Kompetenceorienteret curriculumlogik Jeppe Bundsgaard, jebu@dpu.dk Ph.d., lektor i kommunikative kompetencer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet

Kompetencebegrebets historie – en af vejene Latin: Competentia: sammentræf/stemme overens, fransk: Compétence, tysk: kompetenz (kilde: ODS, bd. 10) Chomsky 1957: Linguistic Competence, Performance Dell Hymes 1972: Communicative competence SLA/DsA: Færch et. Al 1984, van Ek 1985, Lund 1997 osv.: Kommunikativ kompetence

Kompetencebegrebet i didaktikken Hans Jørgen Kristensen (1983; 1987) Karsten Schnack (1993 (s.m. Bjarne Bruun Jensen); 2004) Karen Lund (1997) Per Schultz Jørgensen (1999; 2005) Mogens Niss (1999; m.fl. 2002) Bundsgaard (2005; 2006; 2009) Tomas Højgaard (2007) Nikolaj Elf (2008)

Curriculum-udvælgelse: Centrale spørgsmål Hvad skal eleverne lære? Og: Hvad skal de ikke lære? Hvorfor? Hvad er vigtigst? Hvordan undgås Pensumitis Den består i, at pensum forveksles med faglighed (indsigt, forståelse og kunnen) og i, at undervisning forveksles med tilegnelse med den konsekvens, at tilrettelæggelse af undervisning indskrænkes til fastlæggelse af pensum (Jens Højgaard Jensen) Hvad er det der læres? Information? Viden? Viden og færdigheder? At være parat til at handle indsigtsfuldt?

Logikker for Curriculumudvælgelse fagdidaktik på grundlag af basisfag (kort form: ”basisfags-didaktik”) fagdidaktik på grundlag af hverdagserfaring (kort form: ”etno-didaktik”) fagdidaktik på grundlag af aktuel samfunds-problembestemmelse (kort form: ”udfordrings-didaktik”) fagdidaktik på antropologisk grundlag (kort form: ”eksistens-didaktik”) Frede V. Nielsen 2002 Dertil kommer: Traditionalistisk/pragmatisk curriculumlogik Kompetenceorienteret curriculumlogik

Fire tilgange til kompetencebegrebet En ‘vidensområde’-tilgang fx Kompetence og Matematiklæring og Fremtidens uddannelser En traditionaliserende/pragmatisk tilgang fx Fremtidens Danskfag En adhoc-tilgang fx Det Nationale kompetenceregnskab En situationsorienteret tilgang fx DeSeCo

Vidensområdetilgangen ”… en matematisk kompetence er indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags matematiske udfordringer.” ”Matematisk kompetence består i at have viden om, at forstå, udøve, anvende, og kunne tage stilling til matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. Dette implicerer naturligvis en mangfoldighed af konkret viden og konkrete færdigheder inden for diverse matematiske områder, men matematisk kompetence kan ikke, jf. det foregående, reduceres til disse forudsætninger”. (KOM-rapporten) Udgangspunktet er i matematikken. Det matematiske fag-/videnskabsområde beskrives og derudfra bestemmes hvad eleverne skal lære.

Traditionaliserende/pragmatisk Fremtidens danskfag Første to rapporter: fire kulturteknikker tale, lytte, læse og skrive Endelig rapport: fire danskfaglige kompetencer

Ad hoc Det nationale kompetenceregnskab Social kompetence Literacy Læringskompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Kreativ og innovativ kompetence Demokratisk kompetence Miljø- og naturkompetence Kulturel kompetence Helbreds- og fysisk kompetence

DeSeCos definition Rychen & Salganik 2003

En tilsvarende definition Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). (Bundsgaard m.fl. 2009).

Uddannelsens formål Hvis formålet med skolen og ungdomsuddannelserne er at uddanne til at kunne begå sig, dvs. honorere kravene i situationer samt at diskutere grundlaget og deltage i forandringer af dette, så må målbeskrivelser også formuleres i et sprog der lægger vægten på at kunne handle indsigtsfuldt i situationer, mere end på at have færdigheder og viden uafhængigt af sammenhænge.

