Danskfaglige udfordringer i en forandret verden

Præsentationer af emnet: "Danskfaglige udfordringer i en forandret verden"— Præsentationens transcript:

1 Danskfaglige udfordringer i en forandret verden
Jeppe Bundsgaard Adjunkt i Kommunikative kompetencer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ved Århus Universitet

2 Kompetencebegrebet et managementord der ”nedstammer fra en specifik virksomhedsøkonomisk tænkning, kaldet Human Ressource Management” Carlsen 2005 Begreber som kompetence er et meget lettere kavaleri end oplysningstidens tungere kategorier som modstand, selvindsigt og dannelse Nepper Larsen 2002 Selve begrebet kompetence har jo sin inspiration i et helt andet felt end uddannelsessystemet. Det var de to erhvervsøkonomer Hamel og Prahalad, som i begyndelsen af 90-erne i en berømt artikel i Harvard Business Review introducerede begrebet ‘core competence’ som en ny måde at betragte en virksomheds ressourcer på. Kupferberg 2003

3 Kompetencebegrebet i didaktikken
Hans Jørgen Kristensen (1983; 1987) Karsten Schnack (1993 (s.m. Bjarne Bruun Jensen); 2004) Per Schultz Jørgensen (1999; 2005) Mogens Niss (1999; m.fl. 2002) Hans Siggaard Jensen (2005) Og endnu tidligere i psykologien (White 1959) og i sprogvidenskaben (Chomsky 1965, Del Hymes 1972).

4 Fire tilgange til kompetencebegrebet
En ‘vidensområde’-tilgang (fx Kompetence og Matematiklæring og Fremtidens uddannelser) En traditionaliserende/pragmatisk tilgang (fx Fremtidens Danskfag) En adhoc-tilgang (fx Nøglekompetenceregnskabet) En situationsorienteret tilgang (fx DeSeCo)

5 DeSeCos definition Rychen & Salganik 2003

6 Uddannelsens formål Hvis formålet med skolen og ungdomsuddannelserne er at uddanne til at kunne begå sig, dvs. honorere kravene i situationer samt at diskutere grundlaget og deltage i forandringer af dette, så må målbeskrivelser også formuleres i et sprog der lægger vægten på at kunne noget i situationer, mere end på at have færdigheder og viden uafhængigt af sammenhænge.

7 Konsekvenser – bl.a.: Det betyder at fagfolk, eksperter inden for fagområderne, ikke har det sidste ord i spørgsmålet om hvad der er relevante faglige emner at behandle og arbejde med i undervisningen. De faglige fokusfelter bestemmes altid af om de bidrager til udvikling af relevante kompetencer.

8 Konsekvenser – bl.a.: Jens Højgaard Jensen, fysikdidaktiker:
Matematik er for vigtigt til at vi kan overlade bestemmelsen af undervisningsindholdet til matematikerne.

9 Opgaven Én væsentlig didaktisk diskussion må være:
Hvordan kan vi beskrive relevante kompetencer med henblik på at finde måder at organisere undervisningen på så eleverne kan videreudvikle disse kompetencer?

10 Spørgsmål Hvilke kompetencer må forventes at være centrale for den overvejende del af den opvoksende generation (nøglekompetencer) og hvorfor? Hvilke af disse kompetencer kan uddannelsessystemet bidrage til udviklingen af? Og hvori består de faglige aspekter af disse kompetencer.

11 Key Competencies for a Successful life and a Well-Functioning Society
Interacting in socially heterogeneous groups relating well to others, cooperating, managing and resolving conflict. Acting autonomously acting within the big picture or the larger context, forming and conducting life plans and personal projects, defending and asserting one's rights, interests, limits, and needs. Using tools interactively using language, symbols, and text interactively, using knowledge and information interactively, using technology interactively DeSeCo, Rychen 2003

12 Fem identiteter Den produktive (arbejderen) Den sociale (personen)
Den demokratiske (borgeren) Den kulturelle (æstikeren) Den konsumerende (kroppen & forbrugeren)

13 Den produktive (arbejderen) 1
Manuel Castells (2003): Netværkssamfundet og dets opståen Det informationsteknologiske paradigme baserer sig på fem egenskaber: at der er tale om teknologier der bearbejder information, teknologier der er "altgennemsyrende", dvs. vedrører kommunikation som er en grundlæggende del af vores individuelle og kollektive eksistens at teknologierne fremmer og drager fordel af netværksdannelse at teknologierne fremmer fleksibilitet fordi de som det materielle grundlag kan omprogrammeres, hvorved organisationsformerne kan blive mere flydende og fleksible, og at teknologierne konvergerer mod et højintegreret system.

