Kvalifikationer...?!.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Advertisements

Kommunikation på CFU Molskroen December Hvad styrer kommunikation/information: •Nødvendighed •Krav / forventninger •Lyst / ulyst •Ambitioner / idealer.
Digitalisering og medialisering
John.M.Nielsen Metode & Co.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Introduktion til Sprogpakken
Medborgerskab – på sporet
Debatkort til Arbejdsplads Debatværktøj til kompetence- udvikling.
Produktion og Logistik
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Læring og videndeling om god arbejdsmiljøpraksis Oplæg på AM 2006 ved: Brian Knudsen, Arbejdsmiljøinstituttet Sune Netterstrøm og Peter Frimer, Bymusen.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Motivation for forandring, læring og IKV/RKV
Den brændende platform
Præsentation af teorien transfer
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Nogle udgangspunkter, begreber og principper for at anerkende realkompetencer.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
IT i undervisningen.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Roller og ansvar i forandringsnetværket
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Hvad siger medarbejderne?
Kodeks for offentlig topledelse
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Hvad er vejledning? Uddannelses- og erhvervsvejledning er en proces, der foregår i et samspil ml. oplysning, undervisning, praktiske aktiviteter og personlig.
KVALITETSSIKRET IKV OG RKV I REGION MIDTJYLLAND IKV konsulentseminar, Silkeborg 20. september 2013Ulla Nistrup1.
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
De 8 excellence-begreber
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
BrittL Lind Myrup, UKK, nefrologisk afdeling Sygeplejesymposiet 2010 Nefrologisk efteruddannelse – et regionalt samarbejde Hvordan ser vi et udbytte i.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Forudsætninger for en god samtale
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
Planlægning, proces og evaluering
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Fra god til exellent Når det gælder kriterium 3: Medarbejdere  Faldgruber i HRindsatsen  Rationalet bag valgte metoder  Kvalitet i førstelinieledelse.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Fokus på realkompetencer.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Workshop 2 De usynlige organisatoriske barrierer for stresshåndtering v/ Tanja Kirkegaard.
Transfer i AMU - Arbejdet med efter processen TUP Midtvejsevaluering onsdag den 14. Marts Roskilde Tekniske skole Sissel Kondrup, Forskerskolen i Livslang.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Selandia Medarbejdere: Martin Dilling-Hansen,
Produktionsskolernes Målgrupper M.V.
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Kvalitet i uddannelsen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kvalifikationer...?!

Kvalifikationer =

Kvalifikationer En persons samlede mængde af færdigheder og viden Personbundne Knytter sig ikke til specifik sammenhæng

Kompetencer De af en persons samlede færdigheder og viden, som faktisk kommer til udfoldelse i en konkret sammenhæng ’Kvalifikationer bliver til kompetencer, når de bruges i værdiskabende sammenhæng’

Realkompetencer De af en persons samlede færdigheder og viden, som må vurderes som relevante ved at udgøre en potentiel kompetence i en konkret arbejdsmæssig eller uddannelsesmæssig sammenhæng

Begreberne...  1  2 Kompetencer Realkompetencer Kvalifikationer Jobkrav 1  1 Kompetencer Jobkrav 2 Realkompetencer  2

Læringsformer Ekstern læring Intern læring Læring, der gennemføres uafhængigt af arbejdspladsen Læring, der gennemføres i tæt tilknytning til arbejdspladsen Uformel læring, der foregår på arbejds-pladsen Struktureret og planlagt læring, der gennemføres af og på arbejdspladsen Netværksbaseret læring, er baseret på formelle eller uformelle netværk.

Virksomhedsudvikling - læringsformer i spil Hvilke læringsformer anvendes og til hvad? Kan der tages andre læringsformer i brug? - Kan man kombinere læringsformer på en ny måde? Hvilke læringsformer foretrækker medarbejderne? Hvilke læringsformer er mest hensigtsmæssige i hvilke situationer?

Tendenser i virksomheders læreprocesser Fra efteruddannelse og kompetenceopbygning til kompetenceudvikling Fra undervisning til læring Fra kurser til læringsmiljøer Fra ekstern til intern læring Fra et individuelt til et kollektivt perspektiv Fra jobrelatering til jobudvikling

Læring i samspil - virksomhedernes udviklingspotentiale Arbejdsorganisering Teknologi Kvalifikationer

Læringsformer hvilke læringsformer og læringsmiljøer passer bedst...

