Bateson’s læringsbegreber Klyngeundervisning 24. Marts 2011

Hovedforskelle i den traditionelle og den systemiske tankegang Traditionel / lineær tankegang Systemisk tankegang konkrete problemstillinger fokus på den enkelte fokus på enkeltdele søger årsager og forklaringer forstå problemet eksperter og diagnostikere lære metoder involverer de ansvarlige store forandringer revolution metaforer og muligheder fokus på relationerne fokus på helheder forstå mønstre og sammenhænge forstå systemet proceskonsulenter lære at lære involverer alle trinvis udvikling evolution http://www.lederweb.dk/Strategi/Organisationsudvikling/Artikel/79543/Systemisk-tankning---at-forsta-systemet-monsteret-og-sammenhangene

Niklas Luhmann 8. december 1927 - 6. november 1998 Tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori. Han var oprindeligt embedsmand, men tog senere en doktorgrad og blev i 1968 professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld. Udgav i 1984 hovedværket Soziale Systeme (dansk udg. Sociale Systemer, 2000) hvor det moderne samfund beskrives som bestående af selvstyrende og selvrefererende systemer. Er i dag meget benyttet i kommunikations- og uddannelses diskussioner.

System omverden Enhver teori må starte med et ”Lad os antage...”, som ikke lader sig begrunde yderligere. I Luhmanns teori forudsættes hverken ”fornuft”, ”menneske”, ”handling” eller bestemte værdier - det er netop sådanne størrelser en samfundsteori skal forklare og derfor ikke kan forudsætte. Luhmanns grundlæggende antagelse er en forskel, forskellen mellem system og omverden. System Omverden Mennesket består af flere operationelt lukkede autopoietiske (dvs. selvskabende og selvopretholdende) systemer som opererer autonomt i forhold til hinanden.

Mennesket er flere systemer Sociale systemer (dvs. samfundet, dets organisa- tioner og interaktioner) har kommunikationer som elemen-ter - og kommunikationer lever kun kort, men frembringer kontinuerligt nye (kun kommunikationen kommunikerer). ”Menneske” Psykisk system, der har tanker eller forestillinger som elementer - elementer som hele tiden bukker under og som samtidig frembringer nye til erstatning (kun tanker frembringer tanker). Biologisk system, der arbejder i mediet liv. Menne-sket kan ikke reduceres til sit organiske system. Hjernepro-cesser frembringer f.eks. ikke tanker - og hjerneprocesser er ikke tilgængelige for bevidstheden, men de er dens biologiske grundlag. Strukturel kobling Sociale og psykiske systemer har udviklet sig i samspil med hinanden - de arbejder begge i mediet mening, hvilket gør sproget til deres afgørende strukturelle kobling. Strukturel kobling

Kompleksitet => Selektionstvang Et system er operationelt lukket. Det er nød til at afgrænse og udskille sig fra omverdenen - dermed lukker systemet sig om sig selv for at kunne blive sig selv og for at kunne skabe og genskabe sig selv som autonom enhed. Tanker forlader ikke det psykiske system og kommunikationer forlader ikke det sociale system. Et system producerer selv dets grænse til omverdenen gennem selvreference. Det betyder, at systemet ud fra dets egen forståelse af omverdenen iagttager omverdenen, og sig selv, og dermed tillægger informationer og hændelser en bestemt betydning eller mening Et system er åbent i den forstand, at det kommunikerer med omverdenen gennem dennes forstyrrelser, som systemet som sagt selv tillægger betydning gennem sine iagttagelser. Et system reducerer kompleksitet ved at begrænse antallet af forskelle, som det selekterer ud fra og dermed iagttager omverdenen og sig selv ud fra. Et systems selektionstvang skaber kontingens og dermed risiko. Kontingens betyder mulighed for at være anderledes.

Kommunikation som forstyrrelse og selektion af forståelse Kommunikation handler ikke om at overføre data fra et psykisk system til et andet. Information er en forskel, der gør en forskel. Man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikation begynder med, at en ekstern påvirkning forstyrrer systemet. For at gøre forstyrrelsen tilgængelig foretager systemet en tilkobling gennem iagttagelse. Iagttagelsen foretages ved hjælp af en bestemt forskel (f.eks. koden ung/gammel, bedre/værre, hjælp/ikke-hjælp). Hermed reducerer systemet kompleksitet - men afskærer sig samtidig fra andre tilkoblingsmuligheder. Kommunikation er altså, på baggrund af en forstyrrelse, at foreslå en selektion, der gennem forstyrrelse, fremprovokerer en selektion af forståelse.