14 Det betyder bl.a.: Mellemledere forsvinder (organisationsstrukturerne bliver fladere), medarbejderne organiseres i mindre formandsløse ‘selvstyrende teams’ Kommunikationen imellem teams foregår både internt i virksomheden og eksternt. Ikke blot er noget der sker for højt placerede arbejdere, men en bevægelse der omfatter næsten alle niveauer.

15 Netværkskompetence At kunne indgå i sociale netværk
om løsning af fælles projekter eller udveksling af produkter eller ydelser, og skabe og vedligeholde arbejdsrelaterede og sociale relationer, ved anvendelse af forskellige kommunikationsteknologier, og ved valg af passende teknologi til den givne situation. Det er danskfagligt! Kommunikation er væsentligt mere end at kunne skrive på computer… Det er også: At kunne skrive under hensyntagen til konteksten (genre, deltagere, formelle rammer (jura) osv.) At kunne bruge skrift, tale og andre modaliteter til at skabe og vedligeholde netværk.

16 Men… (Den produktive (arbejderen) 2)
De magtstrukturer, som skjuler sig bag den moderne fleksibilitets former, består af tre elementer: traditionsnedbrydende genopfindelse af institutioner og virksomheder, fleksibel specialisering af produktionen og magtkoncentration uden centralisering Richard Sennett: The corrosion of character. 1999 Enhver torsk kan finde ud af at beskære en virksomhed med 10 procent, og tager man de mere langsigtede projekter med, kan man komme op på 25 procent. Det giver et stort afkast her og nu, men det fratager virksomheden alt det, som gør, at den klarer sig i længden. Haldor Topsøe i Berlingske Tidende

17 Bevægelse fra kommunikation til information
At udnytte information til at styre andre menneskers indbyrdes forhold og til selv at opnå fordele. Vi mister med andre ord kontrollen over informationer om os selv, vi bliver forsvarsløse når de bruges imod vores interesser. Richard Sennett: The Culture of the New Capitalism (2006) Frisættelse af mennesker kammer let over i rodløshed, personlige kriser, tvivl om egen karakter osv. Medarbejderne oplever deres problemer som individuelle og selvforskyldte, eller de oplever sig som ofre og handlingslammede.

18 Kontekstualiserings- eller oprørskompetence
At kunne handle kollektivt, dvs. at kunne forstå sine egne problemer som en del af et større hele og derigennem kunne bidrage til at forandre de institutioner man indgår i.

19 Det sociale (personen): Relationer
Dør-til-dør-relationer Sted-til-sted-relationer Person-til-person-relationer Rolle-til-rolle-relationer Barry Wellmann 2001

20 Sociale Relationer i netværkssamfundet
The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem-solving activities (Andres, 2002, p. 39).

21 Et eksempel Jonas er ung i feltet
Erik er kendt – men ikke altid anerkendt Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling. Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet.

22 Et svar Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i Sonjas arbejde. Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at svømme med strømmen. Og når strømmen oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved siden af de rette mennesker. Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på. Men jeg svømmer ikke med hende. Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive fra hinanden. Erik

23 Hvad står der? Erik har travlt og vil svare med det samme for at få overstået opgaven. Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer Erik er bange for at blive forrådt. Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider fra hinanden). Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk. Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmen- metafor som en antydning af at det er det Erik mener at han, Jonas, gør. Jonas kan læse denne og andre s fra Erik igen og igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.

24 modaliteter Modalitet: Hvad der er fælles for en type mærker uanset det medium de mærkes i, og uanset hvilken teknologi der er anvendt til at mærke dem. Modaliteter: Skrift, tale, diagram, ikon, billede, film, design, lyd, gestik, mimik osv.

25 Skriftmodaliteten Skrift er mærker på et medium der bevarer mærkerne
Skrift er langsom: Det tager tid at producere Skrift er tegn for lyd og derfor skal de først oversættes til lyd og derefter forstås.

26 Forventninger til en skriftlig tekst
Konsumenten kan skimme den, søge maskinelt i den, springe i den, læse den i sit eget tempo, og vende tilbage og læse igen. Producenten kan læse hvad han har skrevet, kan vende tilbage og rette og blive inspireret til den følgende tekst, kan bytte rundt på rækkefølgen, og har teksten for sig selv til færdiggørelse indtil han overdrager den til læsning

27 Teknologiens muligheder
Teknologiens muligheder forandrer konteksten Ikke nødvendigt at Åbne konvolutten og læse finde en kuglepen og skrive finde en konvolut og et frimærke putte papiret i konvolutten og gå til en postkasse Klik og læs mail, klik svar, skriv, klik send. Samme teknologi til Produktion Revision Konsumption Distribution

