Mobiltelefoner i mellemtrinnets danskundervisning Velkomst Præsentation Programmet for eftermiddagen: Danskfaglig vinkel – multimodalitet Mobiltelefonen som værktøj Praktisk arbejde Hvad kan mobilen ellers Sankt Birgitta skolen, Maribo 05.09.12

Hvem er I? Jeg bruger ikke selv mobiltelefon. Jeg har en mobil og bruger den til sms og samtaler. Jeg bruger mange af mobiltelefonens funktioner i min dagligdag. I mine dansktimer må eleverne ikke have mobiltelefoner fremme. I mine dansktimer bruger eleverne til tider mobiltelefonernes funktioner.

Søge og gemme informationer Produktion og præsentationer Umiddelbar og online MOBIL Videndeling Medier lige ved hånden En vigtig faktor for arbejdet med it og medier er adgang til redskaber, der kan gøre det muligt at gennemføre en tidssvarende undervisning med medier. Her har vi samlet netadgang, kamera, osv. Nu kan du bruge kræfterne på at bruge medier og teknologi som styrke i danskundervisningen – og ikke bare som afgrænsede forløb. Medieområdet skal være integreret og funktionel del af den faglige undervisning. Med fælles mål 2009 skærpes kravene til medieundervisningen Søge og gemme informationer Produktion og præsentationer

Danskfaget og mobiltelefoner I fælles mål: Slutmål: Eleverne skal kunne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner Sprog – litteratur - andre udtryksformer Lyd - Stemme - Musik - Lyde Billede - Faste billeder - Levende billeder Ord - Skrevne ord - Talte ord I fælles mål 09, står der under Sprog, litteratur og kommunikation, at eleverne skal kunne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner. Billede – lyd og ord kan inddeles i en række underformer. Dette må være 7 centrale udtryksformer i danskfaget. Principielt er de ligestillede, da de alle kan gøres til det centrale i en tekst. Gestik + memik Layout

Når udtryksformerne smelter sammen De nyere platforme og teknologier har konsekvenser for, hvordan teksterne kommer til at tage sig ud. Fx er det tydeligt, at en tekst lægges ud på nette kan og gør nogle andre ting end en tekst der udgives i bogform. Med de nye teknologier er det muliggjort, at vi kan kombinere et utal af repræsentationsformer. Faktisk er det muligt på en webside at kombinere alle de 7 udtryksformer.

Mediedidaktik – multimodalitet bliver nemmere med ”mobiler” i lokalet Fokus på at lære eleverne om repræsentationsformer /udtryksformer - og samspillet mellem repræsentationsformer. Argumentere for at arbejde med en multimodal tilgang til danskfaget. Ikke arbejde med enten ord eller andre udtryksformer. Udtryksformerne udfolder først rigtig deres potentiale når de kombineres og spiller sammen. Mål at opnå multimodal tekstkompetence: At kunne udnytte de forskellige repræsentationsformer som egner sig bedst til situationen. At kunne opleve, forstå, analysere og vurdere multimodale tekster

Margritte: Billedet er et eksempel på en multimodal tekst. Kombinerer billede som repræsenterer en pibe – med ord Havde han valgt at udtrykke sin pointe kun i ord, havde maleriet ikke skabt det altafgørende samspil mellem billede og ord. Billedet afkodes umiddelbart. Piben er placeret centralt i billedet og påkalder vores opmærksomhed, før vi læser teksten. Vi accepterer at vi ser en pibe, før vi så læser teksten og må tage det op til overvejelse. Dette er ikke en pibe

Repræsentationsformer og multimodalitet Teorierne om multimodalitet ser på samspillet mellem repræsentationsformer. Når vi taler om repræsentationsformer, så taler vi om de måder, hvorpå vi normalt repræsenterer noget. Eksempler på repræsentationsformer: kropssprog, lyd, layout, billede, ord, farver og typografi.

Fælles for repræsentationsformerne er, at de kan og gør forskellige ting. De har forskellige fordele og forskellige begrænsninger. Vi siger, at repræsentationsformerne har forskellig affordans. De forskellige repræsentationsformer er kommunikative eller semiotiske ressourcer. En afsender får simpelthen flere strenge at spille på, når han bruger flere forskellige ressourcer til at repræsentere et indhold. Omdrejningspunktet for undervisningen bliver hermed, at tekster består af forskellige repræsentationsformer, der bliver kombineret på bestemte måder med bestemte formål.

Garmanns gade – multimodalitet. En multimodal tekst – en billedfortælling Billeder er organiseret ud fra en rummelig logik. I et billede opstår betydningen ud fra, hvordan billedets elementer er placeret i forhold til andre elementer, samt faktorer som elementernes størrelse, farve og form. Skriften derimod er organiseret i tid. Skrevne tekster har deres force i at beskrive årsagssammenhænge og tidslige relationer. Du vil have svært ved at fortælle om begivenhedsforløb ved hjælp af et fast billede. Da billedes jo viser et fastfrosset øjeblik – og ikke det der gik forud eller skete bagefter.

Litteraturens byggeklodser Analyse Handling Genre/medie Komposition Sprog Tema og motiv Fortæller Tid og rum Personer Fokus på genre/medier, men udelukker ikke de andre danskfaglige vinkler.

Relationen mellem billeder og ord

Uddybelse Forklaring Teksten forklarer billedet – eller omvendt

Specificering: Teksten gør billedet mere specifikt (Forankring)

Udvidelse:

Lighed Supplement Tekstens indhold ligner billedets. Garmann løber efter hjælp. Billedets indhold lægger yderligere information til teksten – Hvordan har frimærkemanden det.

Kontrast Indholdet i teksten står i kontrast til billedets Billede og tekst fortæller hver sin historie.

Intertekstualitet i billedet

Magritte

Relationer mellem billeder og ord Uddybelse Specificering Billedet gør verbalteksten mere specifik (illustration) Verbalteksten gør billedet mere specifikt (forankring) Forklaring Verbalteksten forklarer billedet (eller omvendt) Udvidelse Lighed Verbaltekstens indhold ligner billedets Supplement Billedets indhold lægger yderligere information til verbalteksten Kontrast Verbaltekstens indhold står i kontrast til billedets

Nu skal du selv arbejde med et multimodalt udtryk……. Telefonen bliver dit værktøj En dataindsamler.