Information, meddelelse, forståelse og tilknytning Selektion af information. Dvs. pædagogen udvælger det, der kan kommunikeres om (ud fra sine kriterier/koder) og fravælger samtidig alt andet. Hermed reducerer pædagogen kompleksitet, men løber også en risiko for vælge ”forkert” (kontingens). Selektion af meddelelse. Dvs. pædagogen vælger at meddele sig på en bestemt måde (eller hun holder informationen for sig selv) og fravælger dermed alle andre måder at meddele sig på. Pædagogen har nu kommunikativt koblet sig på kommunikationssystemet. Selektion af forståelse. Dvs. læreren vælger at forstå noget - og ikke noget andet. Forståelsen vedrører ikke pædagogens tanker - men bygger på en iagttagelse af én af de to foregående selektioner ud fra lærerens egne kriterier/koder. Selektion af tilknytning. Dvs. læreren vælger gennem selektion af henholds-vis information og meddelelse at knytte an (dvs. lade sig forstyrre af enten pædagogens information eller af meddelelsesformen) eller læreren vælger at afbryde kommunikationen (men ikke-kommunikation er også kommunikation).

Iagttagelse af 1., 2. og 3. orden Dette iagttages af pædagogen, der tager en ny taletur eller evt. tematiserer selve kommunikationen ved manglende tilknytning. En konflikt opstår, når et forslag til selektion afvises. Magt er at få andre til at iagttage ud fra samme kode som én selv. 1. Ordens iagttagelse Biologisk system Psykisk system 2. Ordens iagttagelse Lærer 3. selektion: Forståelse 3. Ordens iagttagelse god dårlig 4. selektion: Tilknytning 3. Ordens iagttagelse 1. Ordens iagttagelse 2. Ordens iagttagelse 1. selektion: Information 2. selektion: Meddelelse Pædagog Psykisk system Biologisk system Bedre værre

Tema, kode og program Kommunikation er en kompleksitetsreducerende proces, idet der sker: Valg af et tema, hvorved andre temaer udelukkes (valget fremprovokeres af en kommunikativ forstyrrelse). I samfundet findes et forråd af temaer = kultur. Kamp om hvilken kode, der skal knyttes til temaet (koder kan værre orden/uorden, ret/uret, magt/afmagt, bedre/værre). Kampen kan ende med at én kode stabiliserer sig. Koden er i sig selv indholdsløs Tema og kode kobles sammen i et program. Programmet udtrykker hvad der er ret/uret, orden/uorden, bedre/værre osv. og hvordan den positive side af koden lader sig etablere. En pædagogisk institution har barnet som medie (herved reduceres kompleksitet) og al kommunikation, succes og fiasko måles ud fra koden bedre/værre. Kommunikationen foregår gennem temaer om barnets udvikling og læring. Når kode og tema forbindes fremkommer et program (metoder, pædagogik, virksomhedsplaner mv.).

Tema, kode og program Forældre Lærer Socialt system (SFO) Pædagog Forskel (kode), der iagttages ud fra (selreference) Biologisk system Biologisk system Psykisk system Psykisk system Forældre Lærer god dårlig elsker ikke elsker Socialt system (SFO) Kommunikation Tema – Kode – Program Barnets Hjælp Aftale trivsel ikke-hjælp om handling Pædagog Socialrådgiver Psykisk system Psykisk system Biologisk system Bedre værre Biologisk system ikke-hjælp hjælp

Batesons læ Læringsbegrebets elementer Interaktion Konstruktion Adaption Feedbackprocesser

Interaktion Læring foregår i systemer, der konstitueres af informationskredsløb, og som derfor omfatter både individet, og de omgivelser læringen finder sted inden for. Derfor; manglende læring kan ikke tilskrives eleven alene, men må forstås med reference til den kontekst læringen har fundet sted i.

Konstruktion Læring er en konstruktionsproces baseret på individets selektive håndtering håndtering af forskelle. Verden erkendes partikulært og individuelt, og i den form de valgte forskelle tillader individet at iagttage den. Læring kan hverken forstås som overførsel af omgivelsernes informationer (indhold eller struktur) til individet, eller som individets begribelse af disse i deres helhed. Læring må ses som individets selektive rekonstruktion af en helhed.

Adaption Læring er et adaptivt fænomen (tilpasning), hvor individet gennem forandringer, enten af sig selv, eller omgivelserne, søger at opretholde en bestemt og ønsket relation til disse. Individet kan vælge at fokusere på ændringer i eller opretholdelse af en relation, og dermed blive nødsaget til at acceptere større grad af uønsket interaktion med omgivelserne i forhold til andre aspekter.

