Kommunikation og Reception

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Metode i AT Religion.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Læreprocesser med filmfortællinger
Ledelse i Praksis – 4. aften
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
”Den personlige hjemmeside som fænomen” Oplæg til ”Medier og kommunikation” Flemming Skall 5. September 2005.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Æstetiske læreprocesser
Beboerkommunikation BL: Mål og Budskaber
1 Beboerkommunikation BL: Mål og Budskaber Paul R. Metelmann.
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE AT Hvad er det nu AT er? AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder:
Bloggerkultur Hvorfor blogger vi?.
5. Kursusgang Digital interaktion og kulturel kontekst.
Praktisk om opgave og oplæg
Religion og videnskabsformer
INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION
Præsentation af Det retoriske kompas
Præsentation af Det retoriske kompas
Fortællinger og genrer
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ledelsesperspektiver
Mindfulness og mental sundhed
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Kommunikation med målgruppen
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
Kapitel 21 Kommunikation og medier. Enkel kommunikationsmodel.
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
COMPUTEREN SOM MEDIE Medier og Kommunikation
Introduktion: Almen Kommunikation
Kursus i Målgruppeanalyse
OPSUMMERING Medier og Kommunikation OPSUMMERING MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPSUMMERING Mennesker og medier Kommunikation De to metaforer.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Medier og kommunikation F08 / lektion 5 / /1
Videnskabsteori og metode
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Harold Lasswells kommunikationsmodel (fra 1948)
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
| DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003 Lisbeth Thorlacius & Roman Jakobsons kommunikationsmodel.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Digital videoformidling Spatial recompositing Eksisterende teknikker: Pan & Scan Letterbox Crop.
Humanistisk sundhedsforskning
Constructing a Specific Culture: Young People’s Use of the Mobile Phone as a Social Performance Caronia & Caron.
Sproglig teori og metode (II) Fællesfag: BA i 2 fremmedsprog BA i 1 fremmedsprog, IT og kommunikation.
1 Målgruppeanalyse ITU forår 2011 Paul R. Metelmann.
DANSK Intro Dagens program.
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Kommunikationsmodeller Gruppe 6: Frederik Arend Sørensen, Christian Fennert, Josepine Errebo, Nora Henriksen.
Hvad er AT – almen studieforberedelse
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Remixkultur 2 Kommunikation/IT.
Hvad ved du allerede Fortæl din makker: Hvad er digital kommunikation?
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kommunikation og Reception

Elementær kommunikationsteori Anvendes ved kommunikationsplanlægning Hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem med hvilken effekt? Afsender ”tekst” Medium Modtager Virkning Institutionsanalyse (bevæggrunde) Tekst- og indholds-analyse Medieanalyse Receptionsanalyse Effektforskning Ift. afsenders formål Brug evt 25 spørgsmål ved planlægning af undervisningsmaterialer! Lasswell, Harold; The Structure and Function af Communication in Society, Bryson, Harper, 1948

Kommunikation er ikke hvad du siger… Men hvad folk får ud af det du siger!

Et meget kort historisk blik på mediernes påvirkningskraft

3 traditioner i modtagerforskningen Effektforskning 1920-50 ----- Uses and gratifications forskning 1950-80 Receptionsforskning 1980 Hvad gør medierne ved folk? Hvad gør folk med medierne?

Receptionsforskningens karakteristika Overordnet signalement: Empirisk undersøgelse af betydningsproduktion i medierne: "Hvordan oplever folk faktisk mediebudskaber?” Tværvidenskabelig: humanistisk (teori) og samfundsvidenskabelig (metode): Betydning undersøges gennem empirisk feltarbejde

Receptionsforskningens karakteristika Specifikke karakteristika: Det aktive publikums betydningsdannelse i mødet med medietekster Spændingsfeltet mellem tekst og læser: budskabets betydning kan ikke tages for givet: Tekster er mangetydige Tekstens betydningspotentiale skal realiseres Læseren anvender kommunikative repertoirer Situationens betydning for betydningsdannelsen (familien, fællesskaber)

Fokus på modtageren Hvordan filtreres budskaberne ud fra Sociale relationer Viden Interesser Alfred Schutz, - ”livsverdenen” 1899-1959 sociolog og filosof Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

Generelle dimensioner… Findes der generelle dimensioner ved reception af medier? Hvad kan de i givet fald bruges til? – Checkliste i analysen – Opskrift til interviewguiden – Teori om hvad der indgår i betydningsproduktion

En multidimensional model Tekst Motivation Forståelse Handling Holdning Konstruktion Model over receptionsprocessen. Kim Schrøder: En ”grounded theory” om, hvad det væsentlige ved mediereception overhovedet er.

Home: The most important place in the world Kan modellen bruges til at belyse de komplekse betydningsdannelser der foregår i kvalitative receptionsinterviews? Motivation Forståelse Konstruktionsbevidsthed Holdning Handling Fokusgruppeint. 1 moderator 1 observatør 6-7 respondenter Brug Iagttagelsesskema 1 eller 2 Vi foretager et hurtigt fokusgruppeinterview!!

Didaktisk refleksion Gruppedrøftelse Giver det overhovedet mening at beskæftige sig med receptionsteori i relation til medieundervisning? Hvad betyder det for læreprocessen når filmproduktion anskues som kommunikation? Hvilken betydning har det kommunikationsteoretiske fokus i relation til æstetikken?