Mellem uformel læring og formaliseret uddannelse hvilke samspilsmuligheder... Kompetenceudvikling hvordan foregår den… hvor foregår den… hvornår foregår den… blandt hvem foregår den...

Den gode læringssituation… Handlingsalternativer (adgang til nyt råderum, ny viden, nye rollemodeller) Mulighed for feedback (kolleger, kunder,… har mulighed for at vurdere ændret adfærd Mulighed for refleksion (vurdering af det lærte og læreprocessen)

Spørgsmål i en læreproces/1 Arbejdsplads perspektivet - hvor ligger barriererne - hvor ligger potentialerne Medarbejderperspektivet Uddannelsesinstitutionsperspektivet

Spørgsmål i en læreproces/2 Hvilke læringssituationer findes der i virksomheden? Hvordan er de organiseret? Er de præget af en symmetrisk eller asymmetrisk kompetencefordeling? Hvilke former for ”ejerskab” til viden og kunnen sætter disse situationer i spil? Hvordan organiseres specielt de ”kundskabsproduktive” læringssituationer? Hvorledes kobles der mellem arbejdssituation og læringssituation i de tilfælde, hvor de er adskilte? I hvilket omfang og på hvilke måder fastholder læringssituationerne væsentlige erfaringer i virksomheden?

Spørgsmål i en læreproces/3 Får virksomheden løbende tilført tilstrækkelig ny viden og kunnen til at den kan indfri sine målsætninger? Hvordan er balancen mellem virksomhedens “import” og ”eksport” af viden og kunnen? Hvor effektivt spredes og cirkuleres den disponible viden og information i virksomheden? Hvor omsættelig er disse strømme af viden og kunnen, når de overføres fra zone til zone i virksomheden ? I hvilket omfang tænker man over at sætte læringsspiraler i gang, hvor læring fra en zone bruges og videreudvikles i andre osv.?

Muligheder og begrænsninger… Muligheder for læring på arbejdet afhænger f.eks. af virksomhedens og medarbejdernes indstilling til og tradition for: Adgang til ny viden, læring og efteruddannelse Åbenhed og nysgerrighed til at lære nyt Variation og nyhed i opgaverne Virksomhedens teknologiske niveau Ansvarsdelegering og påtagning af ansvar Er det tilladt at lære af fejl Informationsniveau, direkte kommunikation om forventninger Indstilling til videndeling, gensidig hjælp og støtte, feedback mv. Er der både fokus på den læring, der er brug for her og nu og den mere udviklingsorienterede, langsigtede læring Begrænsninger for læring på arbejdet kan f.eks. udtrykkes af virksomhed og medarbejdere ved f.eks.: Vi har ikke tid og råd Der findes ingen kurser, der passer til vores virksomhed Det er ikke noget for mig, jeg passer jo mit arbejde Ingen kan lære mig noget (måske underforstået: jeg kunne komme til at afsløre det, jeg ikke kan) Det har vi prøvet før, og det fik vi ikke noget ud af

Læringsmuligheder /1 Kollektive interne aktiviteter Interne kurser Interne møder Interne foredrag Interne diskussionsgrupper Introduktionsforløb Introduktion ved overordnede Introduktion ved kolleger Opgaveløsning under overvågning af overordnede Opgaveløsning under overvågning af kolleger Arbejdsgrupper Jobrotation Projektopgaver Hjælp fra overordnet Hjælp fra kolleger Kvalitetssikring ved overordnet Kvalitetssikring ved kolleger Diskussion af arbejdsrutiner med overordnede Diskussion af arbejdsrutiner med kolleger Lære af kunderne

Læringsmuligheder /2 Individuelle interne aktiviteter Læse personalhåndbøger IT-baseret Læse manualer og vejledninger Lære på egen hånd Aktiviteter med andre aktører på virksomheden Medarbejderbytte (medarbejdere/ledere i netværk bytter arbejdsplads en uge og er spion og diplomat vedrørende samarbejde og arbejdsorganisering) Fotosafari (medarbejdere/ledere i netværk besøger og får besøg for at lære. Der optages fotos af situationer, der debatteres på begge virksomheder) Erfa-grupper Leverandøruddannelse på virksomheden Virksomhedsforlagt uddannelse (Uddannelsesinstitutionen underviser på virksomheden) Aktiviteter udenfor virksomheden Konferencer Seminarer Kurser Studietur Korterevarende uddannelsesforløb Længerevarende uddannelsesforløb