Klasseledelse PIE 18/3-2010.

Præsentationer af emnet: "Klasseledelse PIE 18/3-2010."— Præsentationens transcript:

1 Klasseledelse PIE 18/3-2010

2 Mål At blive bevidst om forskellige opfattelser af begrebet klasseledelse/classroom management At operationalisere begrebet, så det kan sættes i teoretisk og praktisk kontekst. At overveje egen lederstil

3 Indhold Introduktion til begrebet classroom mangement (inklusiv øvelse) Pause Christer Stensmos operationalisering af klasseledelsesbegrebet (PJ) Øvelse – egen ledelsesstil

4 Klasseledelse ”Egelund og Hansens (1997) landsdækkende undersøgelse omfattende et repræsentativt udsnit på 20% af de danske folkeskoleelever, har vist, at ca. 10% af eleverne mere eller mindre konstant forstyrrer undervisningen for sig selv og andre. Knapt 2% forstyrrer så godt som konstant, og knap 1% er så forstyrrende, at lærerne ønsker dem væk fra den almindelige undervisning.” (Egelund Klasseledelse: læreren og de urolige elever – hvad stiller man op?)

5 Classroom management ”I virkeligheden er der dog tale om et langt bredere repertoire, der overordnet kan betegnes som systematisk ledelse. Indholdet i Classroom management drejer sig om regler og procedurer, om principper for grupperinger af elever, om tidsrum afsat til forskellige aktiviteter, om brugen af de fysiske faciliteter og om evaluering og feedback.” (Egelund Klasseledelse: læreren og de urolige elever – hvad stiller man op?)

6 Classroom management - klasseledelse
Inspiration fra USA Skepsis fra nogle sider i det pædagogiske felt – hvorfor?

7 Øvelse Benyt google og youtube til at danne dig et førstehåndsindtryk af Classroom mangement og klasseledelse Saml relevante links på den fælles wiki. Hvert link skal rumme en kort beskrivelse og begrundelse for relevans. Se efter: Metodiske tilgangsvinkler Operationaliseringer af begrebet Teoretiske referencer

8 Stensmos grundspørgsmål
Læreren i kontrol?  Eleven i kontrol? Kontinuum?

9 Hvad skal læreren kunne?
Stensmo: Faglig kompetence, didaktisk kompetence, leder kompetence (Stensmo) Dansk Clearinghouse: Faglig kompetence, relations kompetence, leder kompetence Forskellen?

10 Arbejdsopgaver

11 Arbejdsopgaver Kontrol Motivation Grupperinger Individualisering
Regler og rutiner Motivation Ydre og indre styring. Ejerskab Grupperinger Køn, alder, niveau, tilfældige, stabile, dynamiske Individualisering Indhold, proces, tid Planlægning Undervisning, det sociale liv

12 Kontekst Staten/kommunen – eks. formåls § (jura, politik, økonomi)
Lokalmiljø - eks. Demografi Skolen – eks. Skolekultur (ethos) Fysiske rammer

13 To forskellige lederstile
Opgaveorienteret Struktur, transfer af viden. ’Selv-sikker’ disciplin Dominans strategi Elevorienteret Frihed, konstruktioner af viden. Aktivt lærerskab Coopteringsstragtegi

14 Perspektiver Adfærdsperspektiv Dynamisk perspektiv
Det humanistiske perspektiv

15 Adfærdsperspektiv Man kan kontrollere elevers adfærd i klassen via positiv og negativ forstærkning (tegnøkonomi) Selv-sikker disciplin (Assertive discipline). Læreren tager styring på en positiv og håndfast måde. Fokus på ’ontask’ tidsforbrug

16 Dynamisk perspektiv Motivation i centrum With-it-ness hos læreren
Elevernes ønske om at være en del af det sociale fællesskab er en motivationsfaktor for deltagelse

17 Humanistisk perspektiv
Den enkelte har ansvar for egne handlinger og deres konsekvenser Udgangspunkt i elevens grundlæggende behov: at overleve, at elske, at have magt, at være fri, at have det sjovt Ægthed, accept empati

18 Min lederstil – refleksioner 1
Lærerkarakteristika – styrker/svagheder Entusiasme, behov for struktur, introversion/ekstroversion, demokratiske/autoritære træk, lærercentrering/elevcentrering, højrøstet/lavmælt Elevkarakteristika – hvilke elever? Evnen til at tage ansvar, autoritetstro, tendenser til at gå i opposition

19 Min lederstil - refleksioner 2
Lærer-elev-interaktion Rollefordeling, graden er personlig involvering, fælles fodslag Skole og samfund Forventninger udefra Forventet udfald Mål

20 Øvelse Find din egen lederstil

21 Øvelse 2 Lav enkeltvis en prioriteret liste ud af foregående oversigt
Ordet rundt i grupper af 4 – hvorfor har du prioriteret som du har gjort?