Information Systems work and Analysis of Change ISAC Information Systems work and Analysis of Change

Indledning organisation orienteret metodologi med et menneskeorienteret tilgang, da mennesker ses som vigtige faktorer i organisationer

Udtrykket mennesker omfatter alle mennesker i en organisation Brugere Managers Medarbejderne samt mennesker, som normalt opfattes som uden for organisationen, såsom kunder og finansieringskilder

ISAC betragtes som en organisation orienteret metodologi? det er i virkelighed en problem orienteret metodologi, som bruges til at identificere de grundlæggende årsager til brugernes problemer.

Behov for et informationssystem er vurderet til at være nødvendigt kun hvis det giver folk en fordel i deres arbejde En rent økonomisk fordel for organisationen, eller en anden fordel er ikke grund nok for et informationssystem, da et informationssystem menes ikke at have nogen værdi i sig selv og bør derfor ikke udvikles

Hvordan virker den? Mennesker i en organisation kan have problemer med de aktiviteter, de udfører. Disse problemer kan nedkæmpes, eller situationen forbedres ved en analyse af disse aktiviteter og introduktionen af forskellige ændringer

Denne analyse bliver udført af: Dem, der har størst viden om aktiviteterne Dem, der har størst interesse Og dem, der er mest motiveret

Nemlig Brugerne selv

De vigtigste faser i ISAC er: Change Analysis Activity Study Information Analysis Data System Design Equipment Adaptation

Change Analysis Problem Listing Analysis of Interest Groups Problem Grouping Description of Current Activities

Problem Listing overblik over de nuværende problemer og eventuelle forventede fremtidige problemer

Analysis of Interest Groups De forskellige interessegrupper identificeres Eksempel: I f.eks. regnskabsafdelingen kan disse grupper være: Regnskabschefen Regnskabsmedarbejderne Lønningsassistenterne Osv.

Problem Grouping De identificerede problemer er inddelt i kategorier

Description of Current Activities De aktiviteter, som de identificerede problemer vedrører, samt det arbejde, der udføres af de berørte interessegrupper, bliver modelberegnede i form af en aktivitetsmodel, viser processer udført på input til at skabe resultater. Disse aspekter beskæftiger sig ikke kun med oplysninger, men omfatter fysiske aktiviteter, input og output. Aktivitetsmodellen er dokumenteret i form af en A-graf

Activity Graph (A-graph)

Activity Study Det næste skridt er at identificere mulige information-delsystemer vedrørende grupper af brugere

Trinene i denne fase er som følger: Analysis of contributions Generation of alternative levels of ambition Test of ambition levels Cost/benefit analysis Choice of ambition level Co-ordination of information subsystems

Information Analysis Input-og output-oplysninger bliver trukket ud fra A-grafer for systemet en iterativ proces med funktion og data-analysen er gennemført Den ISAC term (forklaring) for funktionelle analyse er ”Præcedens analyse”

Resultatet af ”Præcedens analyse” er et sæt af information grafer (I-grafer) De er mere præcise end A-grafer i, at de ikke kun viser input og output-sæt, men de viser også forbindelser mellem sæt (Se side 523)

ISAC dokumenterer information sæt ved hjælp af en Component graph (C-graf) Denne graf er et hierarki, som viser nedbrydning af en informations-set i subsets

Data System Design Design activity begynder med en undersøgelse af processing filosofi. Processer, der skal udføres på en computer, er adskilt fra dem, der ikke skal.

Equipment Adaptation Udstyr tilpasning består af udstyr undersøgelse og tilpasning af edb-baserede rutiner

Filosofi Paradigme ISAC bruger en subjektiv synsvinkel, der hjælper os med at tænke på data indsamlet i analysen af et system ikke som fakta, men mere som opfattelser fra et bestemt synspunkt. Disse fakta bliver snævret ned til en bestemt opfattelse. Denne forklaring giver følgende konklusion:

Da data fra analysen ikke bliver opfattet som fakta, kan vi ikke afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert i analysen. Derfor bliver ISAC beskrevet som et systemparadigme, men denne beskrivelse gælder for starten af metoden, fordi ved brug af analysen, bliver organisationen opdelt i mindre ”Subsystemer”, hvor bestemte problemer kan udpeges, og dette problem skal forholde sig til systemet som en helhed. Det får ISACs placering til at hælde ind mod scienceparadigme.

Science Systems ISAC Paradigme

Objectives ISACs ”Objective” er at opdage, ved at gennemføre analyser, om der virkelig er behov for et informationssystem. Analyserne kan danne et beslutningsgrundlag, som kan bruges til at vurdere, om et system skal udvikles

Domain Domain i ISAC dækker det område af organisationen, hvor et problem findes.

Target Target i ISAC er analyser, som bruges til at identificere problemer i en organisation samt komme med en løsning på problemet.

Model Verbal model ISAC bruger verbale modeller, som beskriver organisationens problemer, ambitionsniveauer og hvilke løsningsmuligheder, der kan anvendes

Iconic, pictorial, or schematic models ISAC gør brug af skemaer i form af forskellige grafer (A-graph, I-graph og C-graph).

Teknikker og værktøjer Teknikkerne i ISAC er de forskellige grafer, der bliver produceret såsom: Activity graph (A-graph) Information precedence graph (I-graph) Component graph (C-graph) Der bruges ikke rigtig nogen bestemt form for værktøjer – måske forskellige tegneprogrammer.

Scope ISAC dækker faserne analyse og logisk design. ISAC er ikke et udviklingsmetode, men nærmere et analysemetode, som danner grundlag for beslutninger vedrørende udvikling af systemet. ISAC dækker disse faser i SDLC Feasibility study – kan det betale sig at bygge dette system? System investigation – Hvad er det for et system? Hvor meget skal systemet lave, og personerne lave Systems analysis – Hvad er det, systemet skal gøre og handle om. (Use cases)

Outputs Ved brug af ISAC, forventes der en detaljeret analysedokumentation samt forskellige grafer

Practice Baggrund: Metoden er udviklet af Swedish Royal Institute of Technology and The University of Stockholm og har dermed en Teoretisk/akademisk baggrund

User base: Metoden bruges primært i Skandinavien, men bruges også andre steder I verden. Metoden bruges til at beslutte, om udvikling af et system er den rigtige løsning på problemet. Metoden tager udgangspunkt i den menneskelige faktor

Participants: Metoden kræver deltagelse af bl.a. brugere, ledere og udviklere. For at kunne lave alle analyser, er det vigtigt, at alle relevante personer er inddraget i processen

Product For at kunne bruge metoden: Skal man have konsulent bistand. Det kan også være en mulighed at uddanne folk, som kan bruge metoden efter endt uddannelse. Der kræves en vis forståelse for metoden for at kunne bruge den