Konsekvenser – bl.a.: Fagfolk har ikke det sidste ord i spørgsmålet om hvad der er relevante faglige emner at behandle og arbejde med i undervisningen. Jens Højgaard Jensen, fysikdidaktiker: Matematik er for vigtigt til at vi kan overlade bestemmelsen af undervisningsindholdet til matematikerne.

Konsekvenser II Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til udviklingen af relevante kompetencer. Uddannelse til elevernes fremtid i stedet for til fagenes fortid.

Det globale og det lokale Siger ikke noget om hvor meget pensum eller indhold der er bestemt fra centralt hold. En konsekvent kompetencelogik: I enhver curriculumbeskrivelse er der levnet plads til lokale kompetenceanalyser Så deltagerne kan tage udgangspunkt i problemstillinger der er lokale (i tid eller sted) eller individuelle.

Opgaven Én væsentlig didaktisk diskussion må være: Hvordan kan vi beskrive relevante kompetencer med henblik på at finde måder at organisere undervisningen på så eleverne kan videreudvikle disse kompetencer.

3 Spørgsmål Sociologisk Dannelsesmæssigt Fagligt Hvilke kompetencer må forventes at være centrale for den overvejende del af den opvoksende generation (nøglekompetencer) og hvorfor? Dannelsesmæssigt Hvilke af disse kompetencer kan uddannelsessystemet bidrage til udviklingen af? Fagligt Og hvori består de faglige aspekter af disse kompetencer.

Key Competencies for a Successful life and a Well-Functioning Society Interacting in socially heterogeneous groups relating well to others, cooperating, managing and resolving conflict. Acting autonomously acting within the big picture or the larger context, forming and conducting life plans and personal projects, defending and asserting one's rights, interests, limits, and needs. Using tools interactively using language, symbols, and text interactively, using knowledge and information interactively, using technology interactively DeSeCo, Rychen 2003

Fem identiteter Den produktive (arbejderen) Den sociale (personen) Den demokratiske (borgeren) Den kulturelle (æstetikeren) Den konsumerende (kroppen & forbrugeren) ->

Eksempel-analyse: Den produktive (arbejderen) Manuel Castells (2003): Netværkssamfundet og dets opståen Det informationsteknologiske paradigme baserer sig på fem egenskaber: at der er tale om teknologier der bearbejder information, teknologier der er "altgennemsyrende", dvs. vedrører kommunikation som er en grundlæggende del af vores individuelle og kollektive eksistens at teknologierne fremmer og drager fordel af netværksdannelse at teknologierne fremmer fleksibilitet fordi de som det materielle grundlag kan omprogrammeres, hvorved organisationsformerne kan blive mere flydende og fleksible, og at teknologierne konvergerer mod et højintegreret system.

Det betyder bl.a.: Mellemledere forsvinder (organisationsstrukturerne bliver fladere), medarbejderne organiseres i mindre formandsløse ‘selvstyrende teams’ Kommunikationen imellem teams foregår både internt i virksomheden og eksternt. Ikke blot er noget der sker for højt placerede arbejdere, men en bevægelse der omfatter næsten alle niveauer.

Netværkskompetence At kunne indgå i sociale netværk om løsning af fælles projekter eller udveksling af produkter eller ydelser, og skabe og vedligeholde arbejdsrelaterede og sociale relationer, ved anvendelse af forskellige kommunikationsteknologier, og ved valg af passende teknologi til den givne situation.

Det er fagligt! At kunne skrive under hensyntagen til konteksten (genre, deltagere, formelle rammer (jura) osv.) At kunne bruge skrift, tale og andre modaliteter til at skabe og vedligeholde netværk. At kunne håndtere konflikter på skrift At kunne samarbejde om produktion på tværs af kulturer

Men… (Den produktive (arbejderen) 2) De magtstrukturer, som skjuler sig bag den moderne fleksibilitets former, består af tre elementer: traditionsnedbrydende genopfindelse af institutioner og virksomheder, fleksibel specialisering af produktionen og magtkoncentration uden centralisering Richard Sennett: The corrosion of character. 1999

Bevægelse fra kommunikation til information At udnytte information til at styre andre menneskers indbyrdes forhold og til selv at opnå fordele. Vi mister med andre ord kontrollen over informationer om os selv, vi bliver forsvarsløse når de bruges imod vores interesser. Richard Sennett: The Culture of the New Capitalism (2006) Frisættelse af mennesker kammer let over i rodløshed, personlige kriser, tvivl om egen karakter osv. Medarbejderne oplever deres problemer som individuelle og selvforskyldte, eller de oplever sig som ofre og handlingslammede.