28 Samme modalitet, anden teknologi
Antallet af naturlige tænkepauser er minimeret Men producenten kan stadig ikke se hvordan konsumenten reagerer, se på den andens gestik, mimik osv. om den anden har forstået, svare hvis han bliver misforstået, Konsumenten kan stadig Nærlæse teksten Læse teksten igen Vende tilbage senere og nyfortolke den OG: Skriftkommunikationen er i stadig højere grad også social

29 Kommunikative kompetencer 1 Etiske kompetencer
Facing Faceless Faces Interpersonelle og konfliktløsende aspekter af kommunikative kompetencer og de ansigtsløse aspekter af etiske kompetencer. Deltagerne skal kunne: forestille sig den andens oplevelse af en given handling, før man handler, vurdere om den valgte kommunikationsteknologi er den rette til dette formål, og overveje hvilken rolle den givne handling vil spille i ens egen og den andens selvfortælling Producenten skal have modtageropmærksomhed Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst

30 Det konsumptive (kroppen & forbrugeren) 1
Vores omgivelser er fyldt med kommunikation der kan kaldes tilrettelagt, målrettet eller manipulerende alt efter temperament. Ofte har vi ikke nogen særlig forestilling om hvem det er vi kommunikerer med, hvad de vil os – og om vi selv vil det. Vi har med andre ord en svag afsenderbevidsthed.

31 Det konsumptive (kroppen & forbrugeren) 2
Norman Fairclough: Kommunikation teknologificeres: Dvs. at den måde et udsagn formuleres og fremsættes på, bygger på videnskabelige undersøgelser af hvad der virker, og hvordan budskabet bedst formidles så modtageren accepterer det og handler som det ønskes. Er det suspekt? Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster

32 Et eksempel: Islam og tørklæder
Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

33 Hvem siger det? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side. Eleverne skriver i deres opgave: Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

34 Lidt analyse… www.danskkultur.dk: Kulturerklæringen:
”For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. 1. Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...] 4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer”

35 En metode Metafor Deixis Modalitet

36 Kommunikative kompetencer 2
det analyserende og kommunikationskritiske aspekt at analysere baggrunde og forudsætninger, interesser og mål for producenter af tekster At kende og forstå betydningen af og handle i forhold til kontekster Institutionsanalyse: Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv. distribueret meddelelsen Hvem er intenderet modtager Platformsanalyse: Hvad betyder platformen (fx tv, , www) for meddelelsen

37 Det demokratiske (borgeren) 1
Komplekse problemer lokalt/regionalt, nationalt og globalt; i de nære fællesskaber og i den større sammenhæng: Miljø, social udgrænsning, fattigdom, migration, fleksibilitetskrav, krig, terror osv.

38 Historisk bevidsthed Kompetencen til at komme til forståelse af historiske fænomener og begivenheder og at lære af historien

39 Scenariekompetence At kunne leve sig ind i det fremmedpsykiske og
at kunne forestille sig andre verdener, hvor magten kunne være fordelt anderledes (men aldrig forsvinde), hvor relationerne mellem mennesker og mellem mennesker og miljø kunne være anderledes. Og at kunne forestille sig veje mod dette scenarie. Historisk bevidsthed kan levere begrundelsesstrategier og - eksempler til udøvelse af scenariekompetence (og historisk bevidsthed kan på den måde siges at være et træk ved scenariekompetence).

40 Det demokratiske (borgeren) 2
Vi kan ikke længere nøjes med at orientere os mod det samfund der afgrænses af de ikke længere særligt tydelige grænser. Vi lever i dag også i andre samfund: I Europa, i Vesten og ikke mindst i det globale samfund. Det globale civilsamfund er ”et dynamisk ikke- statsligt system af gensidigt forbundne socio- økonomiske institutioner, der spænder over hele jorden, og som medfører komplekse virkninger, der mærkes i alle fire verdenshjørner” John Keane 2005

41 Pluralismens etik Keane hævder at der blandt millioner af verdens befolkning er født en følelse af at være borgere i et globalt civilsamfund og at disse mange borgere har pluralismens etik til fælles, dvs. respekten for forskellighed og for forskellige etikker. Jf. Peter Kemp 2005: Verdensborgeren som pædagogisk ideal De globale bevægelser formidles af internetkommunikation: Fora, , communities. Deltagelse fordrer MANGE danskfaglige kompetencer

42 Back to basics… ;-) Læsning på skærm er det samme og noget ret nyt…
At surfesøge At tænke fra konkret til abstrakt og abstrakt til konkret At fuldtekstsøge At forestille sig en tekst At læse en tekst ud fra fragmenter af den At vælge fra At skabe sig et indtryk af en tekst Mm.

