Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Ny sikkerhedsorganisation – nu med efteruddannelse
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
John.M.Nielsen Metode & Co.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Fra integration til inklusion
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Ledelse af sociale bevægelser
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
At leve med en kronisk sygdom
Chris Argyris f
Danske fysioterapeuters og ergoterapeutforeningens Lederkonference
Eva Zeuthen Bentsen Institutleder Ledelse, Politik og Filosofi CBS
Ledelse af innovative medarbejdere
Kultur i organisationer
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Sociologi – Individ og samfund
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Helhedssyn i et postmoderne samfund
At udforske sin egen praksis
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Læring og inklusion i skolen
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Kodeks for offentlig topledelse
Niveauer for læring i organisationen
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
John Andersen Empowermentbegrebet
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
- et udviklings- og dialogværktøj
Konfigurationsskolen
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Møde med SaSA d. 26. okt Hvem er vi?
Personligheden og selvet
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
FORHANDLING.NET. Forhandling i individuelle arbejdsforhold FORHANDLING.NET Det handler om at skabe merværdi Interessebaseret forhandling handler om at.
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
TR - Basiskursus Forhandler Foregangs m/k Konfliktløser Bindeled (medlemmer – IMAK) Bindeled (ledelse - medlemmer) Kontrollør Lovfortolker Formidler.
Inklusion og inkluderende processer
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Gruppevejledning på tæt hold
DEN GODE LEDER FTF REGION NORDJYLLAND Aalborg den 2. november 2009
Camilla Kring, PhD Hvad er balance?
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
HVORDAN ER DET AT BLIVE BEVIDST KOMPETENT
FIA Breddeklubudvikling Forventningsafstemning - MAR 2011 Processen sådan gør vi Mission & visioner Værdi- grundlag Organisation Funktions- beskrivelser.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Lønhemmelighed – hvorfor er det et problem?
Kodeks for godt arbejdsmiljø
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi

Klassisk Køn og Ledelses-forskning - Den ultrakorte version •Ét Problem: •Lav andel af kvindelige (top-)ledere. •To Løsningsmodeller: •Forbedring af kvinders evne til at spille spillet. (=>Ændring af kvinder) •Ændring af spillets regler. (=>Ændring af indholdet i ”ledelse” og/eller organisationerne som helhed)

Afhandlingens udgangspunkt •Fokus på skabelsen og genskabelsen af spillets regler. •Forklaringen på det lave antal af kvindelige ledere kan og skal ikke findes i kvinders (manglende) evner, men i lokale, sociale regler for adfærd, der skaber både muligheder og begrænsninger. •Vores identiteter og tilhørende muligheder for adfærd forhandles i den lokale kontekst.

Afhandlingens resultater - Og mangel på samme •En ny måde at tænke ledelse og organisering på. •En ny måde at se sig selv og omverdenen på. •En ny måde at tænke organisationel forandring på. •Ingen nøglefærdige ”how-to-succeed”- løsninger. •Ingen individ-baserede forklaringer og løsningsmodeller.

3 forskelle, der gør en forskel •I tanken – at tænke individet som noget, der ”opføres” bl.a. i organisationen fremfor en kerne af stabile karakteristika. •I iagttagelsen – se efter hvordan individers adfærd etablerer sociale praksisser, og dermed skaber muligheder og begrænsninger fremfor efter hvorvidt individers adfærd stemmer overens med ”en (kommende) leders”. •I løsningen – ændring af kollektive sociale praksisser (adfærdsmønstre) fremfor ændring af individuelle personligheder, evner, etc.

Afhandlingens opgør og bidrag •Lokalt forankrede og forhandlede udgaver af et spil med de samme indsatser og afkast, men ikke samme slags spil. •Reglerne for det lokale spil skabes og ratificeres af vores egne ytringer. •Forandringer af spillet skal ske via genforhandlinger af reglerne for det lokale spil.

Det organisations-interne spil •Spillets regler: •Lokale normer for acceptabel adfærd. •Spillets deltagere: •Organisationens medlemmer, de inkluderede. •Spillets indsats: •Individuelle og kollektive identiteter. •Spillets afkast: •Inklusion og accept.

Organisering som Teater-sport •Du bliver det, du gør. Dine handlinger skaber dine identiteter. •Publikum bestemmer om du lykkes. Opførelsen af rollen accepteres, når der er overensstemmelse mellem de lokale grænser for forståelighed af rollen og individets ’opførelse’ af rollen. •Aldrig afsluttet eller fuldendt stykke. Kontinuerlig, kollektiv forhandling om hvilken slags stykke, der skal sættes op, hvem der legitimt kan besætte hvilke roller, og hvordan rollerne kan/bør spilles.

Organisationel adfærd og skuespil •Vi bliver synonyme med rollen ved at handle i overensstemmelse med kravene til rollen. •Vi er alle medskabere af reglerne for acceptable opførelser af rollen, og vi deltager alle i bedømmelsen af andres opførelser. •Lederen skal opføres i overensstemmelse med de lokale vedtægter for hvad en leder gør, kan og siger.

Hvordan forandres rollerne og reglerne? •Reglerne for rollernes opførelse kan ændres ’indefra’ og evolutionært, eller ’oppefra’ og revolutionært. •Bevidst ændring af reglerne kræver ny type (og bevidst) iagttagelse af og refleksion over de adfærdsmønstre reglerne producerer.

Hvordan gør vi en forskel? •Udvikle evne til at få øje på spillets regler, og måderne hvorpå vi selv reproducerer dem. •Udvikle evne til at reflektere over og diskutere reglernes hensigtsmæssighed. •Udvikle måder, hvorpå reglerne (legitimt) kan udfordres og forandres. •Udvikle evne til at tale og handle, så vi sondrer mellem de regler, vi vil støtte, og de regler vi vil omstøde.