da det set i et livsperspektiv er determinerende for selvforståelsen. Inklusion er også en måde vi forholder os til hinanden på som mennesker. Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Kommuneaftalen Der er enighed om, at en succesfuld omstilling til øget inklusion skal måles på andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, at det faglige niveau i den almindelige undervisning sikres, og at eleverne deltager socialt og trives. Regeringen og KL er enige om følgende målsætninger: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. Til 96,0 pct. Af det samlede elevtal i folkeskolen. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018. Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

…og hvad betyder det i praksis Udfordring for skolerne – 3-4 elever pr. skole. Udfordringer for lærerne, eleverne, lederne, forældrene Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Udfordringer Hvorfor er forældrene så vrede – hvis de er så vrede ? Mit barn contra fællesskabet Hvorfor er mange lærere frustreret over inklusionsopgaven ? Ledelse af klasserummet Etisk dimension. Hvordan ønsker vi skolen skal arbejde med børn og unges forskellige forudsætninger ? Mange følelser i inklusionsdebatten – ikke mindst for forældre. Mit barn skal ikke være forsøgskanin…..men modsat ? Gør noget godt for dit barn – styrk fællesskabet. Lærerne – er det børn der inkluderes som er skyld i presset eller de andre børn og forældres lunte der er blvet kortere ?? Og løser vi opgaven ved fortsat at køre børn væk fra skoledistriktet ?? Husk de 4 % som fortsat skal ha specialpædagogiske tilbud Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Fra rummelighed til fællesskaber Inklusion Rummelighed Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Fællesskaber – en beskyttende faktor Mål 6 år - 9 mdr. Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældredeltagelse Fællesskaber De der kan selv De der har brug for hjælp Risiko-faktorer Social ulighed Psykiatriske lidelser Belastende begivenheder Mistrivsel Familieforhold Særlig indsats En tidlig indsats er centralt for at opnå målet om at alle børn og unge lykkes. To spor: Tidligt ift. barnets alder. Tidlig i en eventuel negativ udvikling (på vej i gul) - Jo tidligere = jo større sandsynlighed for succes for den enkelte Vi tror på, at vi i fællesskab kan levere en specialindsats ind i normalområdet, som kan være betydende for at barnet eller den unge kan forblive i normalområdet. Tværsektorielt samarbejde: Familierne udgør den mest beskyttende faktor i børn og unges liv og udvikling. For at lykkes med alle børn og unge, kræver det, at vi også får fat på familierne. Det kræver et tværsektorielt samarbejde. Derfor: Inklusionstænkningen et samarbejde mellem MSB og MBU. Kun på den vis kan vi rykke fra børn, unge og familier fra fx rød  gul Udfordringer: Modstand blandt forældre (ønske om egne børn i specialsystem, ønske om andres børn i specialsystem) Modstand blandt medarbejdere (normalsystem: ”Vi kan ikke rumme” – Specialsystem: ”De hører til hos os” Reelle og indbildte barrierer i eget system (lovgivningsmæssigt, forestillinger)

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Forudsætninger Ændret diagnoseforståelse – det hele menneske Fleksibel pædagogisk struktur – skolereformen åbner muligheder. Kompetencer en forudsætning - PPR Forældrene på banen - understøtter fællesskabet Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Diagnoser - Det hele menneske… ADHD OCD Aspergers ADHD Pernille Aalund TV-vært Eget talkshow Direktør Michael Phelps Svømmer Mest vindende OL-atlet nogensinde Emma Watson Skuespiller, model Kendt fra Harry Potter-filmene David Beckham Fodboldspiller Kendt fra klub- og landshold Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Stigningen i antal ADHD medicinerede Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

….og forskellen mellem regioner Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Fleksibel skolestruktur Inklusion kræver fleksibelt organiserede undervisningsmiljøer : Varieret benyttelse af stamklasser – særlig holddeling i mindre grupper – storgrupper – udeskoler….. …der er mange måder at lære og udvikle sig på. Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Kompetencer Vurderer du, at du har tilstrækkelige kompetencer til at løfte inklusionsopgaven? Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Praksisnær kompetenceudvikling Videndeling på tværs af skoler og SFO Videndeling blandt skoleledere Fælles refleksion over praksis - PPR Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Forældrene på banen hvis inklusionen skal lykkes. Fakta: Spørgsmål: I hvor høj grad bekymrer det dig, at børn med specielle behov i stigende grad skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser? Slet ikke: 7,5 procent Lav grad: 11 procent Nogen grad: 37,7 procent Høj grad: 43,8 procent Der er gennemført i alt 661 interviews. Newspaq Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Pædagogisk chef Jan Kirkegaard Forældreindsatser Forældreledelse – sætte rammer for samarbejdet Læringsaftner/dage Forældregrupper – fælles ansvar for trivsel Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Generelle forslag til kommunen Ledelse er et nøgle ord – forudsætter tydelige forventninger, krav og understøttelse. Satse på kompetenceudvikling – lærere og pædagoger bør indgå i praksisnær videndeling Udvikle PPR og konsulentfunktioner som fagligt faciliterer omstillingsprocessen Decentrale økonomimodeller der understøtter skoleledelsen Undgå at ”tvangsnedlægge” specialtilbud – det koster på den lange bane. Medtænke at inklusionsopgaven starter i dagtilbuddene og ofte forudsætter samarbejde med socialforvaltningerne Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Vejen til god inklusion Pædagogisk chef Jan Kirkegaard

Inklusion i billeder

Den gode skole er en inkluderende skole Hvad er den nødvendige politiske prioritering bag det udsagn?