43 Et kompetencehjul for dansk

44 Handlekompetence En kompetence som består i at kunne handle i forhold til konkrete problemer på baggrund af indsigt, engagement, holdninger og stillingtagen, samt at kunne vurdere sin handlings resultater. Dette kan betragtes som den overordnede kompetence – eller som definitionen på kompetence.

45 "Den nye dannelse" eller "Kommunikative kompetencer”?
Hvad er forskellen på dannelse og kompetence?

46 Dannelsesbegrebet (med hjælp fra W. Klafki)
Tysk: Bildung : Dannelsesbegrebet første gang et centralt begreb i pædagogikken. Hvorfor vokser det frem netop i denne periode? Det borgerlige samfund (og den franske revolution) Tidlige stadier af teknisk-instrumentel udvikling Sekularisering: At uddanne sig til fornuftig selvbestemmelse

47 Evne til fornuftig selvbestemmelse
Centrale begreber I: Selvbestemmelse, frihed, emancipation, autonomi, myndighed, fornuft, selvvirksomhed. ”Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse” (Kant). Dannelse er på en gang vejen til og udtryk for en sådan selvbestemmelse.

48 Subjektudvikling inden for et element af objektiv-almen indholdsmæssighed
Selvbestemmelse => Subjektivisme? Alt andet end subjektivistisk! Centrale begreber II: Humanitet, menneskehed, menneskelighed, verden, objektivitet, almenhed. Objektivering af hidtidig kulturaktivitet (i ordets bredeste forstand) Almen dannelse: Dannelse er for alle. Men hvordan med de socio-økonomiske problemer? Men ikke for kvinder…? (jf. Humboldt) Indhold? Menneskehedens historie mod stadig større fornuft, frihed og selvbestemmelse. At integrere det enkelte subjekt i større historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

49 Den mangesidige dannelse
Almendannelse: Alle menneskelige kræfter (hoved, hænder, hjerte). Moralsk ansvarlighed Erkendelse. Forstand & Fornuft. Jf. oplysningens dialektik, den instrumentelle forstands omsættelse i teknologi og styring, kontrol betyder ufrihed. Æstetik Følsomhed, indbildningskraft, smag, leg. Hverdagens æstetik. Praktisk-håndværksmæssige evner

50 Forfaldet… Efter 1830: Udgrænsning af progressiv-liberale, republikanske og verdensborgerlige traditioner Indgik ”ægteskab med besiddelsen” => ”Falsk bevidsthed”. Afgrænsning fra arbejderklassen: De fædrelandsløse, de udannede masser. Snæversynet nationalisme, imperialisme.

51 Almendannelse – i dag? Almen dannelse Klafki For alle Vedrører os alle
Af alle evner Klafki Selvbestemmelsesevne Medbestemmelsesevne Solidaritetsevne

52 Opsamling Dannelse (handlekompetence) som formål og
Dannelse er et begreb der beskriver en retning, et mål. Et overordnet perspektiv på skolen og på livet. Hvordan udvælges konkret undervisningsindhold? Ud over de epokale nøgleproblemer Kan vi se: Dannelse (handlekompetence) som formål og Kompetencebeskrivelser som mål?

53 En lille ekstragevinst… It giver også muligheder
Se video her

54 Læs mere… Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik – med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget Ark. Bundsgaard, Jeppe (2006): ”Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder”. I: Cursiv. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Bundsgaard, Jeppe et al. (forthcoming): En kompetencevinkel på dansk. Gyldendal.

55 Litteratur Castells, Manuel (2003): Netværkssamfundet og dets opståen. Informationsalderen: Økonomi, samfund og kultur. Bd. 1. København, Hans Reitzels Forlag. Fairclough, Norman (1993): Discourse and social change (opr. 1992). Cambridge Polity Press. Keyne, John (2005): Det globale civilsamfund. Århus, Klim. Kristensen, Hans Jørgen (1983): ”Hvad vil vi i skolen mellem 1984 og 2000?” I: Pædagogisk orientering, nr. 4-5/1983. Nielsen, Frede V. (2002): Almen Musikdidaktik. København, Akademisk Forlag. Niss, Mogens m.fl. (2002): Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Undervisningsministeriet, København. Rychen, Dominique Simone & Laura Hersh Salganik (red.) (2003): Key Competencies for a Successful Life and a Well-Functioning Society. Cambridge, MA Hogrefe & Huber Publishers. Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg, Hovedland. Wellman, Barry (2001): "Physical Place and CyberPlace: The Rise of Personalized Networking" I: International Journal of Urban and Regional Research. Vol. 25, no. 2, pp