Kontekstualiserings- eller oprørskompetence At kunne handle kollektivt, dvs. at kunne forstå sine egne problemer som en del af et større hele og derigennem kunne bidrage til at forandre de institutioner man indgår i.

Den faglige udfordring I Hvilke kompetencer kan det enkelte fag bidrage til at eleverne udvikler?

Den faglige udfordring II Hvilket stof/materialt indhold kan eleverne arbejde med i dette fag Matematik: Kompetence-matrix Dansk: Tekster & Modaliteter

Et kompetencehjul for dansk

Udfordringer Stopproblemet Udvælgelsesproblemet Opgave for skolen Målet er at formulere tilstrækkeligheds-betingelser og nødvendigheds-betingelser for at en given situationstype kan håndteres. Opgave for skolen Hvordan løser skolen opgaven Hvilke fag der har ansvar for at eleverne udviklinger den givne kompetence. Formaldannelsesfaren Målet er kategorial dannelse Videnskabeligt grundlag for tilgangen

Opgaver At foretage analyserne og beskrive kompetencedelmål At udvikle en kompetenceorienteret undervisningspraksis/-metode At udvikle evalueringsformer – såvel summative som formative – der evaluerer kompetenceudvikling Jf. PISA

Kompetenceorienteret undervisning KOMPIS-projektet: Samarbejde mellem DPU, UCSj og 4 skoler i Slagelse kommune om udvikling af kompetenceorienteret undervisning 4 års udviklingsarbejde Forskning… under fornøden bevilling… www.kompis.dk

Læs mere… Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik – med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net Bundsgaard, Jeppe (2006): ”Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder”. I: Cursiv. Danmarks Pædagogiske Universitet. www.dpu.dk/cursiv Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. www.it-didaktik.dk Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer i dansk. København: Gyldendal. www.kompetenceridansk.dk www.jeppe.bundsgaard.net

Litteratur Castells, Manuel (2003): Netværkssamfundet og dets opståen. Informationsalderen: Økonomi, samfund og kultur. Bd. 1. København, Hans Reitzels Forlag. Chomsky, Noam (1957): Syntactic Structures. The Hauge: Mouton. Elf, Nikolaj (2008): Towards Semiocy. Odense: University of Southern Denmark. Hymes, Dell (1972): On Communicative Competence. Jensen, Bjarne Bruun & Karsten Schnack (1993): Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske Studier 2. København, Danmarks Lærerhøjskole Jensen, T. H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt : hvorfor ikke? Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Jørgensen, Per Schultz (1999): ”Hvad er kompetence?” I: Uddannelse, nr. 9/1999. København, Undervisningsministeriet. Kristensen, Hans Jørgen (1983): ”Hvad vil vi i skolen mellem 1984 og 2000?” I: Pædagogisk orientering, nr. 4-5/1983. Lund, Karen (1997): Lærer alle dansk på samme måde? København: Special-pædagogisk forlag. Mortensen, Klaus P. (1999): ”Litteratur, dannelse, selvfordobling – litteraturundervisning i det senmoderne“ I: Didaktisk refleksion – i æstetiske og humanistiske fag. Forskningstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole. 3. årg. nr. 4, oktober 1999, København, Danmarks Lærerhøjskole. Nielsen, Frede V. (2002): Almen Musikdidaktik. København, Akademisk Forlag. Niss, Mogens m.fl. (2002): Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Undervisningsministeriet, København. http://pub.uvm.dk/2002/kom Rychen, Dominique Simone & Laura Hersh Salganik (red.) (2003): Key Competencies for a Successful Life and a Well-Functioning Society. Cambridge, MA Hogrefe & Huber Publishers. Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg, Hovedland. Sennett, Richard (2006): The Culture of the New Capitalism. New Haven, Yale University Press.