Feedbackprocesser For det første må enhver handling fra individets side ses som baseret på en forventning om, at denne handling er hensigtsmæssig i forhold til en given problemstilling. For det andet; resultatet af handlingen gennem feedback processer må gøres til genstand for iagtagelse ud fra kriteriet opfyldt / skuffet forventning. Enhver handling kan på en og samme tid være både stimuli og respons. Feedbackprocesser kommer i stand gennem sammenligning mellem forventet resultat og aktuelt (iagttaget) resultat. Feedbackprocesserne er på en og samme tid præget af fortiden og former fremtiden. Positiv feedback er processer der forstærker den valgte handling, mens negativ feedback stabiliserer interaktionen ift udgangspunktet.

5 logiske niveauer i læring Læring handler ikke kun om at opøve færdigheder. For Bateson drejer læring sig om en helt grundlæggende egenskab ved verden, - den levende såvel som den ikke-levende. Læring finder sted overalt i mennesker, dyr, planter og sågar i maskiner. Bateson benævner læringsniveauerne 0, 1, 2 og 3, og omtaler også et niveau 4, han siger dog at en sådan læring sandsynligvis ikke fremkommer i nogen levende organisme på jorden. Det 4. niveau bliver ikke gennemgået nedenfor.

Læring 0 Læring 0 viser sig gennem en sikker kobling mellem signal og respons (iagttaget problem / situation og valgt handling), og ved at et uønsket resultat af handlingen ikke fører til korrektion af efterfølgende handling. Enten fordi individet ikke har noget alternativ eller fordi omgivelsernes reaktion ikke tillægges betydning. Læring 0 udtrykker at vi ikke lærer noget nyt, men bidrager alligevel til vores vidensstrukturer gennem opretholdelse af bestemte interaktioner med omgivelserne.

Læring I Læring I er valg mellem alternativer inden for et givent sæt af muligheder, og inden for samme kontekst. Læring I omfatter en række former for forstærkning af ønsket adfærd, som har det fælles træk, at individet på baggrund af interaktion med omgivelserne ændrer adfærd / handlinger i forhold til udgangssituationen. Gennem feedbackmekanismer gør individet resultatet af den valgte adfærd til genstand for korrektion af fejl, og gennem ”trial-and-error” processer afprøves nye alternativer. Succesfuld Læring I fordrer at individet får mulighed for at iagttage såvel positiv som negativ feedback gennem interaktion med omgivelserne.

Læring II Læring II er revision af sættet af alternativer for mulige handlinger. Læring II er en kontekstændring. Gennem gentagelser af interaktioner i nogenlunde sammenlignelige kontekster, konstrueres generaliserede kontekster. Læring II omfatter desuden forandring af alternativerne af handlemuligheder i disse kontekster gennem fornyede iagttagelser af den konkrete kontekst. Læring II er snævert knyttet til dannelse af de træk, vi betegner som personlighed, altså typiske måder at omgås verden på. Læring II er i høj grad ikke-sproglig og ikke-bevidst læring da der er tale om generaliserede kontekster baseret på mønstergenkendelse.

Læring III Læring III omfatter forandringer i hvordan de generelle kontekster, vi henfører til Læring II, er organiseret i forhold til hinanden, og dermed til fundamentale personligheds- og identitetsskabende strukturer. Læring III er derfor ofte forbundet med forandringer, der griber ind i individets grundlæggende selvforståelse, hvorfor det kan diskuteres om det er et felt for undervisningsmæssige tiltag.

Dobbeltbind En dobbeltbindings situation er når man lærer noget forskelligt og indbyrdes modstridende på to forskellige læringsniveauer. Dobbeltbindingssituationer er ifølge Bateson alvorlige situationer, der ofte skaber alvorlige adfærdsforstyrrelser og psykiske kriser hos dem, de går ud over.

Undervisningens fire kontekster De fire kontekster er: Opgaven som kontekst Også i situationer hvor læreren formulerer opgaven er der tale om at eleven definerer sin egen opgave ud fra egne antagelser om, hvad læreren forventer og hvilke handlinger, der derfor er hensigtsmæssige. Situationen som kontekst Rummer tre hovedelementer: opgave, redskab og social kontekst. Undervisningsrummet som kontekst Undervisningens organisering forstået som en bestemt lærer-initieret iscenesættelse af en given didaktisk strategi til realisering af nogle mere eller mindre præciserede læringsmål, og de aktuelle fysiske rammer den udfolder sig i. Uddannelsen som kontekst Den forståelsesramme, som den samlede uddannelse og tolkningen af denne bidrager den enkelte elev. De fire kontekster rammesætter elevernes handlinger i en dobbelt betydning: Dels som funktionel ramme, der organiserer et sæt feedbackmønstre Dels som en mental ramme, som eleven konstruerer til forståelse af sin interaktion med omgivelserne

Gruppeopgave Hvordan kan man benytte Batesons teoriapparat / teoretiske begrebet til at beskrive / diskutere / analysere problemfelter i dit fagmodul?