Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
5 IT-didaktiske principper
Anerkendende refleksion
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Af overfysioterapeut Dorrit Pind, Skejby Sygehus
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
Ledelse i Praksis – 4. aften
Verdens vigtigste profession * Navn * Læreruddannelsen * Linjefag * Årgang.
Systemrelationer Om polariseringen mellem den medicinske og den sociale tilgang til stofmisbrugsbehandling - og et bud på en vej ud af modsætningerne.
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Bateson’s læringsbegreber
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Læring i det hyperkomplekse samfund - museumsdidaktiske overvejelser
Step 6: Evaluering og læring
NOEA/Aalborg Universitet
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER Alternative title slide.
Helhedssyn i et postmoderne samfund
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
- Et arbejdsredskab til videndannelse
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Dansen omkring handicapbegrebet
Forskningsperspektiver på læremidler
Speciale i virksomhedsstudier og pædagogik, RUC, 2006/2007.
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Teori, metodologi og metode
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Problemer eller udfordringer.
Kodeks for offentlig topledelse
Niveauer for læring i organisationen
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Hermansen Læringens univers.
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Uddrag af politiske principprogrammer
FORHANDLING.NET. Forhandling i individuelle arbejdsforhold FORHANDLING.NET Det handler om at skabe merværdi Interessebaseret forhandling handler om at.
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Skoleledelse og skoleudvikling i dag
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Inklusion og Specialviden
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Socialisering Kapitel 5.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
© Kommunikation skaber din organisation (2. udg.) Heidi Hansen, Hans Reitzels Forlag 2014.
Værdibaseret ledelse. Udgangspunktet Fokus på procesværdi som et middel til at opnå målet (højere produktværdi) Alle byggeriets parter er på banen, og.
SUF - gevinstrealisering
© Dinitzen, H. B. & Jensen, L. K
© Kommunikation – teori og praksis (1. udg.)
Hans Reitzels Forlag.
Læringstimer med kliniske sygeplejelærer i
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Nye muligheder og potentialer
Præsentationens transcript:

Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber ts@db.dk

Indhold En teori om hyperkompleksitet Men hvad er så videndeling? Problemer Erfaringer fra to projekter Opsummering: Hvad er videndeling?

En teori om hyperkompleksiteten Det hyperkomplekse samfund Sociale systemer De mange optikker eller meningshorisonter Det selvreferentielle Sociale systemer vs psykiske systemer En iagttagelse af de andre optikker

En teori om hyperkompleksiteten System Omverden

Den hyperkomplekse organisation ? Turbulent ? ? omverden

Hyperkompleksitet og læring ´Jeg har set verden, men hvordan har du set verden?´ Læring handler både om bevidsthedssystemets selvreference og overskridelse De mange tilkoblingsmuligheder tvinger os til at vælge

Men hvad er så videndeling? Videndeling betyder at man skal arbejde med en ny optik! Videndeling er en forstyrrelse! Og en selektionstvang! Videndeling er ved sin start ensbetydende med en øget ydre kompleksitet, og den kan kun gennemføres ved en øget indre kompleksitet!

Problemer Selektionstvangen – Er den ikke en barriere? En øget indre kompleksitet – Går folk med på den? Hvilke nye tematiseringer udvikles i gruppens kommunikation? Er det en udvikling som igangsætteren er interesseret i?

Typer af videndeling 1. Fra 1960´erne og frem er der fokus på produktionen af eksplicit viden 2. Fra 1980´erne er der interesse for at give tid og rum til ´viden som proces´ og ´tavs viden i brug´ 3. Fra 2000 har man fokus på etablering af tværfaglige og –organisatoriske grupper for at muliggøre at radikal ny viden kan opstå

To projekter Projekt Videnoverførsel: Videndeling mellem undervisning og bibliotek (mellem bibliotekarer og lærere) 2. Projekt Videnfællesskaber: Videndeling mellem forskning, uddannelse og praksis (mellem ergo- og fysioterapeuter)

De centrale spørgsmål 1. Går deltagerne i gang med at iagttage den andens optik? 2. Er deltagerne parat til at iagttage sin egen optik på en ny måde?

Erfaringer fra projekt videnoverførsel Både bibliotekarer og lærere arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen Overfor hinanden bibeholder de dog hver deres professions optik Der etableres ikke en fælles praksis og dermed ikke en kommunikation, hvor nye tematiseringer kan udvikle sig.

Erfaringer fra projekt videnfællesskaber Både ergo- og fysioterapeuter arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen I skabelsen af det fælles redskab opdager man at den ene professions ydelse kan ´samstemmes´ med den andens ydelse Der udvikler sig en refleksion over såvel egen professions selvforståelse som forståelsen af den anden

At forbinde projektet med noget kendt Hvis projektet kan skabe forbindelse til de sociale systemers hidtidige optik, har man opnået at give videndelingen en legitimitet Dette lykkedes i begge projekter

At overskride det kendte Hvis projektet derudover indeholder udførelsen af en fælles opgave og fælles kommunikation, kan man opnå at videndelingen skaber sin egen kontekst Dette lykkedes kun i projekt videnfællesskaber

Men Videnfællesskaber er ressourcekrævende vanskelig at få folk til at deltage forudsætter penge Samtidig med at man ikke helt kender til produktresultatet!

Opsummering For at lette på selektionstvangen skal en videndeling følges op af en legitimitet Hvis folk skal acceptere en øget indre kompleksitet, skal videndelingsprojektet rumme en fælles praksis og en fælles kommunikation

Opsummering Mottoet må være Videndeling behøver legitimitet for at starte og fælles kontekst for at fortsætte

Hvad er videndeling? Videndeling kan defineres på baggrund af det hyperkomplekse samfund Videndeling er ensbetydende med at prøve at forstå en ny optik - samtidig med at man går i gang med at forandre sin egen optik

Hvad er videndeling? Videndeling er for deltagerne en forstyrrelse. Den tvinger dem til at foretage nye selektioner samt fravælge andet end det de plejer Videndeling skal både have en begrundelse, der peger tilbage til det hidtil kendte, dvs legitimitet og udvikle en kontekst, som kommunikationen fremover kan referere til

Litteratur Luhmann, Niklas (2000) Sociale systemer. Hans Reitzels Forlag Qvortrup, Lars (1998) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal Rapporten ”Projekt Videnfællesskaber. En rapport om et professionsudviklende cvu vita projekt, hvor uddannelse, forskning og praksis sammen producerer, deler og spreder viden” (Marts 2006) kan rekvireres via ts@db.dk